Ingen stor cykelurbanistisk artikel denne gang. Bare en simpel historie om, hvad der sker, når du låner din ladcykel ud. I løbet af sommeren checkede en schweizisk familie fra Lausanne ind på mit Airbnb-værelse. Jeg har kun haft vidunderlige oplevelser med at være en Airbnb-vært. Halvdelen af mine gæster kender mit arbejde gennem virksomheden eller gennem denne blog eller har fået linket sendt af nogen, der gør det, så jeg får mulighed for at møde mange ligesindede mennesker. Den anden halvdel kan bare godt lide udseendet af stedet, så jeg får mulighed for at møde fascinerende fremmede og byde dem velkommen hjem i vores hjem. Den schweiziske familie var cool. De dukkede bare op i København uden nogen definitiv plan. De ville bare komme her for at se denne seje, cykelvenlige by. De havde endda medbragt deres børns cykler med dem på flyet. De havde vage idéer om at leje en ladcykel - helst en Bullitt - og køre rundt i området, men blev skuffet over at opdage, at man ikke kunne leje Bullitts, og de andre steder, der lejer trehjulere, var optaget. På det tidspunkt brugte jeg min egen Bullitt, så de spurgte om Triobike trehjuleren, som jeg har i baghaven. Jeg sagde, at den nok ikke var så fantastisk at køre på længere ture, med vinden og sådan, men de trak bare på skuldrene og smilede. De var friske på alt. Og afsted kom de. De cyklede op ad kysten nord for København til nordkysten af øen Sjælland, som København ligger på. Så ned igen. Så over til Malmö i Sverige for at køre rundt i området. Børnene cyklede på deres cykler, og når en blev træt - de var fire og seks år gamle - smed de bare cyklen og barnet i ladet og fortsatte. Jeg hørte om deres rejse, men jeg fik lige nu billederne i min indbakke. Det var ifølge alle beretninger en fantastisk, episk rejse. Der er selvfølgelig cykelstier, der krydser landet - især øen Sjælland - så DET var ikke noget problem, men respekt for at gøre flere hundrede kilometer som en familie på en trehjuler, to små børns cykler og en ekstra voksen cykel.
