Endelig fik jeg redigeret en lille film om at cykle i Budapest Critical Mass for et par uger siden, i september 09. Det var en ret oplevelse. Jeg har hørt meget om de kritiske masse ture i byen og glædede mig til det. Den venlige og festlige atmosfære er kendt forud for den budapestske version af disse ture. Aftenen startede med at den danske ambassade afholdt åbent hus for Dreams on Wheels-udstillingen, og derefter rullede en "kidical mass" forbi, og vi delte croissanter, EU-balloner og juice ud til børnene fra en Christiania ladcykel. Derefter startede turen. Det erklærede mål med denne specifikke tur var at øge bevidstheden om behovet for sikre, adskilte cykelstier på bestemte gader. Der er en tur hver forår, som er organiseret og registreret som en demonstration, og gaderne er lukket i overensstemmelse hermed. Dette efterårsevent blev ikke betragtet som en demonstration. "Vi tager bare på en cykeltur" var beskeden sendt til rådhuset. Som et resultat standsede vi alle ved rødt lys og cyklede afslappet rundt i byen.
Der var 20.000 deltagere, der ikke cyklede samlet, men derimod i utallige grupper, store og små. Overalt hvor man kiggede, var der cykler og natten var fyldt med lyden af cykelklokker. Politiet var talstærkt til stede, men de stod bare og snakkede med hinanden, da der ikke var nogen civil ulydighed at tale om. Bare en flok mennesker, der tog på cykeltur.
Alle endte med at samles et sted. Det tog lidt tid, da det tager tid, når 20.000 mennesker på cykler glædeligt triller rundt i byen for at ende ved endestationen. Så var der pludselig en nedtælling, og alle løftede deres cykler. Jeg var sammen med to venner fra den danske ambassade, og vi blev enige om, at det at løfte cyklerne var ret bevægende.Derefter overvejede vi, at det sandsynligvis stadig ville være bevægende, hvis alle bare løftede støvsugere over deres hoveder. 20.000 mennesker, der gør noget samlet og jubler, vil altid være bevægende.
Når man cykler rundt i Budapest om dagen, er der mange, mange cyklister. Stort set almindelige mennesker i almindeligt tøj. Hovedsageligt på europæiske bycykler og uden 'sikkerhedsudstyr'. Ved cykelturen var der mange 'cyklister' til stede med alt udstyret og hjelmene og så videre. Det var selvfølgelig fantastisk. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvilken indvirkning disse hobbycyklister ville have på byen, hvis de alle valgte at cykle til arbejde mandag til fredag og ikke kun ved arrangementer som dette.Uanset hvad er jeg glad for at have været en del af det. Det var imponerende. Det var civiliseret og behageligt. Interessant nok holder Budapest fast i at kalde det Critical Mass, hvor andre byer som f.eks. Prag har ændret navnet for at undgå negativ branding fra ture i andre lande. Efterfølgende var der en Cycle Chic fest, som fuldendte den mainstream følelse af hele aftenen.
