Hvis du lige er begyndt at følge med, så er denne serie dedikeret til at dele et uddrag af de vigtigste resultater fra vores rapport med titlen “Det Cyklende Koreografi i et Bykrydsning - en antropologisk studie”. Ved afslutningen af serien vil vi offentliggøre denne rapport for første gang. Det første segment beskrev adfærdsresultater fra studiet. De mindre detaljer om de urbane teater og hvad vi mener virkelig får almindelige bevægelser til at “komme til live”: mikro-kommunikation gennem kropssprog, subtil skiftende ved stoppestedslinjer og enhver mængde af andre små detaljer opdaget gennem intens observation. Her tager vi den kvantitative data fra studiet og fortæller en historie om vores byer. En historie om, hvordan man forstår angiveligt ‘bendende’ adfærd for at opdage, hvordan kommuner bedre kan forholde sig til disse brugere og ønskerne fra alle på vores veje i dag. Takket være nogle solide arbejder fra data vidunderbarn Pedro Madruga, var vi i stand til at visualisere de mindre detaljer af de 16.631 cyklisternes bevægelser. Lad os vende tilbage til de tre “typer” af københavnere, som vi introducerede i den foregående sektion: konformister (93%), momentumister (6%), rekordister (1%). Hovedårsagen til, at cyklister bøjer reglerne, er for at opretholde deres fremdrift. Som det blev sagt i den foregående del, bruger cyklister, der bøjer reglerne, en stillingsændring, der lader dem kommunikere med andre. Deres mere opretstående og opmærksomme position siger, at de er opmærksomme på deres overtrædelse, og at forstyrrelsen snart vil aftage. Cykling eller scooting gennem fodgængerovergange udgjorde 19% af de observerede tilfælde af regelbøjning og viste eksempler på disse stillingsændringer. Flertallet (53%) af de mindre regelbøjninger opstod, når cykler rullede forbi stoplinjerne. Når de “kravlede” over det officielle stoppested, sluttede andre cykler sig ofte til, deres adfærd blev påvirket af den første cykels position ved lyset. 
Vi analyserede tilstedeværelsen af momentumistisk adfærd i forhold til rejseretning for at undersøge, om vejdesignet havde en effekt på forekomsten af momentumister. Baseret på ensartede forhold i alle retninger så det ikke ud til, at disse forskelle i vejdesign påvirkede regelbøjningsadfærden. Cyklister bøjede stadig reglerne for at bevare deres fremdrift. Omvendt havde venstresving fra nord til øst den laveste ratio af regelbøjning: 1% (2 momentumister ud af 329 konformister).
Når man drejer til højre, var den mest almindelige “momentumistiske” adfærd at dreje til højre på rødt. Noget, der allerede er lovligt (eller ændres snart) i mange andre byer. Når man drejer til venstre, forekom den mest almindelige overtrædelse, når momentumister sparrede tid ved at cykle gennem fodgængerovergangen.
Selv rekorderne var ikke altid virkelig “uansvarlige”. 82% blev klassificeret med ‘andre momentumisters’ data, så det næststørste overtrædelse var at køre gennem et gult lys, når det blev rødt (10% af overtrædelserne).
I næste sektion vil vi forklare vores egne “Copenhagenize Fixes”, der tager højde for disse regelbøjninger og arbejder med de 16.631 vejbrugeres bevægelser. Endnu en vigtig detalje, der ofte overses af trafikplanlæggere, er den enkle U-vending. Der blev observeret 35 af disse i løbet af de 12 timers observation. 32 af disse 35 fandt sted i en fodgængerovergang, og de resterende 3 fandt sted, før cyklisten nåede overgangen. Vi mener, at afvigelser som U-vendinger, cykling gennem fodgængerovergange, drejning til højre på rødt og gå uden for gangstier ikke er muligheder for øget overvågning af cyklister eller fodgængere. I stedet er det muligheder for, at byer og trafikplanlæggere kan være mere kreative med de tjenester, de leverer til vejbrugere.
Vi kunne ikke være mere spændte på at dele disse løsninger med jer på grund af de pragmatiske løsninger, de giver. De passer måske ikke til enhver by. Det er der, hvor bytænkere i hver by kommer ind. “Gammeldags” observation, analyse og opfølgningsstudier viser nye veje fremad inden for byplanlægning. Ironisk nok ved at vende tilbage til de “gamle” metoder.
