Jeg har brugt det meste af dagen på at tænke over dette. En serie af animerede film fra en gruppe kaldet Forum for the Future og deres ‘Megacities On The Move’ projekt.
Fire scenarier om, hvordan vi vil leve vores liv i 2040. Jeg har været nødt til at se hver film to gange - hvilket er ret smertefuldt, fordi de ikke er særlig gode - for at finde ud af, hvad disse mennesker taler om. Jeg har besluttet at kategorisere dette som kategorien: ‘Bilindustrien slår tilbage’, af grunde som jeg vil komme ind på om lidt.
Hvad jeg tror, jeg har fundet ud af, er, at to af disse scenarier er ment som ‘positive’ og to som ’negative’. Den første film, ovenfor, hedder ‘Communi-city’. I dette scenarie: “Verden har vendt sig mod alternative energikilder, og transport er meget personlig med en stor mangfoldighed af transportformer, som kæmper om vejpladsen.” Tilsyneladende.
Tag et kig på det. Er det bare mig, eller ligner det gaderne i de fleste byer i dag - bare med flere gadgets? Bare se på den trafikprop. Allerede kun 01:26 inde i filmen gøres der grin med offentlig transport. ‘Karakteren’, en brite ved navn Vee, bemærker: “Offentlig transport?! Haha. Det er så gammeldags. Næsten ingen bruger DET mere. Vi har ikke investeret i tog eller busser i årevis!” Åh. Okay så. Jeg får en fornemmelse af, hvem disse mennesker er. Ved 03:00 sker der noget, der er ganske chokerende. Vee har travlt og kører ind i en cyklist i sin bil. Hendes reaktion?
“Åh, undskyld! Gosh, har du det godt?! Nej, jeg kan ikke blive, jeg er virkelig ked af det!” Så fortsætter hun, taler til dig og mig… “Åh, jeg glemte, at nogle mennesker stadig cykler. Sjovt, hvor mange mennesker stadig ikke har i det mindste en lille mini el-scooter…”
Ja. Hun sagde faktisk det. Det er faktisk en replik i en film lavet af en påstået NGO med sloganet “handling for en bæredygtig fremtid”. Det er lige så dumt, ja, og det nedgør fuldstændig cykler som transport nu og i 2040. Det menes dog at tjene et svagt dramaturgisk formål, idet hun skynder sig til en date aften og ender med at sidde over for den samme bandagerede cyklist. Det er selvfølgelig ingen undskyldning for at inkludere en bilist, der udøver hit and run mod en cyklist. Og så gør grin med cykler efterfølgende. Hvis du ser alle fire film - og overlever - vil du bemærke, at cykler er chokerende fraværende fra disse menneskers futuristiske scenarier.
I den anden af de to ‘positive’ scenarier, kaldet Renew-abad - beskrevet som “verden har vendt sig mod alternative energikilder, og højteknologisk, ren og velplanlagt transport hjælper alle med at komme rundt.” - kører Vee på en cykel til stationen, men hele pointen med filmen er, at hun bliver begejstret for den nyeste økobil, der er importeret fra…Marokko. Interessant nok inkluderer de falske avisoverskrifter i starten af filmen “Kina, Mexico, Tyrkiet søger efter mere lithium”.Lithium til batterier er og vil være et problem i fremtiden, hvis alle disse e-konstruktioner får indpas. Og som vi så i den første film, dræber og skader disse kul- eller atomkraftdrevne elbiler stadig cyklisterne. Filmene er fri for mennesker og viser kun futuristiske køretøjer og den udmattende stemme fra Vee, der prøver at forklare alt dette for os. Alle fire af dem er skræmmende, og man kan virkelig mærke, at storkapitalen vil spille en fremtrædende rolle i vores fremtid ved at sælge os alle disse nye køretøjer og teknologi.
