Den livsstørrelse by-blog: Højrøstede danske fartdjævle


Jeg har undersøgt støjen på det seneste. Der var en artikel tilbage i november i en dansk avis om de negative virkninger, som trafikstøj har på befolkningen. En god og informativ artikel, som påpeger, at 800.000 danskere udsættes for skadelige niveauer af trafikforurening i form af støj alene. Det svarer til ca. 15% af befolkningen. Artiklen fortsætter med at beskrive, hvordan der gøres meget lidt i danske byer for at reducere trafikstøj. Den nuværende regering afsatte 400 millioner kroner til støjreduktion i 2009, men regeringen står kun for de nationale veje. De har brugt penge på at reducere støjen på motorvejene, men det er kommunerne, der står for byens gader - hvor de fleste mennesker faktisk bor, 90% af dem - og her bliver der gjort meget lidt. Chokerende lidt.

Det, der virkelig ikke overraskede mig, var, at artiklen intet nævnte om hastighedsnedsættelse. Det handlede kun om vinduer. Klassisk ‘ignorering af elefanten’-snak endnu en gang. Sildebensparket er en effektiv måde at reducere trafikstøjen på. Det kan give en reducering på 12-15 dB. Priserne på ejendomme kan endda stige, hvis vinduerne er støjdæmpende.

Men handler det kun om vinduerne, tænkte jeg?

Først og fremmest, hvad er der galt med trafikstøj? Der er foretaget undersøgelser i Danmark, som viser, at trafik dræber 10 gange flere mennesker end trafikulykker. Bilkørsel og støjforurening dræber 4000 danskere om året, og selv om de fleste dør af forureningen, spiller støjen også en rolle. Mellem 200-500 mennesker dør for tidligt af hjertesygdomme og højt blodtryk på grund af trafikstøj.

En omfattende europæisk undersøgelse kaldet Silence viser følgende:



“Forskning viser, at støj kan dræbe, idet det øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjerteanfald (3% af hjerteanfaldene i Tyskland skyldes vejtrafikstøj). Støj forstyrrer søvnen og påvirker i høj grad menneskers livskvalitet. Udover de sundhedsmæssige og sociale omkostninger har støj også økonomiske konsekvenser i form af reducerede boligværdier og skatteindtægter, da det er en relevant årsag til, at folk flytter fra byerne til forstæderne."

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO’s retningslinjer for fælles støj estimeres det, at cirka halvdelen af EU-borgerne (EU 15) bor i områder, der ikke sikrer akustisk komfort for beboerne: 40% af befolkningen er udsat for vejtrafikstøj med et ekvivalent lydtrykniveau, der overstiger 55 dB i løbet af dagen, og 20% oplever niveauer, der overstiger 65 dB. Om natten er mere end 30% udsat for lydniveauer, der forstyrrer søvnen (overstiger 55 dB).

Hvis du ser på infografikken, som vi har lavet øverst, kan du sammenligne lydniveauet i decibel for forskellige dagligdagslyde. De danske støjgrænser er også opført, og det er slående, at støjen fra biler og lastbiler, når de kører forbi (mens de taler i mobiltelefon eller roder med radioen), er højere end støjgrænserne i boligområder for vejstøj. Det er et problem. Københavns Kommune har som mål, at alle dens borgere kan sove fredeligt og uden trafikstøj i 2015. På alle måder er kommunen langt bagefter, og det er ikke sandsynligt, at de når målet. Så hvordan løser vi problemet? Og jeg mener ikke bare at ignorere det og blot foreslå, at alle får nye vinduer.

Der er også at lægge støjdæmpende asfalt på vejen. Frederiksberg Kommune, hvor jeg bor, er i gang med dette. Selvom det virker som en kæmpe investering for en reduktion på kun 1-2 dB.

Især når jeg begyndte at dykke ned i fordelene ved at sænke hastighedsgrænserne. Med mere end 70 byer, der har implementeret 30 km/t-zoner rundt omkring i Europa, er der nu gode statistikker, der dokumenterer, at 30 km/t hastighedsgrænser redder liv.

Hvad med støj? Tja, det viser sig faktisk, at sænkning af hastighedsbegrænsningerne faktisk har en positiv effekt på støjforureningen.

Bl.a. har Nordisk Vej- og Transportforskning informeret mig om:

“Ved at sænke hastigheden med 10 km/t kan der opnås en støjreduktion på omkring 2-3 dB."

Men der er altid en hage ved det hele.

“At sænke hastighedsbegrænsningerne alene er ikke nok, da overholdelsen af de nye niveauer er lav.Forskellige typer af trafikhandhævelse er derfor nødvendige.Den politiske accept af tiltaget er ofte lav."

Men!…

“Fordelen ved denne foranstaltning er, at den er effektiv fra første dag og billig i forhold til andre tiltag."

