Del 1 - På cykler og adfærd
“Tænk på en by, og hvad kommer i tankerne? Dens gader.” De ofte citerede ord fra Jane Jacobs’ bog, The Death and Life of Great American Cities, er stadig sande, selv i 2013. Gennem tiden har der været nøgle-urbanister, der ikke er tilfredse med kommunale job, væk fra borgerne. Disse er de urbane superhelte. De næsten mytiske figurer som Jacobs eller William Whyte, der indgående kender vores byer.
For lidt over et år siden bloggede vi om et spændende nyt projekt for at hylde disse tænkers arv. Vi omsatte deres metoder til handling på nye og spændende måder. Vi studerer cykelbrugernes kompleksiteter på en større skala end nogensinde før.
En simpel videokamera, en almindelig krydsning og over 16.000 cykelbrugere. “Cyklistens koreografi ved en bykrydsning - en antropologisk undersøgelse” blev født.
Over 200 timer blev brugt af antropolog Agnete Suhr, da hun studerede 12 timers videofilmsmateriale fra vores kamera, der var placeret over to gader: Godthåbsvej og Nordre Fasanvej. Pedro Madruga loggede hundredvis af timer for at få mening ud af de rå data. Resultatet? En lækker mosaik af antropologisk observation, videoetnografi og kvantitativ argumentation. Der er noget banebrydende her. Det er én ting at argumentere for planlægning med mennesket i centrum. Noget helt andet at blive beskidte og undersøge metoder til at opnå dette. Vi klassificerer og kategoriserer cykelbrugernes “ønskestier” gennem krydset. Hvor de går hen, men også hvordan de kommer derhen.
Er cyklister virkelig de tohjulede tyranner, som populære medier og almindelige forestillinger portrætterer dem som? Ja. Vi lukker butikken… Bare en joke. Tre hovedtyper af cykelbrugere dukker op og adskiller den konstante strøm af cykler i en varieret og differentieret gruppe. Hver “type” bruger det urbane teater på forskellige måder, ligesom de personer, som William Whyte fanger på film på pladsen foran Seagram Building i New York City.
Nu i denne tredelte serie er vi stolte over at præsentere dig for undersøgelsens mest relevante resultater. Bliv ved med at følge med for at se hele dokumentet i det sidste afsnit. Dette er ikke en prægtigt designet papirvægt. Vi håber, at trafikplanlæggere, byplanlæggere, flaneurs i alle afskygninger, byentusiaster og valgte embedsmænd vil være interesserede og gøre vores ‘Copenhagenize Fixes’ til en realitet.
 |
Lad os begynde med, hvad vi har lært om brugernes adfærd gennem krydset. I næste udgave beskriver vi resultaterne af “talmagi” som kom ud af at studere alle disse valg og såkaldt “regelbrud” i adfærd. Vores sidste ord dækker infrastrukturfirmaernes forbedringer, som vi mener vil arbejde sammen med brugernes bevægelser og virkelig ændre planlæggernes prioritering af byrummet.
Så lad os dykke ned… Hvad interesserede os mest efter timer foran videoskærmen? Hvad var bemærkelsesværdigt? Vi fokuserer på cykelbrugere, men det fulde dokument rapporterer om alle, der var på vejen den dag om foråret.
Blandede ønsker
Ønskestierne. Fodsporene (eller hjulrotationerne), der markerer bevægelser uden for mainstream, forudbestemte stier. Den franske filosof Gaston Bachelard prægede udtrykket “ønskestier” i 1958. Vi hylder både Bachelard og byvisionæren Michel de Certeau ved at spotte disse flygtige ønskestier. Når man træder uden for de “normale” bevægelser, var det fascinerende at observere, når cykelbrugernes kropsholdning ændrede sig. Små ændringer, der hjælper med at lette kommunikationen mellem andre vejbrugere. Kig efter dem, når du går eller cykler.
Lejlighedsvis skulle cykelbrugerne skære igennem fodgængerovergange for at ændre rute. De ville enten blive på deres cykel, “skubbe” med den ene fod på pedalen, mens den anden skubber fra asfalten, eller hoppe helt af og gå over. Ved at vælge en af de første to muligheder sidder cykelbrugeren mere oprejst, kigger rundt hyppigere og gør generelt sin tilstedeværelse kendt. De vender tilbage til deres normale position, så snart de er igen i det dedikerede cykelområde. Vi går ikke ind for vilkårlig blanding af vejbrugere, men disse små møder viser mangel på drama mellem fodgængere og cykelbrugere. De kommunikerer med subtil kropssprog, og vupti! Sikker passage for alle. Optagelserne viste ingen episoder med vrede fodgængere, der bander af cykelbrugere eller lignende overdrevne konfrontationer, som er blevet til anti-cykel, apokalyptiske visioner for så mange, der nøler med at omfavne cykler på byens gader. Konflikter opstår - og København kunne gøre meget mere for at behandle fodgængere med samme høflighed som cyklisterne gør - men vores videoetnografi afslørede ingen sådanne situationer.
