Copenhagens berømte gågade “Strøget” fylder 50 år den 2. september 2012. Der vil være festligheder på hele gaden i anledning af jubilæet.
Her er et indlæg der viser at ideen oprindeligt stammer fra 1913. Oprindeligt offentliggjort den 11. august 2009.
Jeg dykkede ned i arkiverne den anden dag og fandt en interessant artikel fra 1913 om trafikken på hovedfærdselsåren i København - ‘Strøget’.
I begyndelsen af 1960’erne blev Strøget, hovedgaden der løber øst-vest gennem byens centrum, ret berømt. Den blev lukket for biler og omdannet til en gågade.
Dengang var der protester. Der blev råbt “vi er ikke italienere! Vi vil ikke gå!” i byen. Butiksejere frygtede for deres forretninger. Heldigvis blev ideen implementeret af Københavns Kommune. De havde set nogle af de gode idéer fra byplanlægger Jan Gehl.
Dette var et vendepunkt i Københavns moderne liv. Bilerne tog over, færre mennesker cyklede, og byen var overfyldt og forurenet. Der var brug for visionært politisk beslutningstagning og byplanlægning, og det kom. Siden da har København ikke set sig tilbage. Butiksejernes frygt blev hurtigt aflivet - faktisk er der ingen steder i verden, hvor gågader eller cykelstier har fået handel til at lide. Disse to byplanlægningsværktøjer tjener kun til at øge antallet af fodgængere og virker som trafikberoligende. Gader bliver ganske enkelt pænere steder at være. Jeg blev dog overrasket over at opdage, at den kendte danske forfatter Johannes V. Jensen var ret visionær. I artiklen jeg fandt var der en diskussion om den stigende trafik på Strøget tilbage i 1913. ‘Omnibusser’ havde gjort deres debut, og motortrafikken var stigende. Byens rygrad var truet. Forskellige personligheder blev spurgt om, hvad der skulle gøres ved gaden. Skulle cykler forbydes? Hvad med fodgængere? Skulle biler og omnibusser være den foretrukne løsning?Her er hvad Johannes V. Jensen skrev:
“Jeg finder den stigende trafik på Strøget ekstremt farlig, siger Johannes V. Jensen. Den burde have været forbudt for længe siden. Disse “arks”, disse omnibusser, ville ikke blive tolereret andre steder i verden. I Sevilla, hvor der er lignende snævre, snoede gader, er al trafik forbudt. I Kina har det været sådan i århundreder.Alle køretøjer, herunder cykler, bør være forbudt på Strøget. Det er den eneste promenade, vi har i byen. Den er ikke så smuk, den trænger til flere træer, men menneskene har truffet deres valg, og det bør få lov at eksistere i fred."
Hvilken visionær. Strøgets transformation var en succes. Den er stadig kun for fodgængere, og netværket af gågader i byens centrum er blevet udvidet, sammen med fællesområder og trafikberoligende foranstaltninger. Johannes V. Jensen var virkelig en visionær. Desværre døde han i 1950, så han fik ikke chancen for at se det ske.Johannes V. Jensen er også interessant for en cyklende København på grund af en bestemt roman. Gudrun fra 1936. En meget moderne roman for sin tid, den handler om en pige ved navn Gudrun, der er tilfreds med sit arbejdsliv og ikke tænker meget over at følge den sædvanlige vej med ‘mand, børn, husmor’.
Hun cykler over Knippelsbro hver dag til sit arbejde, og Jensen har flere dejlige passager, der beskriver cykling i København.“I strømmen af cykler over Knippelsbro ser vi Gudrun igen, træde stødt på pedalerne. Som om hun og maskinen er ét. Hun er København, og København er hende."
Han sammenligner også cyklisterne i København med skolesild:“Hvis én bliver påkørt af en bil, bliver hele skolen påkørt. Det er en nerve, man har i albuen, en flokfunktion, som københavnerne har lært så godt, at det er blevet instinktivt”.
Der er også en anden passus, som jeg ikke kan finde i mine noter, om hvordan de cyklende piger i København alle er blonde, og de får dig til at tro, at de alle er medlemmer af samme familie.Den ‘cyklende pige’ som en kulturel ikon i dansk historie lever videre, ligesom Johannes V. Jensens vision om en bilfri bymidte.
