Inden jeg begynder, hvis du ikke bor i Danmark eller Holland, kan du måske føle at hvis bare din by var så imødekommende over for cykler. På den anden side, hvis du bor i mange sydeuropæiske byer, hvor kommunen har fundet nok grund til at konkludere, at biler ødelægger den gamle bymidte, og næsten har forbudt biler inden for de gamle bymure, vil du måske ikke være så misundelig.
København reklamerer sig selv som en cykelby, hvad det så end betyder, hvis du er turist og forstår dansk, vil du med rette blive forvirret over at bemærke, at de fleste bygninger i byen har små skilte, der reklamerer for det modsatte; “Cykler fjernes uden ansvar”. Der er brugt mere penge på disse små skilte end på cykelstativer i byen. Det mærkelige er, at det ikke er tilladt at fjerne cykler fra offentlige områder, medmindre de blokerer flugtveje. Alligevel accepterer politiet og byen at reklamere for denne ulovlige trussel.
Politiet, der offentligt erklærer, at de er ligeglade med, at folks cykler bliver stjålet, accepterer også, at man kan slippe af med cykler, som irriterer dig, af hvilken som helst (ifølge loven) ubegrundet grund. Velkommen til cyklernes by!
Dette har i lang tid ikke givet nogen mening for mig. I de sidste par uger har der været en offentlig debat om en stigning i trafikbøder til cyklister. Der er naturligvis intet galt med at give bøder for trafikforseelser, og selvfølgelig skal prisen på forseelsen fra tid til anden justeres i forhold til den generelle prisfastsættelse og indkomster i samfundet for at få nogen effekt.
Cykelorganisationen hævder, at der bør være lidt fleksibilitet, når overtrædelser ikke skader nogen ofre eller forstyrrer andre trafikanter. I visse tilfælde har vi allerede sådanne regler, for eksempel hvis en cyklist vil svinge til venstre i et trafiklys, skal du krydse til den modsatte side, men du behøver ikke at vente på, at lyset skifter, før du fuldfører svinget, så længe du ikke afbryder trafikken, der kører lige gennem lyset. Dette er i øvrigt det modsatte af, hvad vi lærer børnene i skolen, fordi vi er mere optaget af at holde dem i live, end af at få dem til at krydse byen hurtigt. Derfor tror mange, at cyklister kører over for rødt lys oftere end os, da de fleste ikke vil bemærke, at du fuldfører et venstresving og ikke bare krydser et rødt lys.
Men hvorfor skal cyklister ikke bare overholde loven, uanset omstændighederne? Tja, så længe byen er designet til biler og fodgængere, og alle cykelstier er tertiære i planlægningen og ofte kun bliver løst som løsninger efter omstændighederne. Fordi vi kan kalde vores by for en cykelby, men vi er faktisk primært en bilby.
· 30 gange så meget plads er afsat til parkering af biler sammenlignet med cykelparkering.
· 99% af trafiklysene er planlagt til biler. Hvor mange lys i kryds ville vi have brug for, hvis det ikke var for bilerne. Når folk rynker på panden af fodgængere eller cyklister, der vælger at ignorere et rødt lys, glemmer de ofte, at lyset er der på grund af biler, ikke for at regulere fodgængere eller cykler.
· På ingen steder har cykelstier fortrinsret, når de krydser eller bliver krydset af biltrafik, i 100% af tilfældene har biler fortrinsret.
· For at undgå, at biler dræber cyklister, når de drejer til venstre, har byen begyndt at lave et ekstra trafiklys til cyklister, så vi skal vente, indtil det bliver rødt, mens biler drejer til højre, derefter kan vi fortsætte ti fod til det næste lys, hvor vi kan vente igen, inden vi kan fortsætte ad hovedvejen.
· I de fleste tilfælde stopper cykelstier 50 fod før et trafiklys, for at der kan være plads til en højresvingbane for biler, en tydelig politik fra Københavns Politi for at prioritere bilers mobilitet og trafikflow over cyklisternes sikkerhed.
· Biler, der drejer til højre, skal blokere vejen for cykler, der kører ligeud eller drejer til venstre. Dette betyder, at når lyset skifter, venter bilerne på, at fodgængerovergangen bliver fri for fodgængere, derefter kører bilerne til højre, og først derefter er vejen fri for cykler, der kører ligeud over lyset.
· I vejmyndighedens manualer om design af veje er cyklister stort set ikke-eksisterende. Veje i Danmark er stadig designet ud fra en paradigme om bilers hastighed og kapacitet, fortove er altid inkluderet først i planlægningsprocessen eller efter bygning af vejen, cykelstier tilføjes senere.
· Når hastighedsgrænser fastsættes, er princippet den hastighed, som 85% af bilerne ville køre med, hvis der ikke var en hastighedsbegrænsning. Man kunne i stedet forvente, at primær brug af et dødeligt våben som en bil blev overvejet efter at have evalueret den bløde trafik i gaden, er det et boligområde, er det primært børnefamilier, er det en skole- eller handelsgade eller et offentligt transportknudepunkt, hvad er den samlede brug af området, hvad er intentionen frem for en bilcentrisk vurdering.
· For nylig stemte byrådet for at øge investeringerne i parkering yderligere, da deres analyser viste mangel på parkeringspladser i boligområder i Indre By (Østerbro), hvilket er korrekt, hvis man ikke medregner betalt parkering. Byen antager, at dens services inkluderer et hvilket som helst volumen af gratis parkering, som beboerne kræver.
· Investeringer i bilparkering siden 2005 i København overstiger alle investeringer relateret til cykelinfrastruktur med en faktor på 4!
Jeg tror, at en stor del af årsagen til, at cyklister har tendens til at bryde nogle af reglerne i trafikken, er, at vi er flertallet, vi er mange, men vi behandles som en minoritetsgruppe, som byen forsøger at give plads til, forsøger!
En medstuderende cykeltilhænger skrev for nylig: “Den dag, de lavede den første cykelsti, var den dag, cykling fik sit dødelige sår. Det tog årtier for at det skulle have effekt, og det vil nok overleve i nogle få år mere kunstigt ved hjælp af livsstøtte, men medmindre cyklister integreres, er drømmen effektivt slut.Jeg tror, han har ret. Vi er nødt til at ændre vores paradigme for, hvad bytrafik er, og designe vores gader ud fra det liv, vi ønsker i dem, ikke de biler, som politiet ønsker i dem.
Den anden store grund til, at cyklister bryder reglerne i Danmark, er, at danskere er ret uhøflige, uanset om vi går, cykler, kører i bil eller bus. Vi er urimeligt hensynsløse og er mere optagede af, hvad vi mener, er vores rettigheder, frem for at give plads til sikker rejse for alle. Det er en virkelig trist national karakteristik, men den er ikke specifik for transportformen.