Fodgængere gik konstant ind på overgange fra kanten eller forbi de hvide striber. Nogle gange gik de i midten af striberne, når de nåede vejen.
“Følg lederen”
Bevægelse i byrummet er en underlig ting, for brugere handler ud fra deres egne ønsker, men disse valg påvirkes af andres bevægelser og valg. Vi observerede denne “følg lederen”-ånd, når cyklister valgte at vente enten før eller efter stoplinjen ved trafiksignalerne. Gang på gang så vi, at den første person ved et lys satte standarden for cyklisterne, der sluttede sig til dem der. Hvis en person ventede foran stoplinjen - for eksempel ved en boxsving - blev der dannet små cykelgrupper tættere på denne “første bevæger”. Hvis den første bevæger sig placerede sig bag linjen, ventede cyklerne, der sluttede sig til dem ved lyset, ofte også bag lyset i stedet for at køre forbi linjen.
Ligesom cyklisten, vi diskuterede før, bruger disse cyklister (måske uden at vide det) subtil kropssprog til at eksistere sammen. Det er fascinerende at se, hvordan deres bevægelser relaterer sig til hinanden, og hvordan deres veje fletter sammen på overraskende måder.
Prøv det næste gang. Bemærk, hvor du stopper, og lad os vide det. Er disse adfærdsmønstre ens i andre byer eller ej? Hvis en cyklist, der stopper ved et rødt lys, begynder at “kravle” fremad for at køre forbi stoplinjen, følger andre så med? Vores egne observationer viste, at andre også “kravlede” fremad. Fascinerende stof til mange andre byeksperimenter.
De tre cyklister, du måske møder på Københavns cykelstier
Vores kontor har cyklet i 70 byer rundt om i verden. Det er en underdrivelse at sige, at vi har tillid til københavnske cyklisters velfærd. At have infrastrukturen at følge betyder, at de vil holde sig til disse stier. Ingen overraskelse her!
Så hvem er disse mystiske cyklister, der bevæger sig rundt i København? Vi har dedikeret vores arbejde til at imødekomme deres behov og fortælle deres historier i de byer, hvor vi cykler, og generelt forsøge at eksportere deres oplevelser til andre steder. Så det giver mening at tage et “tæt på og personligt” kig på hvordan de rejser. “De forbandede cyklister!” viser det sig, er meget mere heterogene end den gennemsnitlige person måske tror.
Konformister - 93% af de observerede brugere. De følger reglerne. Generelt meget præcist. De holder sig til stierne foran dem og følger trafiksignalerne og vejmarkeringerne, som de er beregnet til at blive brugt - selvom reglerne for cyklister hovedsageligt er bilcentrerede i oprindelsen.
Momentumister - 6% af de observerede brugere. De følger deres ønske om at opretholde et jævnt flow og foretager justeringer derefter, herunder at dreje til højre på rødt eller forsigtigt cykle gennem et fodgængerfelt (se ovenstående afsnit for mere om dette).
Lovløse - 1% af de observerede brugere. Den oprindelige vilde byplakat for den “dårlige” cyklist: Kører gennem rødt lys og drejer til venstre som en bil. I modsætning til den lovlige metode, hvor man kører lige igennem et kryds, drejer 90 grader og stopper ved lyset, før man fortsætter i den nye retning.
Størstedelen af de overtrædelser, vi observerede, skete, når cyklister “kravlede” forbi linjer ved rødt lys. Ikke en så alvorlig overtrædelse, som mange forbinder med bycyklister. Det fysiske miljø (cykelinfrastruktur) og indflydelsen fra andre vejbrugere (stoppested - se tidligere afsnit) kombinerer sig for at forme cyklistadfærd. Ved at opbygge cykelkultur i andre byer kan vi bruge disse resultater som kraftfulde værktøjer til at få indblik i byggestenene til sikker, respektfuld og succesrig fremme af cykling.
Del to - Tal taler højere end ord
Her tager vi de kvantitative data fra undersøgelsen og fortæller en historie om vores byer. En historie om, hvordan man forstår påstået “regelbøjende” adfærd for at opdage, hvordan kommunerne bedre kan relatere til disse brugere og alles ønsker på vejene i dag. Takket være et godt stykke arbejde fra datasuperhelten Pedro Madruga kunne vi visualisere detaljerne i bevægelserne fra de 16.631 cyklister. Lad os vende tilbage til de tre “typer” af københavnske cyklister, som vi introducerede i den foregående sektion: Konformister (93%), Momentumister (6%), Lovløse (1%). Den største grund til, at cyklister bøjer reglerne, er for at holde deres momentum. Som det blev nævnt i den foregående del, bruger cykelbrugere, der bøjer reglerne, en ændret stilling, der giver dem mulighed for at kommunikere med andre. Deres mere oprejste og opmærksomme stilling viser, at de er opmærksomme på deres overtrædelse, og forstyrrelsen vil snart aftage. At cykle eller glide gennem fodgængerovergange udgjorde 19% af de observerede tilfælde af regelbøjning og viste eksempler på disse stillingsændringer. Flertallet (53%) af de mindre regelbøjninger skete, når cykler rullede forbi stoplinjerne. Når de “kravlede” over det officielle stopområde, sluttede andre cykler sig ofte til, deres adfærd blev påvirket af den første cykels position ved lyset.
