Gud hvor er det et dejligt sted at bo. Da jeg var i Ferrara, Italien for et par uger siden, havde jeg en god samtale med en kollega, der arbejder for byen. Vi kiggede på et kort over byen, og han fortalte mig om de forskellige initiativer for trafik og cykelvenlighed, der er på plads.
For eksempel har Ferrara ikke en trængselsafgift - de har et trængselsFORBUD. Ikke-fastboende har ikke tilladelse til at komme ind i byen, og godstransport skal betale en afgift. Der er installeret otte kameraer rundt omkring i byen, der fotograferer nummerplader. Hvis du bliver taget i byen uden tilladelse, får du en bøde på 100 euro. Ah, enkelthed.
Men uanset hvad, fortalte han mig om en hovedrute gennem byen og planer for at tackle bilisterne, der bruger den. Han kaldte dem “parasitter”. Jeg syntes, det var lidt uden for hans karakter, men han fortsatte med at bruge ordet. Til sidst var jeg nødt til at spørge, hvorfor han brugte ordet, og han kiggede forundret på mig og sagde, at det bare var det ord, de brugte.
Parasitter. Først dokumenteret på engelsk i 1539 kommer ordet “parasit” fra det mellemfranske “parasite”, fra det latinske “parasitus”, som er latinisering af det græske “παράσιτος” (parasitos), “en der spiser ved en andens bord”, og det fra “παρά” (para), “ved siden af, ved” + “σῖτος” (sitos), “hvede”.
Dannet på engelsk i 1611 kommer ordet “parasitisme” fra det græske “παρά” (para) + “σιτισμός” (sitismos), “fodring, fedning”.
For et fantastisk ord. Værten i dette tilfælde er selvfølgelig byen, som de lever af. Gaderne uden for min lejlighed, som jeg skriver dette fra, er forholdsvis fri for parasitter. Dem der plager København er ikke traditionelle parasitter. De er ikke nataktive. De forlader deres værtsorganisme i migrerende mønstre og skynder sig tilbage til deres formicarier om eftermiddagen, kun for at vende tilbage og spise af værten om morgenen. De fortsætter deres angreb og forårsager alle mulige sygdomme, som værtsorganismen ikke kan forsvare sig imod. Trafikforurening med dens giftige udslip og støjforurening, en lavere opfattelse af sikkerhed for fodgængere og cyklister, trafikulykker der dræber og lemlæster, faldende ejendomspriser og så videre. Parasitter. Det er en fantastisk måde at beskrive bilisterne, der ruller ned ad disse gader og ikke bidrager til den levemulighed i mit kvarter og andre steder, og næppe gør en forskel for butikkerne og betaler deres skatter i andre kommuner. Buldrende forbi, efterlader de rester af deres forbrændte fossile brændsler til den funky musik på deres radio, mens de sms’er på deres telefoner.
Det er en epidemi, og alligevel er der ingen Dustin Hoffman til at hjælpe os. Kun visionsløse politikere, der er bekymrede for at blive genvalgt, organisationer og NGO’er, der er blevet for politisk korrekte til at gøre oprør, og trafikplanlæggere, der er begejstrede for tekniske manualer og luftfotokort i stedet for at huske, hvordan det er at være et menneske på gaden.
Og jeg taler om København. Jeg ved, hvor meget mere inficerede andre byer er.
På den anden side tweeted jeg en tanke i dag: “Cyklister er byens transportationsmæssige lunger. Lad os gøre, hvad vi kan for at få flere af dem, ikke?”
En simpel hentydning. Skove og grønne områder omtales ofte som lunger i lande og byer. Cyklister er stort set det samme. Jeg håber virkelig ikke, at min krop bliver brugt til at omdanne kuldioxid, men de 37% af mine medborgere, der vælger at cykle hver dag, er en rullende metafor for fotosyntese - ligesom alle cyklister i enhver by. For et dejligt ord. Fra det græske φώτο- [photo-], “lys,” og σύνθεσις [synthesis], “sammenstilling”, “komposition”. De bruger energien fra sollys til deres magi. For hver kilometer vi cykler, putter vi penge i statens og kommunernes lommer. 23 øre for hver kilometer i Danmark. For hver kilometer kørt af en bilist, betaler vi som samfund 16 øre. Nettotab. Parasitisme på sit fineste. Og det sidste tal er endda med 180% afgift på biler i dette land. Jeg gyser ved tanken om, hvad nettotabet ville være i andre lande. Får jeg skattefritagelse for at cykle i min by? Ikke så vidt jeg ved. Gratis cykel hver andet år? Nej. Rabat for at ikke eje en bil på min delebil-abonnement? Nej tak. Jeg får sikker og tryg infrastruktur at cykle rundt med mine børn på - det er jeg taknemmelig for. Men jeg ville hellere gøre det uden parasitterne i bilbanen ved siden af mig. Lad dem få sporvogne ned ad de større veje - ligesom vi havde i årtier og årtier sidste århundrede. Subsidiér offentlig transport - det er Europas dyreste - og lad parasitterne udvikle sig til nyttige skabninger. Det kan jeg leve med.
Min ven Lars serverer ofte gode opdateringer på Facebook. Her er nogle af de seneste:
Flere mennesker cykler til arbejde og uddannelse end biler. 23% af københavnerne har en bil - 100% har en cykel. Alligevel er der 2,5 gange flere parkeringspladser til biler end cykelstativer. En parkeringsplads koster mellem 50 og 800 gange mere end et cykelstativ. En parkeringsplads optager 12,25 gange mere plads end et cykelstativ. Samfundet tjener penge for hver kilometer kørt i bil og tjener penge hver gang nogen cykler en kilometer. Biler dræber omkring 1000 københavnere om året og gør tusinder flere syge. Alligevel har de fem politiske partier i Rådhuset brugt 1,2 milliarder kroner (€161 millioner) på nye parkeringspladser til biler siden 2005 - men har ingen program for cykelstativer.
Hvad handler alt dette om?
Og så denne liste over ni ting, man kan lave i København:1) Omdan Hans Christian Andersens Boulevard (den travleste gennemfartsvej og mest forurenede) til en sporvogns- og cykelgade flankeret af en ikke-kommerciel træbevokset allé som Prado i Havana. 2) Omdan Søgaderne til Danmarks største legeplads for børn og voksne. 3) Bilfrit bycenter. 4) Gør Israels Plads til en plads uden trafik undtagen busserne på Frederiksborggade. 5) Opret drive-in cykelparkeringsfaciliteter over jernbanelinjerne ved Hovedbanegården, Vesterport, Østerport. Drive-in cykelparkering under Nørreport. 3000-5000 cykelparkeringspladser pr. plads. 6) Cykelmotorveje ind og ud af byen, der følger S-togsnettet - med under- og overføringer, så du kan cykle fra Køge, Farum, Hillerød, Frederiksund til København. 7) Dæk hele jernbanegårdsområdet ved Hovedbanegården og skab landets største sportsfacilitet. 8) Frit valg mellem en beboerparkerings-tilladelse til 4000 kroner (€537) - i stedet for de nuværende 600 kroner (€80) - om året eller et gratis delebil-abonnement, betalt af byen.
9) Alle A-busser (hovedruter) konverteret til sporvogne.
Alle ret enkle ideer. Ingen af dem er uden for rækkevidde for visionære politikere. Vi har bare brug for de visionære politikere. Vi har brug for skadedyrsbekæmperen, der kan befri os for skadedyr. Vi har brug for folk, der kan se værdien i at skabe en endnu større flåde af levende lunger og som tør bevæge sig mod dette mål.
