By Mia Riefkohl / Copenhagenize Design Company
Byen København tager hensyn til hullerne. I løbet af det sidste årti har vi været vidne til radikale ændringer i Københavns forbindelse, en by delt af en havn. Vi har set tretten broer dukke op (med fire mere på vej), der forbinder tidligere isolerede kvarterer og letter en 13 km rekreativ sti, Harbour Circle. Mobilitet og cykelbrugeres oplevelse er begge høje prioriteter på byens dagsorden, og disse broer er kun en del af en større plan. Men mest bemærkelsesværdigt af alt, er hver enkelt af disse nye broer lukket for biler og signalerer højt og tydeligt, at dette er en by for mennesker. En livsstørrelse by. For at vise hvor seriøst byen tager forbindelse, har vi skabt et kort over de nye og kommende cykelbroer i København.Kortet ovenfor er opdelt i tre kategorier: de byggede, de midlertidige og de foreslåede. De ti allerede byggede er i øjeblikket i brug af dem, der søger en hurtig A til B. Broer er forbindelsen inden for den urbane værktøjskasse, der nemt løser problemet med at krydse en forhindring. Gjort ordentligt er en bro A-til-Bism på sit fineste. Det betydelige antal broer er straks tydeligt på vores kort. Mens tretten nye broer for cyklister og fodgængere er blevet åbnet siden 2006, blev ni af dem bygget alene inden for de sidste to år.
Overcoming the Harbour and Canals
Færdiggjort i 2006 var Bryggebroen den første nye forbindelse, der blev bygget over Københavns havn i århundreder. Bryggebroen tjente til at forbinde Havneholmen med Islands Brygge og videre, hvilket gav københavnere en meget tiltrængt forbindelse over havnen. Men når man krydsede broen ind til byen, blev cyklister tvunget til at vælge mellem to besværlige muligheder: enten at skubbe deres cykel op ad stejle trapper eller tage en besværlig, indirekte omvej gennem fodgængere. Denne kløft blev fyldt med tilføjelsen af Cykelslangen (“Cykelslangen”), i 2014. Cykelslangen er en forhøjet, orange cykelsti, der elegant forbinder Bryggebroen med nabolagene langs en dedikeret cykelsti. Kort tid efter åbningen blev Cykelslangen en øjeblikkelig byikon i København for sin praktiske, elegante og funktionelle danske design. Ved sidste optælling blev de to broer benyttet af henholdsvis 14.200 og 12.700 daglige cyklister, hvilket langt oversteg trafikstrømsforudsigelserne. Disse to broer sætter en ny standard, cykelbroer er ikke kun populære blandt beboere og besøgende, men også en utrolig investering.
Bryggebroen (øverst) og Cykelslangen (nederst) forbinder kvarterer. Foto: Ole Malling.
Den nye Inderhavnsbro forbinder byens centrum med Holmen og videre.
Trangravsbroen forbinder praktisk talt tre hjørner af Holmen.
Kortere broer over 17. århundredes kanaler, som f.eks. Cirkelbroen og Frederiksholmkanalbroen, hjælper med at forbinde næsten hele havnen. Cirkelbroen, der er designet af den dansk-islanske kunstner Olafur Eliasson, åbnede i 2015 og udfyldte et lille, men vigtigt hul i Københavns transportnetværk. Denne smukke, men beskedne bro forbinder Christiansbro med Applebys Plads og anvendes dagligt af 2.200 cyklister. Selv mindre og mindre udsmykkede broer som Dyssegravenbroen og Laboratoriegravenbroen i Christiania samt Lersoparken-Ryparken-broen har en stor, positiv indvirkning på transport fra A til B. Dyssegraven- og Laboratoriegraven-broerne er nye forbindelser fra østlige Amager til byen. Mens vi cyklede gennem Dyssegraven, stoppede vi og spurgte en lokal mand om hans holdning til broen: “Den er en del af noget stort. København gør meget for cyklister og fodgængere for at komme rundt.” Vi kunne ikke være mere enige.
Olafur Eliassons Cirkelbroen, inspireret af en havn fuld af sejlbåde.
