Copenhagenize’s Top Ti Cykeldesign Detaljer, Vi Gerne Vil Have Tilbage
Der er et væld af fantastiske og praktiske design detaljer fra mere end et århundrede af mainstream cykelkultur. Dog er mange ting, der plejede at være helt normale og ofte standard på cykler, forsvundet fra radaren. Årsagen til det er kendt. Eftersom cyklen som transportmiddel gradvist blev skubbet ud af byerne, da byplanlæggere fortsatte med at skabe plads til biler, blev de mennesker, der stadig cyklede, fokuseret på sport og rekreation. “Vægt-fetichister” skrottede ligegyldige detaljer hurtigere end en hurtigt nedstigende luftballonist. Hurtigere, ven! Lettere, mand! Desværre. Jeg besluttede at tage på en arkæologisk udgravning og støve de ti design detaljer af, som jeg elsker - og som jeg ønsker var standard igen nu, hvor 99% af befolkningen vender sig tilbage til cykler i vores byer. Der er basale tilbehør, der stadig er standard i mainstream cykelkulturer, som skærme, kædebeskyttere, nederdelsbeskyttere og støtteben. De er ikke inkluderet her i generel forstand, fordi de aldrig rigtig forsvandt - undtagen i regioner, hvor cykling kun blev betragtet som sport eller rekreation, naturligvis. Her er Top 10. Nogen tilføjelser jeg ikke har tænkt på? Øverst er bagskærmen, der er en af de mest simple design detaljer, man kan tænke sig. I årtier havde bagskærme i mange lande en simpel metalstang svejset på, som tillod cykelbrugere at transportere kufferter. Jeg har ikke set mange af disse i andre lande, bortset fra på vintage fotos og kataloger. De lever videre i Danmark, hvor mange mærker stadig inkluderer dem som standard på bagskærmene. Med den stigende brug af bærbare computere, ville man tro, at dette ville være den første detalje, der blev genindført.
Selvfølgelig har næsten alle cykler i Danmark og Holland og alle større cykelbyer kædebeskyttere. Duh. Det er det mest åbenlyse tilbehør til en cykel sammen med skærme. At cykle uden en er som at stå på skøjter uden klinger. Stilen af kædebeskyttere er dog gået ned ad bakke. I gamle dage lagde ethvert respektabelt cykelmærke en seriøs kærlighed i at designe deres kædebeskyttere. Øverst til højre er min svenske Crescent fra 1950’erne, hvor mærket er indgraveret i kædebeskytteren, og nederst til højre har et andet svensk mærke, Hermes, gjort det samme. Det var en normal ting dengang. Raleigh i Danmark har genoplivet kunstarten øverst til venstre på deres nyere cykler. Og for fuld knald på kædebeskytteren, så tjek disse franske skønheder fra Velo Orange bloggen.
Min Crescent cykel har et håndtag på røret, der er vidunderligt afbalanceret og gør det let at løfte cyklen. Især vintage svenske cykler af forskellige mærker har dette håndtag, men dette var en design detalje, der var mainstream i lang tid. Hvis du ikke havde en svejset til rammen (du staklede stakkels fyr), kunne du købe en, der kunne monteres som øverst til højre, set på en cykel fra 1920’erne i Ferrara, Italien. Jeg bruger ikke mit så ofte, men lejlighedsvis og elsker det hver gang jeg gør det. Genialt tænkt. 
Desværre vil dynamoen nok blive konfereret til cykelmuseet. Særlig nu, hvor de fleste cykler, i hvert fald i Danmark, leveres med de magnetiske Reelights som standard. Så mange mennesker har dem, at efterårets “husk dine lys” kampagner er blevet droppet i Danmark.
Nederdelsbeskyttere lever og viser ingen tegn på at forsvinde. Endnu et simpelt men praktisk tilbehør, der er et must for bylivet. Ordet “nederdelsbeskytter” er skabt på engelsk. På dansk kaldes de “frakkebeskyttere”, fordi alle går med frakker, og de fleste var lange, fine frakker dengang. Som med kædebeskyttere efterlader mange design af nederdelsbeskyttere intet at ønske sig. Hæklede nederdelbeskyttere var hele raseriet i mange lande for et århundrede siden. Jeg har set dem i cykelmuseer i mange lande. Gummistropper eller elastiske nederdelbeskyttere som nederst til venstre er stadig billige og tilgængelige i Italien og Brasilien, blandt andre lande. Nyere versioner som øverst til venstre er bredt tilgængelige på markedet. Men der var engang så meget mere stil derude. Lad os få det tilbage.
Disse simple gummi-tilbehør til dit styretøj havde et simpelt formål. De beskyttede dit styretøj og væggen, når du stillede din cykel op ad den, når du parkerede. Jeg har kun set dem i Italien, men jeg ville være interesseret i at høre, om folk i andre lande ser dem/har set dem. Måske er denne design-detalje mindre relevant nu, hvor de fleste cykler har støtteben, men hey… på et tidspunkt i historien designede nogen dette lille ting og fik det produceret. Praktisk, simpelt, elegant. 
Vi ser heldigvis noget designkærlighed blive lagt tilbage i hovedemblemer for tiden. Nederst til højre har danske von Backhaus skruet op for opgraderingen ved at sætte en mellem stelrørene. Nederst til højre er der et påsætligt, funky hovedemblem fra en dansk designer. Jeg husker at have skrevet om ANT Bikes i USA for et par år siden, og deres hovedemblem står stadig klart i mit sind.
Klokker er stadig i brug og går ingen steder. Igen, igen, igen. Jeg beklager vintage-design-detajlerne i gamle klokker. Håndværk og stolthed og designproces blev lagt i dem. Nu kommer de stort set ud af Kina i containere. MED DET sagt, er der i det mindste mange design på markedet i dag. Noget for enhver smag og indstilling. Men ikke så mange lavet af massivt metal med en kommanderende dring dring, ding dong eller ding længere. Giv mig en Peerless, nederst, til jul hvert år. BONUS! Vintage Parkeringslås på Husqvarna cykel fra Copenhagenize på Vimeo.
Det her er hjullejet på min Husqvarna-cykel fra 1947. Standard på den tid. Forhindrer forhjulet i at vippe, når det er parkeret på en støtteben.
