Den danske filosof, Arno Victor Nielsen, skrev for nylig en kronik i den danske avis Berlingske Tidende - “Et godt råd - Luk Rådet for Sikker Trafik”.
Det er en provokerende artikel, men det er forfriskende, at nogen udtrykker bekymring over det danske Råd for Sikker Trafiks manglende arbejde og kalder den Trafiksikkerhedsindustrien ud. Vi er ikke nødvendigvis enige i alle punkter, han fremlægger, men vi bifalder ham for at tage fat på mastodonten, der er Trafiksikkerhedsindustrien. Her er en hurtig oversættelse af hans artikel.
Et godt råd - Luk Rådet for Sikker Trafik
Af Arne Victor Nielsen
“I de seneste år er risikoen for at være i trafikken blevet meget lavere. Hvorfor? Vejene er fyldt op. Der er ikke plads til flere uheld. Ingen kan påvise nogen som helst sammenhæng mellem trafiksikkerhedsarbejde, trafikforskning og kampagner og den pludselige fald i trafikulykkeskurven.Rådet for Sikker Trafik plejede at hedde Rådet for Større Færdselssikkerhed. I 2009 ændrede de navn, og det er faktisk det eneste konkrete, Rådet har gjort i mange, mange år. Navneændringen skulle flytte fokus fra arbejdsområdet til målet - der er selvfølgelig sikkerhed. Og sikkerhed er noget, vi alle ønsker. Vi ønsker maksimal sikkerhed og minimal trafik. Men virkeligheden er nu, at trafiksikkerheden næsten er eksploderet, fordi vi nu har maksimal trafik.
Rådet for Sikker Trafik har ingen rolle spillet i vores trafiksikkerhed. Ikke desto mindre er antallet af medarbejdere steget markant - med 30% i de sidste fem år - og nu har det vist sig, at Rådets direktør modtager en kongelig lønseddel og kører rundt i en gratis bil - en Alfa Romeo 159.Direktøren, Anders Rosbo, er journalist og elsker at blive fotograferet siddende på motorhjelmen af sin firmabil. Han var tidligere kommunikationschef for det Konservative Parti, og det var en anden konservativ politiker, der gav ham den massive lønforhøjelse. Det er muligt, at Rosbo er værd lønnen, han skal bare ikke arbejde med trafiksikkerhed, for der er ikke meget tilbage at gøre.
Trafiksikkerhed er i dag stort set fuldstændig. Der er cirka 350 dødsfald om året. Dette er på samme niveau som i 1946, hvor der var 300.000 biler i landet. I dag er der 2,6 millioner biler på vejene. I 1968 var der 20.000 ulykker med personskade. I 2005 var det tal faldet til 5.400. Hvis man ser på statistikkerne i lyset af, hvor meget transport der foregår, hvor mange kilometer der køres, er risikoen for at blive involveret i trafikken meget lavere. Hvorfor er trafikusikkerhed så markant reduceret? Fordi vejene er fyldt op. Der er ikke plads til flere uheld. Ingen kan påvise nogen sammenhæng mellem trafiksikkerhedsarbejde, trafikforskning og kampagner og det pludselige fald i trafikulykkeskurven. Trafikforskning og trafiksikkerhedsudvalg, Rådet for Sikker Trafik, et helt hav af reklamebureauer, forsikringsbranchen og en håndfuld politikere tjener deres levebrød på trafiksikkerhed. Vi kan helt sikkert kalde det en Trafiksikkerhedsindustriel Kompleks - i samme stil som militær-industrielle kompleks og medicinal-industrielle kompleks.Trafiksikkerhedsindustriens største problem er, at trafiksikkerheden forbedres. Men lad ikke offentligheden og især ikke politikerne vide, at der egentlig ikke er noget problem med trafiksikkerheden. Jeg har bemærket, at de altid lægger antallet af dræbte og tilskadekomne sammen, så vi kan få et større og mere skræmmende tal. Hvis store tal, der beviser nødvendigheden for Trafiksikkerhedsindustrien, er svære at finde, er der altid “mørke tal”. Ingen ved, hvad de er, ellers ville de ikke være mørke, så brug gerne jeres fantasi. En trafikforsker fra Transportøkonomisk Institut (TØI) i Oslo sagde for nogle år siden, at tallene i statistikken nu er så små, så tynde, så ubetydelige, at det er helt umuligt at drage nogen konklusioner ud fra dem, så trafiksikkerhedsarbejdet finder sted i mørket. Du kan ikke forvente, at trafiksikkerhedsforsikringen undervurderer den forbedrede trafiksikkerhed. Den skal være uacceptabelt høj for at retfærdiggøre Trafiksikkerhedsindustrien.
Hvis politikerne beslutter, at vi kan leve med cirka 300 dødsfald om året, at vi kan være stolte af det tal, er det muligt, at trafikbrugerne ville tage lidt mere ansvar for sikkerhed. De får imidlertid ikke en chance for at bevise deres værd som ansvarlige, omsorgsfulde trafikbrugere, fordi de konstant behandles som potentielle kriminelle."
