Copenhagenize.com - Bygger bedre cykelkulturer: Chipsene er oppe i København


Københavnerne stiller op på Rådhuspladsen for at få installeret en RFID-chip på deres cykler. Københavns Kommune har netop lanceret et innovativt program med det formål at spore stjålne cykler. Programmet hedder “Få en lille chip på” og omhandler uddeling af 5000 gratis RFID-chips, som københavnere kan sætte på deres cykler for at deltage i pilotprogrammet, der vil køre indtil maj 2010.
Her er en lille film, der er lavet om det første uddelingsarrangement for chips. Ca. 18.000 cykler bliver stjålet i København hvert år [der er 1,9 millioner cykler i Storkøbenhavn]. Mange af dem ender med at fylde på fortovene og cykelstativerne. Kommunen vil gerne kunne spore dem for dig, men også holde fortovene og cykelstativerne fri for cykler, der ikke bliver brugt. Den 4. juni kunne københavnerne møde op på Rådhuspladsen [vist på billedet] for at få installeret en chip, og så mange dukkede op, at mange af dem måtte gå hjem uden en chip. Kommunen har dog flere arrangementer planlagt henover sommeren. Chipsene bliver placeret i en rød reflektor, som bliver monteret på cyklen. Du skal registrere dig for at deltage - navn, adresse og e-mail.

Så… hvordan virker det? Hvis din cykel med chip bliver stjålet, gør du det samme som du ville gøre alligevel. Anmeld det som stjålet på politiets hjemmeside og informer dit forsikringsselskab. Nemt. Hvis du deltager i chip-programmet, kan du nu også anmelde det som stjålet til kommunen på deres hjemmeside. Der er en lille hær af mennesker, der dagligt går rundt i byen med den misundelsesværdige opgave at irriterer bilister. Vi kalder dem Parkeringsservicemedarbejdere. :-) De går alligevel på fortovene i byen og udsteder parkeringsbøder, så nu er de udstyret med en RFID-scanner, så de kan gå forbi parkerede cykler, og scannere gladeligt, mens de går. Hvis deres GPS-udstyrede scanner registrerer en stjålet cykel, vil du straks modtage en e-mail med et kort, der viser en rød prik, hvor din cykel blev fundet.

Ved skrivende stund blev der uddelt 600 chips på den første dag, og resten af de 5000 vil blive uddelt henover sommeren ved forskellige arrangementer i byen. Kommunen skriver: “København er en fantastisk by at bo i. Vi vil gerne gøre den endnu bedre for cyklister. Det er både grønt og sundt at cykle. Københavns mål er at blive verdens bedste cykelby inden 2015. Derfor tager vi initiativet til at gøre noget ved de mange cykeltyverier og samtidig rydde op blandt de mange efterladte cykler på gaderne og i cykelstativerne. Vi vil gerne gøre noget, der hjælper dig med at beholde din cykel. Eller, hvis uheldet er ude, noget der hjælper os med at finde din cykel for dig igen."

De langsigtede planer på tegnebrættet, hvis forsøget bliver en succes, er at installere RFID-scannere i lygtepælene ved kryds, så hvis en stjålet cykel kører forbi, bliver den registreret. På den måde kan man spore cyklens bevægelser gennem byen. På nuværende tidspunkt er chipsene ‘passive’, hvilket betyder, at de kun reagerer, når en scanner læser dem. Der er selvfølgelig en mulighed for ‘aktive’ chips, der fortæller dig, hvor din cykel er til enhver tid. Det kunne være interessant at se, om det virker i fremtiden.


Læs mere