Hvad en dejlig dag. Den første 'svajer' race i næsten 50 år fandt sted sidste lørdag - den 18. april - i København.
'Svajere' - som vi tidligere har blogget om - var cykelbudene, der regerede gaderne i København i årtier i første halvdel af det 20. århundrede, mens de kørte rundt på deres store ladcykler og lavede sjov med sang, fløjten og snakken.
I år blev Svajer-racet genoplivet - også kendt som The Danish Cargo Bike Championships.
Det var en fantastisk dag på Israels Plads. I videoen ovenfor har min søn [7 år gammel] optaget den rystede video, og jeg har bidraget med stillbillederne.Den første sang er en hyldest til disse 'svajere' fra 1930'erne - de blev kaldt asfaltcowboys - og den anden sang er fra 1970'erne, hvor Povl Kjeller synger om, hvor glad han er for sin cykel.
'Jeg kan lide min cykel / den tager mig langt og bredt / nemt og hurtigt / og den forurener ikke som de andre oliebasser [biler]'Nå, The Danish Cargo Bike Championships var en festlig begivenhed i det klare forårsvejr. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har set så mange ladcykler samlet ét sted. Banen var opstillet rundt om torvet med en fin blanding af glatte strækninger og brostenshjørner.
Der var et løb for trehjulede, hvor Leif Harup på en Kangaroo tog guldet og trehjulet ære. Derefter var der flere heats for tohjulede, og Thorsten Rentel slog Hans Fogh med en eger i finalen. I begge discipliner kørte rytterne først uden last og skulle derefter sætte tre dæk på cyklerne for at fuldføre løbet.
Der var mange Bullitts fra Larry vs. Harry, en god håndfuld hollandske Bakfiets og ganske få Belinkys. Derudover var der Christiania Bikes, Longjohns, Short Johns og den førnævnte Kangaroo. Baisikeli var til stede med en af deres ambulancereddercykler fra deres værksteder i Afrika.
Relay-racet var en fornøjelse, hvor hold på fire delte en cykel først uden og derefter med et dæk. Her var det ikke kun fartdjævle, der deltog. Piger i nederdele, venner, kollegaer - alle nød løbet. Det var Team Bullitt fra Larry vs. Harry, der tog guldet, dog.
Den nydannede Københavns Cykelpoliti skulle have deltaget og kørt mod cykelbud på fixies, men de trak sig i sidste øjeblik. Kujoner. Jeg tænker, at de var bange for at tabe så kort tid efter deres debut på gaderne. Og de ville have tabt, for fixie-drengene var bare hammerhurtige. De slog et All-Star hold på Bullitts i finaleræset.
Ruten var ret cool. De hurtigere cykler nåede let 40 km/t på strækningerne uden last, og de stramme brostenshjørner ville have gjort Paris-Roubaix ære. I pauserne mellem løbene prøvede københavnerne med ladcykler ruten af sammen med deres børn.
Ikke kun politiet lod os i stikken, men også Dansk Cyklistforbund [DCF] havde ikke lyst til at deltage. Utroligt. Målstregen lå næsten lige uden for deres kontor og butik, men de ønskede ikke at være involveret i løbet, og jeg hørte, at de endda afviste at skrive om løbet i deres medlemsblad. "Vi lavede et indlæg om liggende cykler for et stykke tid siden, så nej tak." Liggende cykler er ikke ladcykler, så vidt jeg ved. Og disse 'svajer'-løb er en historisk begivenhed. Folkene, der arrangerede løbet, blev helt chokerede over, at DCF ikke havde interesse for det.
Men så igen, hvem har brug for en gammeldags cyklistføderation, der lever i fortiden og er gift med bilcentrerede Trafiksikkerhedsrådet, når man har... københavnere. Almindelige borgere, der møder op for at køre eller se og opleve genoplivningen af disse historiske løb. For ikke at nævne de passionerede mennesker, der arrangerede hele dagen, herunder Firmacyklen.dk, Larry vs. Harry og en cykelklub Amagerringen, der stod for grillen og hjalp til stort, og Københavns Kommunes Cykelkontor.
Datoen er sat til 2010 - den 10. april. Sæt det i din kalender. Det bliver større og bedre.Tilføjelse: Danskerne har ikke patent på disse historiske løb. Her er en fantastisk hjemmeside, der fremhæver historien om ladcykelløb i andre lande. Fantastisk læsning.
Du kan se alle mine billeder fra dagen i denne samling på Flickr.
