OPDATERING 10 OKT 2014
Cykeludlejningscyklerne i København, som vi taler om i denne artikel, har været på gaden i et par måneder nu.Målet er, at hver cykel bliver brugt 3 gange om dagen - af lokale pendlere.Indtil videre bliver de brugt 0,8 gange om dagen - af turister.Ops.Findes deres formål.Disse 10.000 dollarsbobledyr er allerede et turistreklamestunt - ligesom de originale i København - og det opmuntrer ikke lokale til at bruge dem.Lokale vil aldrig ligne turister.
Fortsæt med at læse for mere rationalitet.———-Mens La Rochelle, Frankrig kan bryste sig af at have startet det første rigtige cykeludlejningssystem i midten af 1970’erne, introducerede København Bycyklen i 1995.På billedet ovenfor og nedenfor var cyklerne søde reklamestunts, der varede indtil slutningen af 2012.De fungerede på et indkøbsvognsystem - indsæt en 10 eller 20 krone mønt og få den tilbage, når du returnerer den.Cyklerne var forfærdelige at køre på, og det tog ikke lang tid for dem at blive tiltrækningspunkter for turister.De fleste københavner ville ikke røre dem med en ti-fods stang.
De var dog visionære på deres egen sære måde og banede vejen for de systemer, der nu findes i mere end 500 byer rundt om i verden.Og så fjollede som de var, savner jeg dem, når de er væk.
Københavns Kommune begyndte at overveje ideen om at få et Next Generation cykeludlejningssystem tilbage i 2009.Vi annoncerede lanceringen af en cykeludlejning designkonkurrence her på bloggen den 1. september 2009.Den 11. december 2009 blev vinderne af konkurrencen annonceret i København.Det var aldrig meningen, at den vindende cykel skulle blive selve cykeludlejningscyklen.Kommunen ønskede blot at få alle mulige ideer ind.</p Hype døde hurtigt ud og tiden gik på træk.Nye politikere dukkede op, der var mindre cykelvenlige, og den nye cykeludlejningsidé blev nedprioriteret.Så blev ideen gravet frem igen, og DSB (Danske Statsbaner) tog føringen.Der blev sendt en udbudsbegæring ud.Designene kom ind.En kort liste blev fastlagt.Endelig blev et design valgt.Et nyt system er planlagt til at ramme Københavns gader i oktober 2013.Der har været meget snak om at bringe cykeludlejning til Generation 3.Opretholde Københavns rolle som en innovationskraft inden for cykelkultur.Jeg har en slags filter om dristige erklæringer fra kommunen, men jeg havde en hemmelig drøm om, at København ville vælge et cykeldesign til det nye cykeludlejningssystem, der var noget anderledes og respekterede de historiske aspekter af vores cykelkultur.En cykel, der på en eller anden måde var traditionel i sit design og langt væk fra de plastikagtige fantastiske cykeludlejningssystemer i andre byer.En design, der afviser den fjollede teknologiske overkomplikation, vores samfund er plaget af.Noget, der overholdt principperne for dansk design.Simpel, elegant, funktionel.Der er nu 650 byer rundt om i verden med cykeludlejningssystemer. De hollandske jernbaner har haft OV Fiets-systemet på alle togstationer i 10 år, og det fungerer fremragende.
Så, hvad ender vi op med?
Her er designet fra Go Bike.dk. Som bare ser ud som en cykel fra UR Bikes for mig, men nå.
Første tanke? - Vil vi virkelig have folk, der ikke er fortrolige med at cykle i vores by, der stirrer på en skærm, mens de kører rundt? - Dækkene er solide gummi! Der er 650 cykeldelingsordninger i verden, og vi får den med solide gummidæk - i en by med brosten. Utroligt.
- Der er en motor. E-bikes er de nye scootere. Vi har ikke brug for flere scootere. At sende folk, der ikke er fortrolige med e-bikes, ind i en tæt befolket by fyldt med cykler, er bare dumt. Læs mere om den store portion skepsis, vi skal have for e-bikes her på bloggen i artiklen The E-Bike Skeptic.
- Prisen for de fleste cykeldelingscykler i verden er omkring $800. Disse cykler koster omkring $10.000 hver. Seriøst. - At teste et skørt, overkomplekst system i en by, hvor alle ejer cykler, er ikke en smart måde at lege med skatteborgernes penge på.- Det er ikke engang gratis. Det koster 20 kroner i timen (ca. $4,00) (25 kroner, hvis du slår e-motoren til (ca. $5,00)). Du kan leje en cykel i 6 timer hos Baisikeli for 60 kroner.
- Den person, der kom på ideen med en tabletskærm, tilbringer åbenbart ikke meget tid i Københavns natteliv. Det vil blive et spil at se, hvordan de kan blive smadret, mens de er parkeret ved stationerne. Du læste det her først.