Vi undersøgte forekomsten af momentanistisk adfærd i henhold til rejseretning for at undersøge, om vejdesignet har en effekt på forekomsten af momentanister. Baseret på lignende forhold i alle retninger synes disse forskelle i vejdesign ikke at påvirke adfærden med regelbøjning. Cyklister bøjede stadig reglerne for at spare momentum. Omvendt havde venstresving fra nord til øst det laveste forhold af regelbøjning: 1% (2 momentanister ud af 329 konformister).
Når de drejer til højre, var den mest almindelige “momentanistiske” adfærd at dreje til højre ved rødt lys. Noget, der allerede er lovligt (eller ændrer sig snart) i mange andre byer. Når de drejer til venstre, forekom den mest almindelige overtrædelse, når momentanister sparer tid ved at cykle gennem fodgængerovergangen.
Ikke engang Recklists var virkelig “uansvarlige” hele tiden. 82% blev klassificeret med dataene fra ‘andre momentanister’, så den næststørste overtrædelse var at køre over for gul lys, når det skiftede til rødt (10% af overtrædelserne).
I næste afsnit vil vi forklare vores egne “Copenhagenize Fixes”, der tager hensyn til disse adfærders regelbøjning og arbejder med bevægelserne fra 16.631 vejbrugere. En anden vigtig detalje, som trafikplanlæggere ofte overser, er den enkle venstresvingsvending. Der blev observeret 35 af disse i løbet af de 12 timers observation. 32 af disse 35 fandt sted i en fodgængerovergang, og de resterende 3 fandt sted, før cyklisten nåede fodgængerovergangen. Vi mener, at afvigelser som venstresvingsvendinger, cykling gennem fodgængerovergange, højresvingsdrejning ved rødt lys og at gå uden for gangstier ikke er muligheder for øget politiaktivitet mod cyklister eller fodgængere. I stedet er de muligheder for by- og trafikplanlæggere at være mere kreative med de tjenester, de tilbyder vejbrugere.
Vi kan næsten ikke vente med at dele disse løsninger med dig på grund af de pragmatiske løsninger, de giver. De passer måske ikke til enhver by. Der kommer bytænkere ind i billedet. “Gammeldags” observation, analyse og opfølgningsstudier viser ironisk nok nye veje frem inden for byplanlægning. Og det ved at vende tilbage til de “gamle” måder.Del 3 - Copenhagenize Fixes
Vi præsenterer nu vores “Copenhagenize Fixes”. Disse fixes er ret enkle, men vi tror, at de vil gå langt i at arbejde sammen med trafikadfærd i stedet for at kontrollere dem.
Grafikken ovenfor viser følgende forbedringer af gadebildet. Hver ønsket sti har en anden bogstav som etiket. Tallene er antallet af cykelbrugere. To tal? Det første er en cykelbruger på cykel, og det andet er en person, der går med cykel (eksempel: gennem en krydset).
For cykelbrugere:-Cykelsti udvides parallelt med fodgængerovergangen, på indersiden af krydset:
Vi skaber et sikkert sted for cykelbrugere at lave venstresving, samtidig med at de respekterer trafikflowet og infrastrukturen. Som diagrammet viser, er kanterne buet for at lette deres svingbevægelser. Da malingen følger dem gennem krydset, er cykelbrugerne beskyttet mod biltrafik.-Bilstoplinjen flyttes fem meter tilbage:
Cykelbrugere ruller forbi stoplinjen for at distancere sig fra biler. Ved at flytte stoplinjen væk fra cykelbrugerne skabes der mere plads til cyklister, og det ville sandsynligvis resultere i mere konform adfærd, da mere end 90% af cykelbrugerne respekterer den eksisterende infrastruktur.
-Yderligere trafiksignal:
De fleste kryds i Frederiksberg/København er udstyret med trafiksignaler, så ved at tilføje en her fuldendes der en manglende forbindelse i byens overordnede trafikdesign.
For fodgængere:
-Krydsningsdesign: Overgangskanterne vinger ud for at matche stederne, hvor fodgængere mest sandsynligt vil gå ind i krydset. Gennem vores observationer bemærkede vi menneskers tendens til at gå ind i fodgængerovergangen fra kanterne af de hvide striber eller træde ind i overgangen fra ydersiden af linjerne helt.Fodgængerovergangen er en lavteknologisk version af Ergo Crosswalk, designet af Jae Min Lim som vi bloggede om for et par år siden.
Efter at have offentliggjort dette dokument har vi tænkt mere over designmuligheder, der ville presse grænserne for dette kryds og andre i hele byen. En anden grund til, at dokumentet ikke kan betragtes som et statisk produkt af vores observationer, men blot toppen af isbjerget hvad angår planlægning. En vej til nye idéer, som vi vil fortsætte med at udvikle over tid. Mens disse idéer udruges, vil vi holde øje med vinduet og gadebilledet for at finde den bedste måde at styre koreografien omkring os på.
