Det allerbedste ved mit arbejde er de mennesker, jeg møder. Mens jeg arbejdede på et projekt i Amsterdams dystre Zuidas-område tidligere på måneden, mødte jeg Arjan. Det er ham til højre, med hans far til venstre. Han viste mig nogle af de cykelrelaterede produkter, som deres firma, LoMinck, laver. Så overraskede han mig. “Vi har lavet verdens første automatiserede, underjordiske cykelparkeringssystem.” “Hvad med japanerne?”, sagde jeg, efter at have set de mange film på YouTube om robotunderjordiske siloer til cykelparkering. Han smilede bare. “Vi var de første. For ti år siden.” Jeg måtte se det og vi mødtes næste dag på det sted, hvor de gratis færger fra Amsterdam Central Station ankommer til Amsterdam Noord. Jeg kendte den anonyme lille bygning, hvor Arjan og hans far ventede. Jeg havde ingen idé om, at det i virkeligheden var et vigtigt sted i cykelhistorien.
Ned i dybet af udyret gik vi. Det var stort set bare en kort tur ned ad en stige. Denne cykelparkeringsfacilitet er ikke en silo, men snarere et vandret rum under jorden. Hvis du kigger på billedet til venstre, strækker det sig fra bygningen til stangen til højre. Vi var i et simpelt rum med 50 cykler, der hang på kroge. Det så så enkelt ud. Som god design skal se ud. Oppe i toppen satte hans far en OV Fiets cykel ind i systemet, og vi så på, da maskinen greb fat i forhjulet og det faldt ned, placeret på en krog som en rengjort jakkesæt. Så gik det op igen. Denne beskedne facilitet blev åbnet af den hollandske transportminister i 2005. Abonnenter betaler 9 € pr. måned, og LoMinck tager sig af fjernovervågning, vedligeholdelse, kundeservice, nedbrudsservice og abonnementsadministration. Amsterdam Kommune betaler en årlig afgift for denne service. Det behøver ikke at være under jorden. Det kan også implementeres over jorden eller i bygninger. Den minimumskrævede bredde er 3,5 m, den minimumskrævede højde er 2,75 m. Længden er variabel og bestemmer kapaciteten af systemet; hver ekstra meter skaber 4 ekstra cykelpladser.
Jeg spurgte Arjan og hans far, hvad de syntes om de japanske systemer. Arjan oversatte spørgsmålet til sin far, der bare smilede og svarede: “For komplicerede”.
Men hey. Der er mere. Se lige dette. Det er alt hvad jeg tror på, inden for design. Simplicitet og funktionalitet. Trapper kan være tricky med cykler. De fleste trapper i Danmark og Holland har render til at rulle cyklen op og ned. Hvordan kan man forbedre brugervenligheden? Start med en kost. På opfordring af Amsterdams Kommune for at løse problemet med et særligt stejlt sæt trapper, som cyklisterne undgik, gik Minck-familien igennem nogle designs og fandt derefter en kost i køkkenet. De skar den over. Slog børstehårene sammen. Presto. Skal du op ad trapperne? Hvad med et mini transportbånd? Ro på mit design-hjerte.Jeg kan ikke engang komme i gang med cykelholdere fra VelowUp.
Simple, funktionelle designløsninger. Mere af det, tak.Se deres ting på LoMincks hjemmeside.