I Danmark har vi et nyt offentligt transportkort kaldet Rejsekortet. Der blev investeret en milliard kroner i en virkelig dårlig løsning - lignende Londons Oyster Card, men bare super dårlig - i et land hvor smartphones og betalingskort regerer. Oyster Card blev brugt som inspiration, og nu ser det ud til, at den milliard kroner var spildt - rejsekort som Oyster kortet kan snart være forældet. Så hvorfor tabletten? Meningsløst.
Cyklerne vil også være udstyret med en e-motor. Første tanke? Vil vi virkelig have folk, der ikke er bekendt med byen - eller lokale der ikke er fortrolige med e-motorer - der kører rundt i byen med højere hastigheder? E-bikes er de nye scootere. Tro mig, du vil ikke være de nye scootere. Folk der flyver afsted med 25 - 30 km/t i en by, hvor den gennemsnitlige hastighed er 16 km/t. Dette kommer ikke til at ende godt. Du kan læse om The E-Bike Skeptic lige her på denne blog. Der er en meget god grund til, at så mange kinesere forbyder e-bikes. Det handler om at forebygge skader og dødsfald.
Designet? Intet specielt. Intet visionært eller innovativt. Ikke et interessant symbol for Københavns by eller cyklernes by. Tydeligt inspireret af det hollandske mærke Van Moof.
Prisen? Over 600 byer rundt om i verden har cykeldelingsystemer med cykler, der koster omkring $800.Disse cykler vil koste omkring $10.000.Alvorligt talt.Spild af penge til et eksperiment, især når du leger med finansiering fra skatteyderne.Det er ikke overraskende, at Københavns Byråd ikke var store tilhængere af ideen, da de skulle forhandle budgettet.Den oprindelige pris, som DSB ønskede, at byen skulle betale, var 114 millioner kroner ($20,7 millioner), men politikerne nedbragte det til 40 millioner kroner ($7,2 millioner).Resten gik til infrastruktur - noget folk faktisk har brug for i København.Prisen for at bruge en af disse cykler? I de fleste byer er de første 30 minutter på cykeldelingscykler gratis.Disse nye cykler i København vil koste 20 kroner ($3,60) i timen. 25 kroner ($4,50), hvis du aktiverer elmotoren.En person involveret i virksomheden indrømmede over for os, at cyklerne med en vægt på 30 kg næsten er for tunge at cykle på uden motoren.Du kan også få et abonnement, der vil koste dig 70 kroner/måned ($12,75), men stadig ingen gratis tur som på resten af planeten.Mætningsniveauet? 1260 cykler fordelt på 60 stationer.Ikke særlig imponerende.Det får dig til at spekulere på, hvorfor DSB ikke bare adopterede det hollandske OV Fiets-system, som hollandske jernbaner allerede har.Et etableret og succesfuldt forretningsmodel, der har tjent hollænderne i et årti hidtil.Hvis du er ude af stand til selv at gøre noget interessant, så kopier i det mindste fra folk, der har erfaring.
Mens vi er ved emnet, hvorfor hyre etablerede virksomheder, der allerede har drevet cykeldelingssystemer i andre byer, for at gøre det for dig? Spar tid, penge og minimer risikoen for at fejle.Især når vi er på uudforsket territorie ved at indføre et cykeldelingssystem i en by, hvor alle allerede ejer cykler.
Ja, okay.Jeg er ikke fan.Som Sokrates sagde: “Nødvendighed er opfindelsens moder.” Jeg har kørt på næsten hver eneste cykel fra cykeldelingssystemer over hele planeten, i over 30 byer.Der er ting derude, der virker.At forsøge at genopfinde hjulet ved at gøre det mere kompliceret er ikke smart, ikke cool, ikke økonomisk.Det der gør det værre for mig personligt er, at jeg ved, at min hemmelige længsel efter coolness, tradition og stil kombineret med funktionalitet i et nyt cykeldelingssystem i København faktisk eksisterer.En af designene, der blev udvalgt til tilbuddet, lavede en cykel, der gør mig svimmel.Så hvilken cykel var det, vi næsten fik? Suk.Her er den.
Dansk cykelmærke Velorbis gik sammen med HomePort Bikesharing Solutions for at producere cykeldelingssystemets cykel ovenfor.De tog simpelthen den ikoniske Short John (leveringscykel) og hele dens historiske relevans og gjorde den til en cykeldelingssystem-cykel.En cykel, der var rygraden i cykelbudtjenester i denne by i over et halvt århundrede.
Jeg vil dog ikke dvæle ved tekniske faktorer og sådan. Jeg beklager bare det faktum, at vi var så tæt på at få en cool, ikonisk cykel, der hylder vores cykelhistorie og -kultur og stadig tilbød et moderne delecykelsystem til danske byer.
Suk.
.
