Mikael, på vegne af Copenhagenize Design Co., er en underviser i Bicycle Urbanism Studio, der ledes af urban livskvalitetsekspert Bianca Hermansen på Danish Institute for Study Abroad (DIS). Siden 1959 har DIS givet amerikanske studerende mulighed for at studere i Danmark. Vores Bicycle Urbanism Studio omfatter amerikanske arkitekturstuderende.
Mikael ledte en del af kurset, der omfattede en omfattende analyse af Desire Lines ved to kryds i hver ende af Dybbølsbroen i Vesterbro-kvarteret. De studerendes endelige projekt var bredere end det. De fik til opgave at genoverveje hele området. Den brede strimmel af ubenyttet baneterræn, adgang til havnen og cykeltrafikken gennem området.
At arbejde med de studerende var fantastisk og inspirerende. Mikael var også ekstern censor for de endelige projekter på DIS. Vi mente, at det ville være værdifuldt at få de studerende til at præsentere deres projekter i kort form. Ved at vise deres evner, ideer og visioner. Vi vil opdele dem i to artikler. Her er den anden.
Vores Urban Design Studio omfatter analysen af den eksisterende cykelinfrastruktur, der forbinder Vesterbro, Fisketorvet Mall og Fisketorvet Bridge, og et forslag baseret på de oplysninger, der dokumenteres i vores forskning. Forskningsdelen af studiet bestod af videooptagelse af cykeladfærd (monumentalists, recklists og conformists), optælling af antallet af parkerede cykler pr. time og dokumentering af konfliktzoner. Disse detaljer, som så ofte overses af de daglige brugere, er de komponenter, som vi som designere bruger til at designe. Denne form for udvikling kaldes “faktabaseret beslutningstagen” og er en form for forskning, som jeg fandt oplysende. På et personligt niveau valgte jeg at fokusere på, hvordan man bedst løser konfliktområder mellem cyklister og fodgængere, reducerer biltrafikken og faciliterer behovene hos familier, der bor i Vesterbro.
Hele 24% af beboerne i Vesterbro ejer ladcykler. Det betyder, at disse mennesker har fundet en miljøvenlig måde ikke kun at rejse, men også udføre ærinder, hvad enten det er indkøb, aflevere børn hos venner eller hente blomster. At forbedre sikkerhedsforholdene for disse rejsende er den primære drivkraft bag mit design. Derudover er en statistisk signifikant del af projektet, hvor mange brugere, der dagligt benytter den besværlige trappe, der er vist nedenfor. Forbløffende 4.700 brugere på dagen for vores observation. Og med installationen af "the snake" kan vi forvente, at antallet af rejsende mellem Vesterbro og broen vil stige.
Næsten 5.000 rejsende bruger denne trappe dagligt for at nå deres endelige destination. At foreslå en praktisk og sikker alternativ til dette er et af kravene i projektet.Planen, der er foreslået, er ment som en realistisk ombygning af området. Broen, som i øjeblikket har en stor åbning, bør lukkes. Med oprettelsen af nyt rum foreslår jeg en gåpromenade med en række udsigtspunkter og nodel rum, hvor folk kan sidde og se fodgængerne gå enten til indkøbscentret eller Vesterbro. Under broen og udvidelse nordøst og sydvest er der et parkområde, der forbinder med den større sammenhæng i Amager Fælled. Adgang vil blive opnået fra s-tog pladsen eller ramper, der fører ned fra broen.
Cyklister, der kører op til indkøbscentrets niveau, mødes af en tovejs cykelsti med tydelige belægningsmønstre for at tydeliggøre pladsbrugen. Ved at kombinere cykelbanerne er fodgængere ikke længere i fare for ulykker forårsaget af cyklister. Jeg har foreslået at lukke en af ramperne, der fører op til pladsniveauet og erstatte den med et stormagasin og en række småbutikker, der følger den nordøstlige kant af vejen.
En sektion af de forskellige rumtyper langs den foreslåede bro viser, hvilken type brugere der bliver taget hensyn til; grøn= fodgænger, gul= cykel, rød= bil, blå= bioretention og orange= nodel rum. Denne afsnitskæring går igennem to knudepunkter, hvoraf det største har udsigt over grøntområder mod nordøst.ELAINE STOKES
Området omkring Fisketorvet indkøbscenter består af områder med ekstremt høj og ekstremt lav brug. Mens broen over Dybbølsbro S-Tog station oplever så stor fodgængertæthed om eftermiddagen og aftenen, at folk strømmer ud på fortovet og fylder cykelstien, er der ubrugt land under broen, som står helt tomt det meste af dagen. Desuden er størstedelen af vejpladsen op til Fisketorvet reserveret til biler, selvom biltrafikken er langt mindre end cykel- og fodgængertrafikken på alle tidspunkter af dagen.
