OPDATERING 10 OKT 2014
Cykeludlejningssystemet i København, som vi taler om i denne artikel, har været på gaderne i nogle måneder nu.Målet er, at hver cykel bliver brugt 3 gange om dagen - af lokale pendler.Indtil videre bliver de brugt 0,8 gange om dagen - af turister.Oops.Fail.Disse $10.000 blanke legetøj er allerede en turistattraktion - ligesom originalerne i København - og det opmuntrer ikke de lokale til at bruge dem.Lokale vil aldrig se ud som turister.
Fortsæt med at læse for mere rationalitet.———-Mens La Rochelle, Frankrig, kan prale af at have startet det første ordentlige cykeludlejningssystem i midten af 1970’erne, introducerede København Bycyklen - City Bike - i 1995.Billedet ovenfor og nedenfor viser, hvordan de søde cykler varede indtil slutningen af 2012.De fungerede som indkøbsvogne - læg en 10 eller 20 kroner mønt i og få den tilbage, når du returnerer cyklen.Cyklerne var rædselsfulde at køre på, og det varede ikke længe, før de blev turistmagneter.De fleste københavnere ville ikke røre dem med en 10-fods pol.
Alligevel var de visionære på deres egen særegne måde og banede vejen for de systemer, der nu er i 500 byer rundt omkring i verden.Og så fjollede som de var, savnede jeg dem, da de var væk.
Københavns Kommune begyndte at overveje ideen om at få et Next Generation cykeludlejningssystem tilbage i 2009.Vi annoncerede lanceringen af en cykeludlejningsdesignkonkurrence her på bloggen den 1. september 2009.Den 11. december 2009 blev vinderne af konkurrencen annonceret i København.Det var aldrig meningen, at vindercyklen skulle blive den faktiske cykeludlejningscykel.Kommunen ønskede bare at få alle slags ideer ind.</p.Hypen døde snart ud og tiden gik langsomt videre.Nye politikere dukkede op, der var mindre cykelvenlige, og ideen om det nye cykeludlejningssystem blev nedprioriteret.Så blev ideen støvet af igen, og de danske statsbaner (DSB) tog føringen.Der blev udsendt en opfordring til konkrete forslag.Designs kom ind.En kortliste blev fastlagt.Endelig blev et design udvalgt.Et nyt system er planlagt til at ramme gaderne i København i oktober 2013.Der har været meget snak om at tage cykeludlejningen til 3. generation.At fastholde Københavns rolle som en innovativ kraft inden for cykelkultur.Jeg har et filter for dristige erklæringer fra kommunen, men jeg havde en hemmelig lyst til at se København vælge et cykeldesign til det nye cykeludlejningssystem, der var noget anderledes og som respekterede de historiske aspekter af vores cykelkultur.En cykel, der på en eller anden måde var traditionel i sit design og langt fra de plastikfantastiske cykeludlejningssystemer i andre byer.En design, der afviste den fjollede teknologiske overkomplikation, vores samfund er fyldt med.Noget, der overholdt principperne for dansk design.Simpelt, elegant, funktionelt.Der findes nu 650 byer rundt omkring i verden med cykeludlejningssystemer. De nederlandske jernbaner har haft OV Fiets-systemet på alle togstationer i 10 år, hvilket fungerer fantastisk godt.
Så hvad ender vi med?
Her er designet fra Go Bike.dk, som bare ligner en cykel fra UR Bikes, i mine øjne, men hej. Det er en lille, nørdet og overkompliceret pakke af teknologiske løsninger, herunder en tablet-skærm, hvor du indtaster dine kreditkortoplysninger og kan finde togafgange samt GPS-baserede ruter til restauranter, biografer osv.
Første indtryk? - Vil vi virkelig have folk, der er uvante med at cykle i vores by, der stirrer på en skærm, mens de cykler rundt? - Dækkene er solide gummi! Der findes 650 cykeldelingsystemer i verden, og vi får det ene med dæk af solid gummi - i en brostensbelagt by. Utroligt.
- Der er en motor. E-cykler er de nye scootere. Vi har ikke brug for flere scootere. At sende folk, der er uvante med e-cykler, ind i en tætbefolket by fyldt med cykler er bare dumt. Læs mere om den store saltkorn, vi har brug for til e-cykler, her i bloggen i artiklen E-Bike-skeptikeren.
- Prisen for de fleste cykeldelingscykler i verden er omkring $800. Disse cykler koster omkring $10.000 hver. Seriøst. - At teste et skørt, overkomplekset system i en by, hvor alle ejer cykler, er ikke en smart måde at lege med skatteydernes penge på.- Det er endda ikke engang gratis. Det koster 20 kroner per time (cirka $4,00) (25 kroner hvis du tænder el-motoren (cirka $5,00)). Du kan leje en cykel i 6 timer hos Baisikeli for 60 kroner.
- Den, der kom op med ideen om en tablet-skærm, tilbringer åbenlyst ikke meget tid i Københavns natteliv. Det bliver et spil at se, hvordan de kan blive smadret, mens de er parkeret ved stationerne. Du læste det her først.