For at få flere detaljer sendte jeg en e-mail til Kåre Press-Kristensen, M.Sc i Miljøteknik, Ph.D. og konsulent for Danmarks Tekniske Universitet.Jeg spurgte ham, om hastighedsnedsættelse havde en meningsfuld effekt på støjreduktion.Han svarede: “Ja - det har en stor virkning på støjreduktion.Hvor stor afhænger af hastighedsgrænsen før nedsættelsen.Normalt nedsættes hastighedsgrænserne kun med 10 km/t ad gangen, og følgende gælder: 70 –> 60 km/t støjreduktion på 1.8 dB 60 –> 50 km/t støjreduktion på 2.1 dB 50 –> 40 km/t støjreduktion på 1.3 dB 40 –> 30 km/t støjreduktion på ca. 0 dB Der er, som du kan se, ingen lineær forbindelse, og 40 til 30 km/t giver ingen reelt resultat.Men: 60 –> 30 km/t reducerer 2.1 + 1.3 + 0 = 3.4 dB - hvilket svarer til lidt mere end en halvering af støjen.På den anden side er der ikke mange strækninger, hvor dette vil ske.

Det ovenstående forudsætter også, at bilisterne vil overholde de nye hastighedsgrænser.Når hastighedsgrænsen i København sænkes fra 60 km/t til 50 km/t, er der kun estimeret en reduktion på 4 km/t i bilernes hastigheder."

Ja, utrolig billigt sammenlignet med at få belagt byens gader med ny asfalt.OG du får en endnu større støjreduktion til en brøkdel af prisen.Se dog, hvis en by alligevel skal have belægning, hvorfor så ikke slå to fluer med ét smæk og samtidig sænke hastighedsgrænsen? 10 eller 20 km/t mindre.Fra 50 km/t til 30 km/t.Hvad et fantastisk, omkostningseffektivt resultat.Godt for støjforurening.Godt for at redde liv i trafikken og reducere skader.Godt godt godt.Smid blot nogle ekstra ressourcer ind i at håndhæve de nye hastighedsbegrænsninger, og så er du på vej.

Forbløffende nok registrerer lavere hastighedsgrænser næsten ingenting på den politiske dagsorden i dette bilcentrerede land.Der var lidt snak om 40 km/t-zoner tidligere, men det synes at være forsvundet.Politiet kontrollerer hastighedsgrænserne i Danmark, og de er ikke villige til at imødekomme ideen om at sænke dem.Som vi har fremhævet her.Og uden politikere, der er villige til at presse på for dem, er ideen dømt til at dø uden nogen effekt.

Faktisk hævede den nuværende højreorienterede regering for nylig hastighedsgrænsen på 10 strækninger af motorvejene i landet fra 80 km/t til 90 km/t.Det er fuldstændig ubegribeligt.

En anden undersøgelse, kaldet "Reducing speed limits on highways: Dutch experiences and impact on air pollution, noise-level, traffic safety and traffic flow", konstaterer, at trafikforurening fra emissioner også kan reduceres gennem lavere hastighedsgrænser.Op

Så…vi har et værktøj - en trafiksikkerhedsschweizerkniv - til: - at reducere skader og dødsfald blandt fodgængere og cyklister - at berolige trafikken i nabolagene - at reducere trafikstøjforurening og redde liv - at reducere trafikemissionsniveauer og redde liv - at fremme cykeltrafik og brug af kollektiv transport Alt det kræver er at ændre tallene på nogle skilte fra 50 til 40 eller 30.Det er det.At ændre skilte.Gør vi det i København eller Frederiksberg eller Danmark? Nej.Lidt ekstra:

På dette websted lærte jeg, at vi er endnu længere bagud med hensyn til hastighedsgrænser:

I EU anvender kun Frankrig lavere generelle hastighedsgrænser ved dårligt vejr.I tilfælde af regn eller sne ændres hastighedsgrænsen for motorveje fra 130 km/t til 110 km/t og på landeveje fra 90 km/t til 80 km/t.I tilfælde af tåge (sigtbarhed under 50 meter) er hastighedsgrænsen på alle typer veje 50 km/t. Både Finland og Sverige har forskellige generelle hastighedsgrænser om vinteren. I Finland ændres hastighedsgrænsen på motorveje fra 120 km/t til 100 km/t og på hovedlandeveje fra 100 km/t til 80 km/t. På samme måde ændres hastighedsgrænserne i Sverige til henholdsvis 110 km/t til 90 km/t på motorveje og fra 90 km/t til 70 km/t på hovedlandeveje. I Frankrig er det almindeligt at reducere den generelle hastighedsgrænse midlertidigt med 20 eller 30 km/t, normalt i tilfælde af høje temperaturer, med det formål at reducere luftforurening og smog.

Politikens artikel: “Bilstøj buldrer ind gennem vinduet” af Anders Haubart Madsen - 25.11.2010

.


Læs mere