Et af hovedfokuserne på denne blog har altid været, hvordan København og andre byer har formået at øge cyklingsniveauet ved at anvende mainstream marketingteknikker. Prøvede og testede markedsføringsteknikker, der har eksisteret siden homo sapiens begyndte at sælge eller handle ting med hinanden. Moderne cykelaktivisme er i stor udstrækning mangelfuld. Den er dybt inspireret af miljøbevægelsen, som igen er den største markedsføringsfiasko i menneskehedens historie. Fire årtier med kulturelt pegefingerløft, skyldfølelse og prædiken har kun givet få resultater i den generelle befolkning. Når kulturelle undergrupper begynder at forsøge at indoktrinere og omvende offentligheden, lykkes det sjældent. I det meste af et århundrede har mennesker over hele kloden cyklet, fordi det var en hurtig, nem, bekvem og fornøjelig måde at komme rundt på. I byer med bakker. I varme byer. I snebyger. Efter at cyklen i vid udstrækning forsvandt fra bylandskabet, fordi byplanlægningen begyndte at dreje sig om bilen, og bilindustrien lancerede deres frygteligt effektive markedsføring efter 2. verdenskrig, er mange regioner i verden blevet efterladt i et cykelvakuum. Resultatet er, at en hel generation har fået indtryk af, at cykling kun er noget, få mennesker dyrker som sport eller rekreation. Mennesker, der tager deres hobby seriøst og investerer i al slags tøj og udstyr. Almindelige borgere bliver sjældent inspireret til at slutte sig til sådanne grupper. Nu er vi midt i en ægte cykelboom over hele verden. Det er spændende. Det er udfordrende. Vi blev begejstrede for cykelgenoplivningen i 1970’erne, men som vi alle ved, falmede det igen. Det er altafgørende, at vi bevarer den nuværende fremdrift og sikrer cyklens plads i vores byer. Dette kan kun opnås, hvis vi fokuserer på at markedsføre bycykling som en normal aktivitet for almindelige borgere. Hvis vi koncentrerer os om masserne, som kunne cykle, gerne vil cykle, og måske begynder at cykle i byen. Når underkulturer er de mest vokale fortalere, ser vi, at størstedelen af deres aktivisme udspringer af deres egen passion for deres hobby/livsstil. Det virker, som om målet er at få flere mennesker til at slutte sig til deres rækker og blive ’en af dem’, i modsætning til at sælge bycykling, som det oprindeligt var tænkt fra starten af Cykelkultur 1.0 i slutningen af det 19. århundrede - individuel mobilitet for borgere på cykel.
Så. Det er den tid på året igen. Alle mulige ‘sådan cykler du om vinteren’-guider bliver fyldt på internettet. År efter år tager underkulturerne deres professorhatte på og ser ned på den almindelige befolkning, mens de forsøger at ’lære’ folk at være ligesom dem. Du ved…rigtigecyklister.
Jeg er faldet over et blogindlæg med en infografik som denne og for et par måneder siden blev denne artikel vist i et magasin, der plejede at fokusere på borgercyklister, men som nu er blevet subkulturelt. (De nævner endda bestemte mærker i deres ‘guide’, hvilket afspejler, at de er afhængige af sponsorer og reklamer og ikke abonnementer)
Mens jeg bloggede om dette mærkelige fænomen tilbage i 2008 efter at have blogget om endnu en subkulturel vinterbeklædningsguide på denne hjemmeside, blev jeg nysgerrig.
Lad os antage, at en almindelig borger ønskede at cykle om vinteren. Hvad ville denne borger - som, ligesom flertallet af befolkningen, ikke ønsker at være medlem af en klub eller underkultur - tænke om det, de læste, hvis de stødte på et af de links med infographic eller guide, som jeg lige nævnte? At klæde sig i lag? Helt sikkert. Men ved du hvad? Folk, der bor i vinterklimaer, ved allerede det, for guds skyld. De gør det, når de går rundt i byen, tager bussen eller toget eller hvad som helst. Så de kan nok finde ud af det, når de er på en cykel. Og hvis de opdager, at de bliver kolde efter en dag, vil de tage ekstra tøj på næste dag. Jeg ejer ingen ‘cykeludstyr’ overhovedet. Jeg har dog en vintergarderobe, da jeg bor i et land med et vinterklima og står på ski, osv. Hvad ville det koste mig som almindelig cykelbruger, hvis jeg fulgte ‘rådet’ på disse hjemmesider? Ved at bruge infografikken på den hjemmeside som en guide, lavede jeg nogle hurtige søgninger for at finde nogle priser. Jeg brugte ikke enormt lang tid på det, må jeg indrømme. Så nogle af varerne kan være billigere - eller de kan være dyrere, fordi jeg ikke fandt ‘de sejeste mærker’.
Som du kan se, hvis jeg ikke beregner min cykel, vil jeg nemt være €870 ($1100) fattigere for at være ’lige som dem’. Selvfølgelig, måske er der mange mennesker, der ønsker at tage deres hobby seriøst og erhverve alt det udstyr, men lad os være realistiske. De fleste mennesker gør det ikke. De tænker bare på at cykle på deres cykel om vinteren, fordi de er blevet hooked på at cykle året rundt.Men det er den slags underkulturelle l***, som nysgerrige, potentielle vintercyklister ender med efter en Google-søgning. Prøv selv at søge på “vintertøj til cykling” på Google og se, hvad der dukker op. Resultaterne domineres af ‘cyklister’, der gerne vil rekruttere, med lidt rådgivning rettet mod almindelige borgere. Ikke et godt tegn, hvis vi forsøger at få folk til at genopdage enkelheden og bekvemmeligheden ved bycykling, som folk har nydt i over et århundrede.
Forestil dig, hvis de ‘ivrigste kegler’ kontrollerede kampagnen for keglestød - en fin hobby, der giver keglestøderen vigtig motion og social interaktion - ligesom cykling. Hvad ville folk, der bare havde lyst til at spille kegler, tro?Sådan ser det ud at være en ‘passioneret keglestøder’, der oser af keglestøde-kærlighed til sin hobby. Billigere end cykling, men alligevel, til €449 ($574), er det ikke ligefrem billigt at komme i gang. Sjovt hvordan den der bowlingkugle, Storm Virtual Gravity Nano Pearl, minder om nogle af navnene, du ser på cykeltøj. Og dude! Du er ikke en ‘rigtig’ keglestøder, medmindre du har de der vådservietter!
Hold da op.
Som vi skrev om hvordan Critical Mass gør lidt for at vinde hjertet og sindet hos Joe/Jane Public og give dem et samfunds spejl der inspirerer dem til at cykle, er cykelentusiaster, der sælger, ikke god markedsføring, hvis vi vil nyde godt af denne cykelboom og få flere borgere til at tage til hjulet.
Ironisk nok fik vi dette link til en artikel om en kvinde, der cykler til Sydpolen i indbakken, mens vi skrev denne artikel. Udover hendes mangel på cykeludstyr - hun bærer bare vintertøj - giver den lille infoboks på webstedet (ovenfor) læserne nogle enkle og praktiske oplysninger om at cykle i sneen. Det er alt, hvad det egentlig kræver. Spred budskabet.
For mere inspiration, se sættet Cykling i snevejr og sættet Cykling om vinteren - begge på Flickr.
Derudover vil denne film vise dig, hvordan det gøres.
.