I filmen kaldet Sprawl-ville - “Byen domineres af biler med fossile brændstoffer. Eliten kommer stadig rundt, men de fleste byboere står over for dårlig transportinfrastruktur” - ser vi Vee’s mand på - uha - en cykel. Hun fortæller os med tydelig foragt: “JEG HADER at se ham på det dér. Hun påstår, at det er ‘farligt’, men ved du hvad? Jeg tager ikke folks personlige opfattelse af sikkerhed til hjerte - det er PERSONLIGT - så jeg kommer helt sikkert ikke til at stole på det fra en tegneseriefigur. Jeg vil virkelig gerne se, hvad fedmeniveauet er i disse byer - alle fire af dem. Og niveauet af livsstilssygdomme og deres indvirkning på offentlige sundhedsudgifter. Jeg kan ikke se, hvordan de er meget forbedrede i forhold til i dag.
Planned-opolis er endnu en ’negativ’ film, så vidt jeg kan forstå."I en verden af fossile brændstoffer og dyre energi er den eneste løsning tæt planlagt og kontrolleret bytransport.”
Denne her er bare mærkelig. Vee spørger, om vi har vores kaloriekort med os, fordi… hun har bestilt en førerløs taxa til os. Hvordan skal det hjælpe os med at forbrænde kalorier?! Vi får at vide, at i Planned-opolis er der få biler i byens centrum, men kun de velhavende ejer dem. Så kommer der en reklame for elektriske cykler - “den nemmeste måde at komme rundt i vores nabolag på…”
Et tæt befolket, bilfrit kvarter, og alligevel ingen cykler? Tror nogen virkelig, at det ville ske? Har disse mennesker aldrig været i København eller Amsterdam? Bemærk, at de fremoverbøjede cyklister ikke engang træder i pedalerne. Der ryger gavnen ved cykling for sundheden og desuden den sociale antropologi vedrørende urbancykling og levedygtige byer. Når man ser denne film, finder man ud af projektets dagsorden, og det er en yderst konservativ en af slagsen. Storkapitalen nyder godt i de ‘positive’ scenarier og lider i de andre. I Sprawl-ville - kaossenarioet - er der kaos overalt, men Vee er den ædle iværksætter, der bare vil tjene en skilling. I Planned-opolis føles det som om de går efter den skandinaviske model - ’tæt-kontrollerede’ byer er åbenbart klaustrofobiske for forretninger.
I deres .pdf om projektet nævnes cykler kun otte gange - halvdelen af dem handler om elcykler som det eneste alternativ i fremtiden.
I Forum for the Future’s fremtidsscenarier spiller cyklen slet ingen rolle. Det gør det på mange måder svært at tage dem seriøst. Når man kigger på bilagene, er der ingen eksperter i cykelmobilitet involveret.
Så, Car Industry Strikes Back? Hvordan hænger det sammen? Det er egentlig ikke så overraskende, at dette projekt delvist er finansieret af - gæt hvem? The FIA Foundation. Den internationale bilorganisation, som muligvis er den største modstander for bycykling og byer, hvor det er behageligt at leve. Vi kender til, hvad de foretager sig i Barcelona, og vi ved, hvordan de promoverer hjelme.
Alt hvad de gør, er for at sikre, at bilen forbliver det gængse transportmiddel i vores samfund, og at alle andre - til fods, på scootere eller på cykler - skal tæmmes og lære at underkaste sig den mægtige bil, af frygt for at vende tilbage til The Anti-Automobile Age i dette nye århundrede, hvor der er fokus på demotorisering og byer, hvor det er behageligt at leve.
