En sen-sommeraften i København. Copenhagenize Design Company arrangerede, at The Bicycle Chef - Cykelkokken skulle servere en lækker snack til vores gæster fra byen Bordeaux, herunder borgmestre fra omkringliggende kommuner, der besøgte vores by for at lære om cykelurbanisme og offentlige rum.
Ole Kassow fra Cycling Without Age blev inviteret til at sprede sit gode budskab om hans fantastiske projekt. Som byplanlæggere mente vi, at det var meget passende at udnytte potentialet i Københavns nyeste offentlige rum - Kvæsthusmolen - en ombygning af en kaj i hjertet af den danske hovedstad.
Sommeren holder sig længere i år, men kl. 18:30 var der stadig ret tomt, med kun få mennesker, der nød aftenen. Vi sørgede for, at Cykelkokken mødte os ved “Kissing Steps” og fik opstillet til at servere vores gæster fra sin ombyggede Bullitt ladcykel. Det skulle være en klassisk Københavnsk arrangement. Eller det troede vi i hvert fald.
I alle materialerne om det nye, offentlige byrum anvendes store beskrivelser. “Et rum til hyggelige og rolige øjeblikke”, fortæller de os. “Et godt byrum inviterer også folk til at blive lidt længere”. Absolut. Stedet, vi valgte - Kissing Steps - er “et perfekt sted at dele et øjeblik i solen”. Ikke et tørt øje i huset.
Der er intet i disse beskrivelser, der antyder, at brugen af rummet ville resultere i en vred medarbejder fra det nærliggende Scandic Front hotel, som stormede hen til os midt i byrummet og i utvetydige vendinger - læs: uhøfligt - informerede os om, at vi var nødt til at flytte. At det sted, vi stod på, var privat ejendom, og at vi straks skulle forlade det.
Da vi stillede spørgsmål til denne bizarre udtalelse med henvisning til offentligt rum, blev vi informeret af denne mand, at det IKKE var offentligt rum - det tilhørte Det Kongelige Danske Teater - som også ligger i nærheden - og at Scandic Front hotel betaler “en masse penge” for at leje det. Derfor havde vi som københavnerne med internationale gæster ikke lov til at have en privat picnic.
Vi var klar til et pulserende byrum og ni trin til at kysse! Som RealDania, den filantropiske fond, der finansierede det, siger på projektets hjemmeside, var målet med rummet:
-
at skabe et byrum, der kommunikerer overgangen mellem Frederiksstaden og Holmen gennem en bred arkitektonisk “omfavnelse”, der udvider den klassiske forståelse af rummet i Frederiksstaden, iscenesat gennem en sensuel blanding af materialer og en “eventyrlig” sammensætning af belysning, som i sig selv gør torvet tiltrækkende; både dag og nat.
-
at blødgøre overgangen mellem land og hav, f.eks. med en trappe, og muliggøre en bred vifte af fritidsaktiviteter på og ved vandet.
RealDanias erklærede mission er “At forbedre livskvaliteten for fællesskabets bedste gennem det byggede miljø”.
Hvilket fantastisk udvalg af glansfulde, markedsføringsbeskrivelser om dette nye rejsemål. Vi var de eneste mennesker på stedet på det tidspunkt. Udendørssæderne til hotellet blev pakket sammen til aftenen - og sandsynligvis resten af året. Selvom den vrede hotelmand ikke virkede særlig sikker på sine påstande, havde vi ankomst af fornemme gæster, så vi valgte at undgå at oplyse ham om offentligt rum og i stedet rulle over til det andet område på Kvæsthusmolen langs havnen for at begynde vores aften.
Den yngste byplanlægger i verden, Lulu, hjalp Morten med at forberede til vores gæster. Ole Kassow gjorde sit magi, og alt gik godt.
Kvæsthusmolen blev designet af danske arkitekter Lundberg & Tranberg. Spørgsmålet er stadig. Kan man modigt proklamere “offentligt rum” og derefter forsøge at smide folk ud af det? Og i en by, der praler af offentlige rum som få andre? Grænserne mellem privat og offentlig er slørede her på Kvæsthusmolen. Det Kongelige Teater forsøger endda at brande rummet som Ofelia Plads, kompleet med en hjemmeside. Selvom det officielle navn er Kvæsthusmolen.
Screengrab fra Det Kongelige Teaters hjemmeside. Bare fordi det er underligt.
Som borgmester Morten Kabell har sagt, “Der findes intet, der hedder Ofelia Plads - bortset fra i Det Kongelige Teaters fantasi”.
Tilføjelse: Borgmester Morten Kabell har undersøgt dette og skrevet på Facebook: Trapperne og Kvæsthusmolen ejes af Kulturministeriet og administreres af ofeliaplads.dk. De har lejet en del af stedet til Scandic Hotel til restaurantformål, men langt fra det hele. På hotellets område kan man ikke afholde private arrangementer eller picnic.
Men på resten af Kvæsthusmolen kan I sidde og nyde jer selv, have en picnic osv. Når det drejer sig om større arrangementer, skal I ansøge om tilladelse hos ofeliaplads.dk, præcis som hvis området tilhørte byen.
Vi befandt os ikke i det (lukkede) caféområde nær hotellet. Vi var midt på området. Det ville være interessant at se en plan, der viser præcis hvilket område der er udlejet. Hele området var øde. Man skulle tro, at det at skabe noget liv på stedet ville være til fordel for alle, også virksomhederne.
Men sådan er det måske i denne nye urbane plads. Organisationer kan opfinde navne til den. Hoteller kan smide folk ud fra den - og, hvad der er værre, hoteller med en skuffende bedømmelse på 3.5 på Trip Advisor.
Dette kan være rutine i andre byer i verden. Det passer dog ikke til København, hvor jeg vælger at leve og arbejde.
.