I Danmark har vi et nyt offentligt transportkort kaldet Rejsekortet. En milliard kroner blev investeret i en virkelig dårlig løsning - lignende Londons Oyster Card, men bare super dårlig - i et land, hvor smartphones og betalingskort er normen. Oyster Card blev brugt som inspiration, og nu ser det ud til, at den milliard kroner var spildt - rejsekort som Oyster kan snart blive overflødig. Så hvorfor tabletten? Ubrugelig.
Cyklerne vil også være udstyret med en el-motor. Første tanke? Vil vi virkelig have folk, der er uvante med byen - eller lokale, der er uvante med el-motorer - der kører rundt i byen med højere hastigheder? E-cykler er de nye scootere. Du vil ikke være de nye scootere, tro mig. Folk der flyver rundt med 25 - 30 km/t i en by, hvor den gennemsnitlige hastighed er 16 km/t. Dette ender ikke godt. Du kan læse om E-Cykelskeptikeren lige her på denne blog. Der er en meget god grund til, at så mange kinesere forbyder e-cykler. Det hedder at forhindre skader og dødsfald.
Designet? Intet specielt. Intet visionært eller innovativt. Ikke et interessant symbol for Københavns By eller Cykelbyen.
Tydeligvis inspireret af det hollandske mærke Van Moof. Prisen? Over 600 byer rundt om i verden har cykeludlejningssystemer med cykler, der koster omkring $800. Disse cykler vil koste omkring $10.000. Alvorligt talt. En komplet spild af penge til et eksperiment, især når du leger med skattefinansiering. Det er ikke overraskende, at Københavns Kommune ikke var store fans af ideen, da de skulle forhandle budgettet. Den oprindelige pris, som DSB ønskede, at kommunen skulle betale, var 114 millioner kroner ($20,7 millioner), men politikerne skar det ned til en symbolsk sum på 40 millioner kroner ($7,2 millioner). Resten gik til infrastruktur - noget folk faktisk har brug for i København. Prisen for at bruge en af disse cykler? I de fleste byer er de første 30 minutter på cykeludlejningscykler gratis. Disse nye cykler i København vil koste 20 kroner ($3,60) i timen. 25 kroner ($4,50), hvis du aktiverer el-motoren. En person, der er involveret med firmaet, indrømmede over for os, at cyklerne på 30 kg er næsten for tunge at cykle på uden motoren. Du kan også få et abonnement, der vil koste dig 70 kroner/måned ($12,75), men stadig ingen gratis tur som på resten af planeten. Mætningsgraden? 1260 cykler fordelt på 60 stationer. Ikke særlig imponerende. Det får dig til at spekulere på, hvorfor DSB ikke bare adopterer det hollandske OV Fiets-system, som hollandske jernbaner har i gang. En etableret, succesfuld forretningsmodel, der har fungeret i Holland i et årti indtil videre. Hvis du ikke selv er i stand til at lave noget interessant, så kopier i det mindste fra folk, der har erfaring. Mens vi er ved emnet, hvorfor hyre et etableret firma, der har stået for cykeludlejning i andre byer, som f.eks. Bixi, til at gøre cykeludlejningssystemet for dig? Spar tid, penge og minimer din risiko for at lave fejl. Især da vi bevæger os på uudforsket territorium med indførelsen af et cykeludlejningssystem i en by, hvor alle allerede ejer cykler. Ja, okay. Jeg er ikke fan. Som Sokrates sagde: “Nødvendighed er opfindelsens moder.” Jeg har kørt på næsten alle cykeludlejningscykler på planeten, i over 30 byer. Der er noget derude, der virker. At prøve at genopfinde hjulet med overkompleksitet er ikke smart, ikke sejt, ikke omkostningseffektivt. Hvad der gør det værre for mig personligt er, at jeg ved, at min hemmelige længsel efter coolness, tradition og stil giftet med funktionalitet i et nyt cykeludlejningssystem i København faktisk eksisterer. En af designene, der blev udvalgt til budet, producerede en cykel, der får mit hjerte til at slå hurtigere. Så hvilken cykel var det næsten blevet? Suk. Her er den. Dansk cykelmærke Velorbis gik sammen med HomePort Bikesharing Solutions for at producere cyklen ovenfor. De tog simpelthen den ikoniske Short John (leveringscykel) og al dens indbyggede tradition og historiske betydning og gjorde den til en cykeludlejningscykel. En cykel, der var rygraden i cykeludbringningen i denne by i over et halvt århundrede. Her er endnu en variation af deres design. Dette er cyklen, jeg forestillede mig, når jeg drømte om et moderne ikon for vores cykelkultur. De blev udvalgt til budet, så jeg antager, at alle tekniske specifikationer var i orden, hvis de kom så langt. Solpanelerne er et flot touch.Jeg har dog ikke tænkt mig at fremhæve alle de tekniske faktorer og alt det der. Jeg beklager bare, at vi var så tæt på at få en fed, ikonisk cykel, der hylder vores cykelhistorie og kultur og stadigvæk leverede et moderne bycykelsystem til danske byer.
Suk.
.