Uyuni Salt Flats, Bolivia. Billede: Ezequiel Cabrera/Wikipedia
Det kommende boom inden for batterier til elbiler og Lazy Bikes (el-cykler) betyder et boom inden for batterier til at drive dem. En ny kamp om naturressourcer er begyndt.
Sig hej til litium, verdens letteste metal. I 150 år har man brugt nikkel og bly i batterier, men fremkomsten af litiumteknologi har muliggjort en revolution. Længere batterilevetid, lettere batterier i vores bærbare computere, mobiltelefoner og iPods. Litium vejer 1/20 af hvad nikkel og bly gør. Litium bruges også i antidepressiv medicin, keramik og atomkraft. Med alt denne snak om elbiler og cykler er efterspørgslen efter litium ved at eksplodere. Litium er det nye olie.Så kom Bolivia ind i billedet. Dette udviklingsland har mindst halvdelen af verdens forsyning af litium, hvoraf størstedelen findes i underjordiske saltlag under verdens største saltflade i Salar de Uyuni, i det sydvestlige Bolivia. Ifølge nogle undersøgelser kommer mellem 50% og 70% af alt litium i verden herfra. Størstedelen af verdens litium kommer i øjeblikket fra Argentina, Chile, Kina og Australien. Bolivia er litiumhovedstaden, men landets produktion af litium er stadig på et tidligt udviklingsstadium.
Den person, der fandt ud af, at det var Bolivia, der sad på alt det litium, må have pumpet sin næve i luften og tænkt “Ja!” Godt at det er et udviklingsland. Der er penge at tjene, og der er intet mere irriterende end udviklede nationer, der bliver rigere, når det kan være firmaer.For at elbilboomet kan ske - bogstaveligt talt - skal tilførsler af litium sikres og beskyttes. Toyota har for nylig indgået et samarbejde med et australsk minefirma og investeret 100 millioner dollars for at sikre, at de har forsyninger fra miner i et andet udviklingsland, Argentina. Andre vil snart følge efter. Hele Better Place-projektet, der håber at placere 100.000 elbiler i Danmark og Israel inden for 5 år, falder sammen, hvis der ikke er tilstrækkelige forsyninger af litium.
Der er skeptikere, der frygter, at litium vil blive placeret på en piedestal som olie blev/blliver og blive en ledende strategisk naturressource. “The Lithium War” lyder ret sci-fi, gør det ikke? Men krige og naturressourcer har en tendens til at følges ad. Nogle advarer om, at verden vil løbe tør for litium inden for få årtier. Der foregår stadig masser af forskning for at udvikle mere effektive batterier ved hjælp af “old school” nikkel og bly. Der er også dem, der siger, at der er mere end nok litium til alle. Omkring 18-20 millioner tons alene i Bolivia. Nok til mere end 5 milliarder elbiler (ikke en beroligende tanke). På verdensplan er der i øjeblikket omkring 35 millioner tons litium. Andre nævner litium som en verdensforandrende ressource, fordi der måske er mange flere anvendelsesmuligheder. Litium kan udvindes fra havvand, dog i mindre mængder. Nogle eksperter har advaret om, at efterspørgslen efter litium vil stige dramatisk, og priserne vil stige hurtigt og voldsomt, hvis Bolivia ikke begynder at producere nok litium til at tilfredsstille bilindustrien. Hele den elektriske bilrevolution kunne ende i fiasko, og det ville gøre Bolivias litiumreserver værdiløse, og der ryger håbet om at blive “Det næste Mellemøsten” og “Det nye Saudi-Arabien”. Der er mange store spørgsmålstegn ved at udnytte litiumdepoterne under Bolivias Salar de Uyuni. Miljøpåvirkningen er naturligvis et af dem. Udvinning af litium er tilsyneladende ikke så slem som olie. Men når tung industri rykker ind i afkroge af verden for at komme i gang, er resultatet sjældent kønt. I øjeblikket er den bolivianske regering modvillig med hensyn til at give udenlandske firmaer adgang til litiumeventyret. Det er forståeligt, virkelig. De er ved at udvikle en lille facilitet til at suge litium op fra undergrunden, og det forventes, at den vil være fuldt funktionsdygtig denne sommer. Næste skridt er en kæmpe facilitet, veje og infrastruktur, elektricitet osv. Landets mål er en årlig produktion på 30.000 tons inden for et par år, hvilket svarer til omkring 30% af det globale marked. Landet sigter mod at producere batterier til biler inden 2014. Litiumeventyret er begyndt. Hvordan det ender, afhænger af forskellige faktorer. Desværre kender vi alt for godt resultatet, når firmaer og nationer kæmper om at sikre naturressourcer. Jeg kan kun sige, at jeg er glad for, at jeg har en cykel med en “rugbrødsmotor”, som vi kalder det på dansk. Bare giv mig rugbrød, og så pedaler jeg afsted.Kilde: Greenpacks samt den fremragende artikel i Politiken af Søren Kitaj fra 28.03.2010.
