Copenhagenize.com - Cykelkultur ved design: Brosten afhængighed - en ikke så glat tur i København

En cykelinfrastruktur fotoudflugt Der er intet som glat, ny asfalt, og af en eller anden grund har jeg altid beundret, når byen laver glatte overgange ved krydsningen mellem vores ofte let forhøjede cykelstier og den almindelige vej. Dette gør mig endnu mere forundret over, hvorfor byplanlæggere manisk og generøst bruger brosten og kantsten til at ødelægge min cykelsti. Brugen af naturlige sten på stier og veje øger omkostningerne pr. meter, både ved de indledende jordarbejder og ved fremtidig vedligeholdelse og renovering. Desuden har brosten tendens til at være meget glatte om efteråret og vinteren og er sværere at holde isfrie. For nylig spurgte jeg en byplanlægger, hvorfor de udskiftede en hvid malet linje til adskillelse mellem parkering af biler og cykelstien med en linje af brosten. “Af æstetiske grunde,” svarede han. Tja, måske, men måske også for at gøre det nemmere at parkere din bil om natten, havde jeg lyst til at svare.

Billederne i denne serie er alle fra en strækning på 4,4 km langs det, der kendes som Den Grønne Rute - en cykelsti, der primært er anlagt i en park, som tidligere var en gammel godstogstracé gennem Nørrebro. Og denne rute er virkelig en fantastisk rute. En lang park rig på byrumstilbud for alle aldre, herunder en kilometer kaldet Superkilen fyldt med gadeudstyr fra hele verden for at fejre den etniske mangfoldighed i denne del af byen. Længere henne er der hundelegepladser, skjulesteder for alkoholikere, bylandbrugsprojekter og et komplet udendørs fitnesscenter.

Den 4,4 km lange rute. Selvom det sandsynligvis er den dyreste cykelrute i København, bliver du nødt til at stoppe for krydsende biler hver 300-400 meter. Der er en cykelbro, der er anset for nødvendig, fordi der ellers ville være behov for endnu et lysreguleret kryds på den største vej ind til København - hvilket ville have forsinket de værdifulde biler for meget.

Hele den nye cykelsti, faktisk bygget på bekostning af nogle parkeringspladser. Godt arbejde, København, men hvorfor skal forbindelsen til vejen have en kantsten i stedet for asfalt mod asfalt? - Rovsingsgade, Østerbro, København

Samme sted, efter krydsning af cykelstien på Tagensvej, når man kommer ind på Den Grønne Rute - Der er selvfølgelig brug for brosten. - Rovsingsgade/Tagensvej, Nørrebro, København

Samme sted, efter krydsning af cykelstien på Tagensvej, når man kommer ind på Den Grønne Rute - Der er selvfølgelig brug for brosten. - Rovsingsgade/Tagensvej, Nørrebro, København

Rovsingsgade/Tagensvej set fra modsatte vinkel

Brostenene kan faktisk tjene et formål her, nemlig at gøre cyklisten opmærksom på, at de krydser en fortov og at fodgængerne har vejretten. Ifølge den danske færdselslov kræver denne løsning faktisk, at cyklisten stiger af og går over fortovet. Men det gør ingen. Midt på vejen er der en central reservation, der gør det sikrere at krydse vejen, og brostenene gør det mindre sikkert. Mimersgade, Nørrebro, København

På den anden side af gaden bliver cyklister mindet om, at de netop har krydset en vej, hvis de havde glemt det, af de forhøjede hvide striber, som også hjælper med at vække cyklister, der nærmer sig vejen, hvis de måtte falde i søvn. Jeg troede altid, at det kun var bilister, der faldt i søvn, men man lærer hele livet. Mimersgade, Nørrebro, København

Igen, denne gang på Nørrebrogade, vil en trafiklys og en yield-linje selvfølgelig ikke stoppe en cyklist, i Københavns Byplanlægning satser de på brostenene vil!

