Copenhagenize.com - Cykelkultur med design i fokus: Den manglende forbindelse: Bremerholm og ensrettede gader


Tidligere i år skrev Mary Hudson Embry om tilføjelsen af ​​cykelstien på Gothersgade. Endnu et “manglende brik” i den indre bys cykelnetværk er lige blevet færdiggjort, denne gang på Bremerholm: en lille envejs gade nær Christiansborg (Parlamentet og andre statslige funktioner), Holmens Kanal og Magasin stormagasin. Vejen fører mod andre centrale punkter i den indre by såsom den berømte gågade Strøget. Nu hvor Knippelsbroen er den mest brugte gade til cykling i København ifølge de nyeste Cykelregnskaber fra 2012, vil den nye cykelsti tillade cyklister at fortsætte på en lige linje fra broen ind i byen. Tidligere skulle man risikere at cykle imod biltrafikken eller dreje enten til venstre eller højre og tage en mere omvejende rute.


Andre højdepunkter: frisk bumpfri belægning, et separat trafiklys til cykler og to kørespor - et til dem, der fortsætter ligeud eller drejer til venstre, og et andet til at dreje til højre.

Før disse tilføjelser - og indrømmet nogle gange under deres konstruktionsproces - var området fyldt, da alle forsøgte at presset sig forbi hinanden. En forvirring af vejkrydsende cykler og mange blikke over skulderen. Det var ikke, som om det var helvede før, men nu er det meget pænere.

Mange andre byer har det, der kendes som “modstrøms” cykelbaner eller cykelstier, der løber i den modsatte retning af envejs trafikken. Disse er almindelige scenarier, da næsten alle byer har envejs gader i den ene form eller en anden, uanset om de er i gamle bycentre eller langs lige gittersystemer. I den urbane cykelverden er der modstrømsspor … og så er der modstrømsspor. Som mange aspekter af at perfektionere cykelinfrastrukturen er en af de vigtigste ting at skabe plads til cyklisterne. At presse en smal cykelsti ind i en bugtet, groft brostensbelagt gade med biler, der suser forbi med høj hastighed, er ikke den måde at overbevise folk om, at de er sikre på to hjul. I stedet skal planlæggere give rigelig plads, en kant eller anden barriere, så bilerne ikke kan trænge ind og adskillelse fra fodgængere, der måske fejlagtigt krydser ind i cykelområdet. Hvis gaden ikke har denne adskilte infrastruktur, vil en 30 km/t-zone forhindre biler i at fare mod cyklisterne.
Dansk demokrati: Folketinget rammet af dansk demokrati
For nylig blev der udgivet en ny idekatalog kaldet: “Idekatalog for trafik og bymiljø i Nordkvarteret”, og forslagene deri anbefales til inkludering i byens budget. Den samlede pris for alle forslagene ville være 20 millioner danske kroner eller ca. 2,6 millioner euro. Blandt anbefalingerne er et fantastisk forslag om at gøre Vestergade til en cykelgade. Nu tænker du måske, hvad der gør det anderledes end enhver anden gade i København. Godt set.

Hele vejen vil blive omdannet til en tovejs cykelsti med fodgængerstier i begge ender og fleksibel parkering til leveringer og cykelparkering. Gaden vil forblive envejs gade for biler, men deres hastighedsgrænse vil blive reduceret til samme som en cykels. Noget der betyder, at cyklerne får fordel af hjemmebanefordelen. Dokumentet siger: “motorkørsel tilladt på cyklers vilkår”. Andre vejafsnit ville være blokeret for biltrærafik, hvilket er en vidunderlig forbedring på veje, der allerede er stærkt dominerede af cyklerne. Læs hele rapporten her; selvom folk, der ikke taler dansk, må bruge Google Translate eller finde en dansktalende ven.
Skærmbillede fra Idekatalog-dokumentet. Gaden i dag (til venstre) og gaden med de ønskede ændringer (til højre).
Kunne dette være det tredje “manglende brik” i Københavns cykelnetværk? Vi vil holde øje og finde ud af det.


Læs mere