Broer, der forbinder byområder
Det er let at se behovet for broer i en maritim by som København, men byens bestræbelser på at forbinde det urbane stof ophører ikke ved havnekanten. Broer og tunneler forbinder også cyklister til områder, der tidligere var afskåret af travle veje, jernbaner og byggepladser. Broen mellem Lersoparken og Ryparken blev færdiggjort i 2014 og giver fodgængere og cyklister mulighed for at krydse mellem to parker og kvarterer og undgå omveje og travle veje. Åbuen, der åbnede i 2008, fjernede udfordringen for cyklister, der nærmer sig og forlader vejen mellem Nørrebro og Frederiksberg. Folehaven-broen vil forbinde og sikre en sikker passage mellem Vigerslev Park og Folehave-området over resten af Valby. Denne bro vil hjælpe cyklister med at undgå den store trafikhinder, det er. Broen vil være placeret på kommunegrænsen og med sit design vil den fungere som en dramatisk velkomst til København og minde bilister om, at cyklister er over dem.
Åbuen, der krydser Ågade.
Byen er i øjeblikket i gang med at udvikle to nye metrolinjer, hvilket skaber besværlige omveje for at komme rundt. To midlertidige broer symboliserer byens engagement i cykelmobilitet og ikke kun i byggeri. Den Sortede Søbro er en ny måde at opleve den maleriske sø på ved hjælp af en flydende genvej, da Metro-udvidelsen har reduceret nogle af de almindelige grusstier ved søbredden. Når Metro-udvidelsen er afsluttet i 2018, vil stierne være tilbage til normal, og den flydende bro vil blive fjernet. En anden midlertidig bro over Frederiksholms Kanal blev oprettet i år for at give fodgængere og cyklister muligheden for at undgå byggeriet af Blox, fremtidens hjem for Realdania og Dansk Arkitektur Center. Uden denne midlertidige bro kan man gå langs den sydlige Frederiksholms Kanal og ende i en blind vej tvunget ind i relativt hurtig biltrafik. Hvis du er på nordsiden, skal du vende tilbage til Prinsens Bro nær Christiansborg Ridebane. Og endelig har vi en tunnel. Den luftige, godt oplyste Østerbro-tunnel åbnede sidste år og fjernede en stor barriere mellem beboere og cyklister fra Nordhavn og havnefronten. For virksomheder og beboere på Marmormolen, Amerika Plads og i Århusgade skærer denne tunnel en betydelig del af transporttiden og byder velkommen til 2.700 cykelpendlere hver dag.
Den nyligt åbnede Østerbro-tunnelBroer på Horisonten
De fire foreslåede nye broer vil alle bidrage til at udvikle tilgængeligheden af den centrale del af byen og havnen. Langebrogadebro vil forbinde Vester Voldgade og Langebrogade på Amager og forventes at blive færdiggjort i 2018 som en del af Realdanias Blox-udvikling. Broen bliver en del af det grønne bølge-netværk eller ‘Grøn Bølge’, der vil afhjælpe både bil- og cykeltrafikken på Langebro og Knippelsbro.
Som en del af Realdanias Blox-udvikling har fonden annonceret Langebrogadebroen, en ny fodgænger- og cykelbro over havnen.
Bænkebroen vil forbinde Teglholmen og Enghave Brygge i 2018. Beboerne i disse områder er i øjeblikket tvunget til at tage en meget trafikeret og kedelig omvej ad Vasbygade for at pendle til og fra byens centrum, hvilket kan mindske lysten til at pendle på cykel. Den nye, kommende Bænkebro bliver en flot genvej gennem havnen med mindre støj og smukkere udsigt. Når den er færdig, vil det være nemmere at cykle hele vejen ned til den sydlige havn og forbinde det nyudviklede område ved Sluseholmen og det kommende kommercielle og boligområde ved Enghave Brygge med resten af byen.Og måske mest fantastisk af alt er der Nordhavn Tower Bridge, der er en del af Copenhagen Gate-tårnets udvikling. Med højdeoptaget in mente, er broen næppe en simplificeret A til B-løsning. Selvom den oprindeligt var beregnet til fodgængere og cyklister, tyder de seneste planer på, at cyklisterne ikke vil have adgang til broen. Broen vil føre fra det ene tårn til det andet, det ene ved Marmormolbyen og det andet ved Langelinie. Hvert tårn vil have sin egen kabelophængte bro mellem de to pæle, og på grund af placeringen vil disse broer mødes i en vinkel. Og vi troede, at ideen om en kyssebro var vanvittig…
Den foreslåede Københavnerport
.
