Så hvad sker der egentlig, når du er en stor togoperatør, og du pludselig gør det gratis for passagerer at tage cykler med på dine tog? Vi ved, at nogle jernbaneoperatører rundt om i verden ville have dig til at tro, at kaos ville opstå, og at de ville miste passagerer. Men tal fra Greater Copenhagen og Dansk Statsbaner (DSB) tyder dog på det modsatte. S-togsnetværket, der betjener Greater Copenhagen, er uden tvivl en af de vigtigste dele af den offentlige transportsammensætning i regionen. Busser, metro og regionaltog er vigtige dele af netværket, men de røde S-tog, der strækker sig ud i Europas tredjestørste bysprawl, udgør på mange måder rygraden.
S-togsnetværket - med 2 metrolinjer nederst til højre. Cykler var tilladt på togene mod betaling, men priserne var aldrig afskrækkende. Indtil 2010, i hvert fald. Det år annoncerede DSB, at cykler nu skulle være gratis på alle deres tog. De annoncerede det med stolthed og stil og lancerede en omfattende bevidsthedskampagne med kreative løsninger.
DSB traf beslutningen baseret på en simpel forretningsmodel. De regnede med, at flere passagerer - både pendlere og rejsende i deres fritid - ville tage toget med deres cykler, hvis det var gratis. Seks år senere… hvordan fungerer DET for dem? 
‘Ret godt’ ville være en underdrivelse. Antallet af passagerer, der tager en cykel med ombord, steg fra 2,1 millioner til 9 millioner. En samlet stigning på hele 20% i passagertallet. Og det fortsætter med at stige. Indtægtstabet fra at droppe cykelbilletten er blevet betalt tilbage flere gange i form af det øgede antal passagerer. Det anslås, at næsten 10% af passagererne nu tager en cykel med sig. Faktisk svarede 91% af passagererne positivt på muligheden for at medbringe cykler på togene i en undersøgelse. 27% af cyklisterne om bord svarede, at de ikke ville have rejst med tog, hvis de ikke kunne have deres cykler med. 8% sagde endda, at de rejser mere med tog nu, hvor det er gratis. I maj 2009, før det var gratis, blev der taget 188.000 cykler med på S-togsnetværket. Et år senere, efter det blev gratis, blev der taget 630.000 cykler med om bord. Og det fortsatte med at stige. 
For at imødekomme efterspørgslen ombyggede DSB indretningen af alle deres tog og skabte såkaldte Flexzoner med sammenklappelige sæder og cykelstativer under hver sæde. De justerede siddepladserne i alle tog, som man kan se på grafikken ovenfor, og nu har hvert tog plads til 60 cykler. 
Ombygningen omfattede også en omfattende omstrukturering af piktogrammer og implementeringen af et ensretningssystem for at lette konflikter ved på- og afstigning af cykler. De rummelige cykelafsnit er placeret i midten af togvognen, da DSB’s forskning viste, at sæderne i midten af toget var mindre populære blandt passagererne. 
Det er stadig en udfordring at skabe mere cykelparkering ved stationer, især de største stationer i hovedstadsområdet. På nationalt plan er cykelparkering ved togstationer i høj kapacitet, og her sakker Danmark bagud i forhold til byer i Holland. Selvom det hollandske nationaltogselskab NS foretrækker, at kunderne rejser uden cykler, og derfor er parkering ved stationerne mere et problem for dem. Ikke desto mindre har Copenhagenize Design Co. foreslået 7550 cykelparkeringspladser bagved Københavns Hovedbanegård med denne design .
I deres fortsatte arbejde med at fremme cykler på tog har DSB leget med ideen om at placere cykelpumper om bord på togene, men indtil videre har de valgt cykelfodpumper, der er integreret med reklamefaciliteter uden for deres stationer. En pragmatisk tilgang kombineret med en smart forretningsbeslutning har betalt sig for DSB. Cyklen bør og skal integreres i alle aspekter af menneskers dagligliv, hvis en by virkelig skal være cykelvenlig.