Ændringen i overfladen skal minde fodgængere om, at de skal give plads til cyklisterne, mens brostenene irriterer mig. Hillerødgade, Nørrebro, København

Når man krydser Hillerødgade, skal man følge den grønne rute. Fire linjer med kantsten skal minde cyklisterne om, at de bør købe en mountainbike næste gang. Hillerødgade, Nørrebro, København

To overflødige rækker af brosten at krydse, og selvom gaden næsten ingen biltrafik har, skal cyklister som altid vige for bilerne. Stefansgade, Nørrebro, København

Det er umuligt at se, det er jeg enig i, fordi ved denne krydsning, virker det som om, det er gjort rigtigt, men på hver side af gaden beskytter en række kantsten cykelstien.Jagtvej,  Nørrebro, København

To cykelstier mødes, hvad er mere naturligt end at forbedre den dejlige oplevelse med en række brosten. Mellem Jagtvej og Rantzausgade, Nørrebro, København

Samme situation, næsten samme sted. Bemærk hvordan en del af parken har integrerede parkeringspladser og specielt har undgået græs. Den Grønne Rute blev ikke navngivet ved en tilfældighed. Mellem Jagtvej og Rantzausgade, Nørrebro, København

Cykelsti bliver krydset af en busbane, to rækker kantsten er desperat nødvendige. Mellem Jagtvej og Rantzausgade, Nørrebro, København

Kreativitet er i spil, vi har nu krydset kommunegrænsen fra København til enklaven Frederiksberg. To store bump før en vanvittig mængde af rystelinjer, før STOP er malet før zebraovergangen, før et rødt lys i dette tilsyneladende ekstremt farlige kryds. Og igen minder denne interessante installation også 50% af cyklisterne om, at de lige har overlevet at krydse et FARLIGT kryds. Rolighedsvej, Frederiksberg.

Et nærmere kig på STOP-skiltet malet på vejen, åbenlyst kunne du nemt køre igennem, hvis det ikke havde været der. Rolighedsvej, Frederiksberg.

En åbenlyst mindre farlig overgang, hvor kun en bump er nødvendig (nun under bladene ved fortovet er der også malet STOP), Thorvaldsensvej, Frederiksberg.

Og selvfølgelig ved Frederiksberg bare, hvordan man minder folk om, at de overlevede vejen, de lige er krydset, var FARLIG. Fordi vejskiltning/kommunikation som denne virkelig er som at råbe det samme punkt til mennesker, hver gang du ser dem. Denne del af Grønne Rute, og de sidste billeder bliver også betegnet som en Cykelsupersti (cykelSUPER-sti), som markedsføres som det højtklassede cykelmotorvejssystem. Selvom det bestemt ikke er imponerende, er en del af cykelsuperstien bare en almindelig vej uden cykelsti, opdeling eller noget andet for at betjene cyklister bedre end på enhver anden almindelig vej.

Cyklister, der kommer fra vejen og ind på cykelstien, bør afholdes af en kantsten. Hostrupsvej, Frederiksberg.

Og vi er konsekvente, bare 20 meter senere kan de ikke undgå kantstenen. Hostrupsvej, Frederiksberg.

Nemt at se, at en asfalt uden brosten bare ikke ville flette sig sammen med asfalt med brosten, medmindre vi lægger en række brosten. Hostrupsvej, Frederiksberg.

Nu er kreativiteten igen på spil, det har været næsten tyve meter uden brosten, så hvor ville de passe ind? Mellem Falkoner Allé & Hostrupsvej, Frederiksberg.

Er de stadig her? Okay, så sætter vi tre rækker brosten ind. Mellem Falkoner Allé & Hostrupsvej, Frederiksberg.

Cykelstien fletter sammen med cykelstien. Hurtigt, nogen skal give mig en kantsten. Mellem Falkoner Allé, Frederiksberg.

Mama’s gonna knock you out! Hvorfor bruge asfalt overhovedet, når vi kan lave en cykelsti med brosten hele vejen. Og hvis nogen tror, det er en gammel gade, vil vi kaste vores skjulte grønne LED-lys i deres ansigt, som i stedet for en kedelig hvid linje adskiller gaden fra cykelstien på en funky måde, fordi vi er Frederiksberg, den eneste by i landet, der er styret af konservative i et århundrede