Når man har været involveret i cykelkulturen i noget tid, bliver tingene ofte nemmere og mere ligetil. I et land, hvor design er en integreret del af dagligdagen, bliver tingene endnu mere funktionelle og forenklede.
Københavns Kommune har en Designmanual, der dækker alle aspekter af bylandskabet. Dokumentets titel, når det er oversat, er Designmanual for byrum og parker. Den er på dansk, ikke overraskende, og pdf’en kan ses/downloades her. Der findes også et dokument med titlen Designpolitik for byrum i Københavns Kommune (også en pdf), som beskæftiger sig med identitet og en mere overordnet filosofi vedrørende vores byrum.
Den førnævnte Designmanual er mere konkret. Den beskriver klart og tydeligt designretningslinjerne for byen. Fra stilen på skraldespande og kloakdæksler til byggeriet af cykelinfrastrukturen.Når det kommer til infrastruktur, er Manualen forfriskende simpel. Du husker måske, at der kun er fire typer af cykelinfrastruktur i Danmark (og kun fire), så der er virkelig ikke behov for at gøre noget enkelt koncept mere kompliceret - hvis man ikke vil.
Cykelstier, cykelbaner og ruter (fra side 10 i Manualen)
Cykelstier langs vejene skal være befæstede områder med asfalt. De skal have en hældning på 1/50 mod fortovet. Der bliver placeret en kantsten på vejens side (fas-kansten) og også fortovssiden (kløvet kantsten).
Cykelstier i parker og naturområder skal (hvis de deles med gangstier) være konstrueret som adskilte stier og være befæstet med sort/grå OB-overfladebehandling.
Cykelbaner er markeret med 30 cm brede, hvide striber i termoplast. Cykelsymbolet er placeret i begyndelsen af strækket og derefter hver 30 meter. I kryds, hvor cyklister er særligt sårbare, kan hele vejen markeres med blå termoplast.
Cykelruter består af et sammenhængende netværk, der løber i sin egen separate bane på mindst 2,5 meter i bredden eller langs køresporet. Ruterne er befæstede områder i asfalt.
Asfalt
Asfalt bruges i trafikområder (cykelstier og cykelruter) i overensstemmelse med positivlisten fra Teknisk og Miljømæssig Afdelings Vejlaboratorium.
OB Surfacing
OB Surfacing bruges på blandt andet fælles gang- og cykelstier i parker, hvor belægningen skal være majs farvet. Når stier er bredere end fire meter, etableres der en separat cykelbane i sort/grå OB Surfacing.
Her bygges der en cykelrute.
Cykel Parkering (fra side 35-36 i vejledningen)
Retningslinjer
Cykelparkeringsstativer placeres i det offentlige byrum til korttidsparkering.
Placering af cykelstativer
Cykelstativer placeres tæt på butikker, stationer og andre trafikknudepunkter. Stativet skal vende væk fra vejen eller cykelstien.
Cykelstativer kan placeres på fortovene i inventarzoner (byinventar som affaldsspande osv.), langs vægge eller på vejbanen.
Når cykelstativerne er placeret på vejbanen, skal området være markeret med en 10 cm bred ramme. Cykelstativer skal være udstyret med reflekser. Som beskyttelse mod biltrafik skal der installeres en række bollards med reflekser.
Når cykelstativerne er placeret langs væggene, kan stativet monteres direkte på væggen eller placeres på fortovet, f.eks. med 90 eller 45 graders parkering.
Når en boligforening eller en butiksejer ansøger om tilladelse til at installere cykelstativer, skal reglerne i Designmanualen følges.
Produkter
1-2-3-4 Cykelstativ, NO-serien
Cykelstativet “NO-serien” kommer i moduler på 2,5 meter længde. Enkeltstående versioner har fem parkeringspladser, og dobbeltsidede har ti.
Stativerne opstilles i kæder af højst fire forbundne moduler - i alt 10 meter. Der skal være 1,6 meters afstand til andet byinventar. Stativet monteres på en bollard med en højde på enten 0,6 meter eller 0,8 meter. Bollarden placeres i jorden.
Stativet er fremstillet af galvaniseret stål på grund af holdbarheden. I byens centrum og andre historiske områder kan en af identitetsfarverne anvendes for at tage hensyn til arkitekturen. I NO-serien findes der en cirkulær version, der kan tilpasses i størrelse til placeringen.
Rackdesign: Byarkitektens Kontor (Stadsarkitektens kontor) Hjørring
Ginman, Harboe og Borup, 1988-89.