Skal vi frygte disse fremtidsscenarier? Det frygter jeg.ADDENDUM: 05.01.2012 Forum for the Future har svaret på denne artikel i kommentarerne. Jeg har også inkluderet teksten her:*Hej Mikael, Jeg vil gerne svare på dine kommentarer og forklare, hvordan Forum for the Future arbejder i mere detaljer, hvilket forhåbentlig vil vise, at vi faktisk deler en fælles dagsorden. Scenarier er ikke positive visioner eller forudsigelser, men snarere tænkeværktøjer, der skal åbne op for debatten. Hensigten med at bruge dem er netop at portrættere - på en plausibel men udfordrende måde - hvordan fremtiden kunne se ud i forskellige retninger. Ofte er den fremtid ganske ubehagelig, og vores hensigt er at kommunikere netop det, for at få folk til at indse, at forretningsasusual ikke vil føre til bæredygtige resultater. Så det er med dette projekt, de scenarioer, du henviser til i din blogpost, er ment til at påpege, at en fremtid med lave niveauer af gangvenlighed og dårlige forhold for cykling ikke nødvendigvis er en fremtid, vi ønsker. Med andre ord er vejtrængsel og mangel på fokus på offentlig transport i Communi-city egentlig en advarsel, ikke en vision for den slags fremtid, vi ønsker. Og jeg tror, du vil være enig i, at med de udfordringer vores byer står over for i dag og i fremtiden - især de hurtigt voksende megabyer i den udviklende verden - er denne advarsel både meget reel og meget nødvendig. Intet scenario er nogensinde udelukkende positivt eller negativt. For eksempel er der også mange elementer i Communi-city, der er tiltalende, såsom den stærke følelse af lokal fællesskab, det høje niveau af idéer fra græsrødder og den store brug af alternativ energi. Tanken er, at folk engagerer sig med scenarierne for at forstå, hvilke elementer af hvert af dem de finder ønskelige, bæredygtige og som vil føre os til en bedre fremtid. Dette kan begynde at danne en vision for, hvad vi skal arbejde hen imod, og denne vision vil nødvendigvis indeholde en kombination af elementer fra forskellige scenarier. Med Megacities on the Move afprøvede vi scenarierne i bybaserede workshops i Istanbul og Mumbai, hvor forskellige interessenter - herunder cykelaktivister - brugte dem i strategiske planlægningsmøder til at overveje, hvilke løsninger der kunne føre os til, hvor vi ønsker at være. Dette inkluderede helt sikkert ideer til bedre cykel- og ganginfrastruktur i begge byer. Desuden er det ikke rigtigt, at cykler ikke optræder i scenarierne. De er måske ikke så tydeligt fremhævet som de burde være i vores korte film, men det er begrænsningen, man ofte støder på, når man prøver at komprimere noget ret komplekst ned til en 2-minutters videoklip. Hvis du vil have en mere detaljeret beskrivelse af forskellige elementer inden for bymobilitet, skal du læse hele sættet af scenarier, som du kan finde på vores hjemmeside. Du har helt ret, når du antyder, at Forum for the Future og disse film har en dagsorden. Som en velgørenhedsorganisation er vores mission at skabe en bæredygtig verden. Og vi gør det ofte ved at udfordre folks tænkning ved hjælp af scenarier - vi flytter det længere væk fra det almindelige og længere ud i fremtiden. Vi er uafhængige, men vores tilgang går i høj grad ud på at samarbejde med forskellige virksomheder og organisationer for at opnå dette, i stedet for at arbejde imod dem. Ved valget af partnere til dette projekt søgte vi ikke nødvendigvis ‘stor virksomhedspenge’, som du antyder, men et udvalg af organisationer, der repræsenterer forskellige tilgange til mobilitet. EMBARQ er en bæredygtig transport NGO, der implementerer projekter i byer. Vodafone er et selskab, der søger at bruge sine produkter til at forsøge at begrænse den fysiske rejseadfærd. Og FIA Foundation (dette er fonden, ikke bilorganisationen) har fokus på at fremme vejtrafiksikkerhed. Vi arbejder hele tiden på at forbedre måden, vi formulerer og kommunikerer vores arbejde på, så vi vil tage dine kommentarer og andres på din blog i betragtning for at gøre dette. Men jeg ønsker, at du havde taget dig tid til at læse arbejdet i detaljer og måske engagere os direkte i en debat, da jeg tror, vi har en fælles dagsorden, og en, som vi måske kunne arbejde sammen om.*Få mere at vide her: http://www.forumforthefuture.org/project/megacities-move/overview
.**