Cykelslangen, eller “Cykelslangen”, er den nuværende løsning, som Københavns kommune støtter for at forbedre cyklistflowet gennem Fisketorvet-Dybbølsbro-området. Men denne udformning formår ikke at forbedre nabolagets beboelighed, og den øger heller ikke ressourcerne for fodgængere, der passerer gennem området.
I stedet søger Inhabit—Habitat-forslaget at afhjælpe Fisketorvet-Dybbølsbro-området ved at skabe tilgængelige forbindelser mellem detailhandel, havnefronten og åbne grønne områder, samtidig med at det forbedrer håndteringen af regnvand og de naturlige levesteder på stedet. I stedet for blot at forbedre cykelruten gennem området kræver dette forslag en komplet omstrukturering af trafikhierarkiet på stedet.
I første omgang kunne man ved at omdanne Dybbølsbro-broen til en gradvis rampe, der stiger fra Fisketorvet indkøbscenters jordniveau for at krydse S-Togs stationen, lade cyklisterne forblive på jordniveau, mens de passerer forbi indkøbscenteret fra Brygge Broen. Dette ville eliminere behovet for, at Cykelslangen skulle være hævet.
Dernæst ville bilindgangen til Fisketorvet blive flyttet til sydvestsiden af indkøbscenteret, og motorvejen langs Kalvebod Brygge ville blive simplificeret og indsnævret, hvilket giver mulighed for yderligere detailhandelsareal på den nordlige side af Fisketorvet, der afspejler det typiske Københavnske gademiljø.
Endelig ville det ubrugte land ved siden af S-Tog-stationen få lov til at vende tilbage til sin naturlige habitat, med indløb fra havnen, der forbinder parken med den nye detailudvikling og kysten. Gennem disse tiltag ville de adskilte rum i Fisketorvet-Dybbølsbro-området blive ombygget til at danne et sammenhængende, miljøbevidst, tilgængeligt og beboeligt område.
MICHELLE WOODS
Urban Current: et livligt flow gennem Dybbølsbro
Med i alt 26 timers optaget videomateriale, der består af 13 timers dokumentation i krydset ved Fisketorvet indkøbscenter og 13 timers dokumentation ved krydset ved Dybbølsbro, blev der observeret meget data og indsigt i, hvordan cyklister bevæger sig gennem og inden for vores område.
Første indtryk
Ud fra observationer på stedet og gennemsyn af videomaterialet bemærkede jeg først og fremmest, at dette område ikke syntes at afspejle Københavns værdier. Biler og andre køretøjer prioriteres over cyklister og fodgængere. Infrastrukturen giver nem og flydende trafik for biler, mens cyklister og fodgængere står over for overfyldte områder, trapper og andre forhindringer i hele området.
Stedet skaber også en stor afstand mellem det pulserende kvarter i Vesterbro og havnefronten. Mens man går over Dybbølsbro-broen, virker det som om, der ikke er nogen tilstedeværelse eller atmosfære. Broens placering i Fisketorvet indkøbscenter bidrager heller ikke til meget på stedet.
Foreslået løsning
En 20-års plan, der omlægger området, vil hjælpe med at bringe liv tilbage til området.
Det første foreslåede tiltag ville være at lave en stor infrastrukturændring. En bro med infrastruktur med adskilte spor til cyklister og fodgængere bør bygges på begge sider af kørespor til biler. Ved at fjerne broen og flade infrastrukturen ved Fisketorvet ville der opstå en skrånende struktur, der ville kurve sig for at forbinde cyklister og fodgængere direkte med jordniveauet ved siden af indkøbscenteret og skabe en problemfri forbindelse. Der ville blive skabt et nyt, normalt kryds. Dette ændrer prioriteringen, så cyklister og fodgængere kommer først, og det er i overensstemmelse med Københavns værdier.
Næste skridt i denne plan ville være at udvikle det tomme land under den nuværende bro. Ved at have en udvikling af bygninger med blandet anvendelse og fantastiske offentlige gader og samlingssteder kan man bringe ny livlighed til området. Denne udvikling vil også kunne finansiere de store infrastrukturelle ændringer, der ville ske først.
Selvom det er en stor og ambitiøs plan, mener jeg, at denne omstrukturering og udvikling af hele området i det lange løb vil bringe nyt og spændende liv til stedet, som vil hylde de daglige cyklister og fodgængere.
