Byen København etablerede den første Grønne Bølge for cyklister tilbage i 2007 på Nørrebrogade, og siden da er konceptet blevet udbredt til andre store veje i byen. Ideen er simpel. Koordinér trafiklysene for cyklister, så hvis de cykler med en hastighed på 20 km/t, vil de ramme grønne lys hele vejen ind til byen i morgenmyldretiden. Bølgen vendes om eftermiddagen, så cyklisterne kan flyde smidigt hjem også. Hastigheden på 20 km/t blev valgt for at forbedre trafikflowet for cykler. Gennemsnitshastigheden for cyklister i København er ca. 16 km/t. En bølge på 20 km/t opmuntrer nogle til at cykle lidt hurtigere, men den opmuntrer også de hurtigere cyklister til at sænke farten for at drage fordel af de grønne lys. Myldretiden på cykelstierne er intens i København, og fartdæmoner gør mere skade end gavn med hensyn til sikkerhed og næsten vigtigere, opfattelsen af sikkerhed.
Som det er nu, er Grøn Bølge på plads på Nørrebrogade, Amagerbrogade, dele af Østerbrogade og langs Farimagsgade. Byen tester i øjeblikket et pilotprojekt med et detektionssystem på Østerbrogade. Grøn Bølge 2.0. Det vil registrere cyklister, der nærmer sig et kryds. Hvis der er fem eller flere cyklister, der cykler omkring sammen, vil lyset forblive grønt foran dem, indtil de passerer. På grund af cyklingens udbredelse i København ser man sjældent cykelcomputere på cykler. Folk har heller ingen ide om, hvor langt de cykler eller hvor hurtigt de kører. De fleste ved, hvor lang tid det tager at komme fra A til B. Du har ikke brug for en teknisk løsning om bord for at ramme Grøn Bølge. Hvis du cykler samme rute hver dag, lærer du hurtigt rytmen i lysene at kende, og hvad angår Grøn Bølge, lærer du intutitivt, hvor hurtigt du burde køre. I myldretiden er der den ekstra fordel ved gede-psykologi. En stor gruppe mennesker bevæger sig i samme retning, og den hastighed, der er nødvendig for at ramme de grønne lys, kommunikeres tilsyneladende sublimt. Der er dog nogle interessante løsninger til at guide cyklister langs visse strækninger af Grøn Bølge. Som regel er disse strækninger længere uden kryds. På disse strækninger spredes gruppen ud på grund af individernes varierende hastigheder. Det er nemt at miste fornemmelsen af den nødvendige hastighed på 20 km/t for at blive ved med at surfe på bølgen.Clarence fra Streetfilms var for nylig i byen, og han lavede denne film om de seneste innovationer i Københavns cykellandskab. I det kan du se en video om LED-lys, der bruges til at hjælpe brugerne med at nå frem til lyset foran dem.
Oplev Københavns nyeste cykelinnovationer! fra STREETFILMS på Vimeo.Disse nedtællingssignaler er placeret langs strækninger på Cykelsuperstien i Frederiksberg. Selvom der ikke er nogen “grøn bølge”, tjener de samme funktion. De tæller ned til hver lysskift. Hvis lyset er rødt, tæller de ned til grønt og omvendt. Det betyder, at du kan øge farten eller bremse lidt for at opretholde din flow. Mens let 90% af cykler i København har fodbremser eller håndbremser, kan folk med sporty håndbremser naturligvis gøre det samme. Der er også nogle digitale radarskilte på længere strækninger. For biler er de normalt advarsler om overskridelse af hastighedsgrænsen, men på cykelstierne er de venlige påmindelser om den 20 km/t “grøn bølge” flow.Dette er uafhængigt af “grøn bølge”, men hold ud. Det er en simpel nedtælling ved trafiklysene for at hjælpe med at dæmpe utålmodigheden hos cyklister ved at lade dem se, hvor lang tid der er til lyset skifter.Den “grønne bølge” har også sine egne skilte på cykelstierne og på skilte.Copenhagenize Design Co. har lavet denne episode om “grøn bølge” i vores serie med de ti mest cykelvenlige designelementer, der gør København til en cykelvenlig by.I denne film, som vi lavede tilbage i 2009, kan du se, hvordan det er at surfe på “grøn bølge” kl. 8:15 om morgenen. “Grøn bølge” findes kun på større veje, hvor trafikvolumen og flow er vigtigt, så ikke alle får del i den. Ca. 80.000 mennesker vil køre på den hver dag i København, hvilket svarer til cirka 26% af cyklisterne, der kommer ind til byens centrum. Ikke desto mindre er det vigtigt, visionært og bidrager til genoprettelsen af en virkelig beboelig by, hvor fodgængere, cyklister og offentlig transportbrugere prioriteres. Du kan tale om tekniske aspekter af disse løsninger, men grundlæggende er det Platon: “Nødvendigheden er opfindelsens moder”. Tekniske løsninger er kun nyttige, hvis de faktisk giver mening og tjener et formål. “Grøn bølge” gør netop det.
Og selvom der måske er dage, hvor 20 km/t i morgenmyldretiden kan virke optimistisk, som vist ovenfor, dannes der sin egen flow under vanskelige forhold, indtil cykelstierne er ryddet for sne. Hvilket ikke tager lang tid i København.
Andre forbedringer går hånd i hånd med Den Grønne Bølge. På Nørrebrogade, med over 35.000 cyklister om dagen, er der behov for bredere cykelstier. Ovenfor kan du se, hvor bred envejsspor er på tværs af Dronning Louises Bro. Cykeltrafikken er steget med 15% på denne strækning siden Den Grønne Bølge blev implementeret. Det er vigtigt at skabe mere plads til cyklister.