.jpg)
Her går vi igen. Ude i baghaven i morges med The Lulu, på vej til skole og så på arbejde. Noget manglede. Det var stort og rødt og helt væk. Min Bullitt ladcykel var ikke, hvor den skulle være. Låst fast med den mest massive kæde i vores cykelskur. Den blev stjålet. Den første tanke var “For helvede… min logistik denne uge er ødelagt.” Anden tanke… “Jeg kunne lide den cykel.” Man ved, man lever i en cykelkultur, når tankerne kommer i DEN rækkefølge. Jeg gik rundt i baghaven i håbet om et mirakel. Så bemærkede jeg, at en anden Bullitt ikke var parkeret som sædvanligt. Den var også væk. Dobbelt tyveri af Bullitt i mørket. I en sikret, låst baghave. Sjovt at skulle forklare The Lulu, som er 7 år, hvorfor folk gør sådan noget. Hun er ikke fremmed for cykeltyveri, men alligevel blev hun lige så ked af det som mig, så vi måtte tage emnet op på stedet.
Det er sket før. Hey, det er en cykelkultur. Tilbage i 2011: Min cykel blev stjålet! På det tidspunkt havde historien en eventyrlig afslutning imod alle odds og takket være sociale medier: Min Bullitt er fundet!
Jeg fik endda min vintage svenske cykel tilbage, engang.
Mens jeg ikke har håb om at gentage disse eventyr, kan man aldrig vide. Der er masser og masser af Bullitts i København nu sammenlignet med tilbage i 2011, men alt kan ske. Min cykel har nogle unikke mærker. Selvfølgelig er det første, cykeltyven gør at fjerne dem, men nogle gange placerer de den bare i en anden baghave i en anden del af byen i et stykke tid. Der er en tendens i denne ladcykeltyveri. Så her er de ting, der gør den genkendelig:
If you see the bike anywhere in Copenhagen, please text or call at 26 25 97 26.
