En af de bedste initiativer i Københavns kollektive transportsystem i mange år har været at tillade folk at tage deres cykel med på S-toget - Københavns eksisterende, primært overjordiske metrosystem (ikke den mini-version, der er under opførelse) - gratis! Muligheden for at bruge sin cykel til og fra stationen øger rækkevidden på cyklen fra gennemsnittet for de fleste mennesker på 7,5 km til op over 30 km.
Dette initiativ har også været en af de mest succesfulde måder at tiltrække flere passagerer til S-toget i årtier. S-toget er rygraden i det kollektive transportsystem i det større Københavnsområde. DSB har også gjort det godt ved at reklamere for deres cykelvenlige stil.
Den anden del af den offentlige transportsystem er det kriseramte bus-system, busser er, ligesom i de fleste større byer, i bunden af fødekæden for transportsystemet. De er den mindst attraktive form for offentlig transport set fra et antropologisk synspunkt - de jerker frem og tilbage, når de bremser og accelererer, de er tvunget til at køre langs kanten, der er skrå og fyldt med ujævne kloakriste osv. De fleste mennesker har en modvilje mod busser, så hvad er mere naturligt end at forsøge at udnytte succesen med S-toget og tillade folk at tage deres cykel med om bord? Dog ikke hængende fra cykelstativer på forsiden af bussen som i nordamerikanske byer - hvilket får andre passagerer til at vente, mens cyklerne bliver læsset af og på - men om bord på bussen i det område, der også er reserveret til barnevogne og kørestole. Nå, busvirksomhederne har forsøgt, men de fik nogle ting forkert, det fandt jeg ud af sidste uge, da jeg havde punkteret. Efter at have ventet i 20 minutter på bus 150S, fortalte chaufføren mig, at jeg skulle have en billet til cyklen. Det er ikke gratis som på S-toget. (Det er gratis for barnevogne og kørestole). Okay… Jeg sagde, at jeg ville købe en billet. Åh, vent….chaufføren sagde, at de ikke solgte cykelbilletter. Han fortalte mig, at jeg skulle forlade bussen og finde en billetautomat. Men de findes ikke ved busstoppesteder, kun på togstationer.Jeg spurgte, om jeg kunne købe en billet via sms, ligesom almindelige billetter. (I København kan man købe en million ting via sms - billetter til offentlig transport, parkeringsbillet, frimærker, sodavand, you name it.) Nej, det kunne jeg ikke. De solgte ikke cykelbilletter via sms. Jeg skulle forlade bussen, finde en billetautomat og vente 20 minutter på den næste (tomme) bus.
Alle disse alternativer til biltransport skal arbejde sammen, ideelt set med et simpelt integreret betalings- og reservationsystem. Så vil vi nyde friheden ved ikke at have en bil endnu mere.
af Lars Barfred
