Byer bruger forskellige metoder til at tiltrække opmærksomhed. Turistkampagner, plakater på busstoppesteder for at reklamere for begivenheder eller kommunale tjenester. Bybranding er også en sag. Lande og organisationer gør det samme. Normalt bruges pengene til at fremhæve de positive aspekter. Det, der ofte går ubemærket hen, er, at byer har en tendens til at bruge skattepenge på at udsende den triste og uomtvistelige kendsgerning, at de er helt inkompetente til at holde gaderne sikre. De forsøger, uden succes, at kamuflere deres inkompetence som “sikkerheds” kampagner.
Tænk over den enkle idé om skolepatruljer. Det er et velkendt koncept over hele verden. Hey, jeg var selv en dengang (og husker, at jeg hadede at skulle gøre det). Jeg stod ved fodgængerovergangen ved Lulu og Felix’ skole i Frederiksberg i går morges. Ventede på de søde børn, der skulle træde ud og blokere bilerne og cyklerne for at tillade os at krydse.
Så indså jeg … konceptet med skolepatruljer er blot en reklame for kommunal inkompetence. Byen fortæller os uden tvivl, at de er helt opgivende med hensyn til at gøre gaderne sikrere - og muligvis at de ikke vil gøre det. De engagerer endda børn til at hjælpe med at få deres budskab ud. Lad os se det i øjnene, hvis en by havde sikre, menneskelige gader med intelligent lave hastighedsgrænser og en oprigtig vilje til at prioritere fodgængere og cyklister, så ville de ikke have brug for skolepatruljer. Her er et nyligt skilt (april 2016) fra Berlin. Et stort, dyrt skilt, finansieret af skatteyderne, der erklærer med store bogstaver, at Berlin ikke er villig til at sikre infrastrukturen for cyklister.Skiltet lyder: “2015: 10 cyklister dræbt af forbipasserende biler. Minimum 1,5 meters afstand”.
Lige der i rampelyset. Berlin annoncerer, at de egentlig er ligeglade med cyklisters sikkerhed. Desværre fastholder mange byer, såvel som de fleste trafikingeniører og endda nogle planlæggere, status quo for vores bilcentrerede gader. Selv i Danmark. Politiet hjælper heller ikke meget.For at understøtte mit argument har Frederiksberg Kommune lige klistret disse klistermærker rundt i byen. De lyder: “Kryds ved vejkryds”. De hjælpsomme pile viser dig hen til nærmeste vejkryds, der kan være mellem 100 og 400 meter væk. De er placeret på steder, hvor folk prøver at krydse vejen.
Denne by er den mest tætbefolkede by i Danmark. 90.000 mennesker midt i København. 65% af husstandene ejer ikke biler. Størstedelen af den lokale mobilitet sker på cykel, til fods eller med offentlig transport. De fleste af mine daglige ærinder involverer at gå til lokale butikker, skoler, fodboldfaciliteter osv. Men lad det nu ligge… Byen prioriterer stadig den automobilorienterede minoritet, som om det var 1963. Dette er et andet nyligt eksempel fra Frederiksberg.
Med sin beliggenhed som en kommunal ø, omgivet af København, er Frederiksberg fyldt med “parasitter” - bilister, der bare kører igennem byen uden at bidrage til byens liv eller dens kvarterer. Måden, som byen tillader disse parasitter at flyde frit gennem dens årer - trods en hel katalog af idéer om, hvordan man kan stoppe eller begrænse dem - er chokerende gammeldags.
Heldigvis er borgerne klar over dem. Nogen tilføjede en tekst til en af klistermærkerne, der lyder: “Frederiksberg elsker biler mere end dig”.Det er dog ikke første gang. Her er en kampagne fra et par år tilbage, der hedder “hold bilerne sikre mod bløde mennesker”. Klistermærker (dårligt placeret, så fodgængere kan snuble over dem og skabe ekstra drama) der læser “Pas på dig selv” eller “Tag vare på dig selv” blev sat på fodgængerovergange.Givet befolkningstætheden og mængden af biler i Frederiksberg, ville hele byen være en 30 km/t zone - hvis det var i stort set ethvert andet EU-land. Lige ind: I september 2013 vil 37% af gaderne i Paris være 20 eller 30 km/t zoner.
Byen har også tidligere tilladt den største bilforhandlerorganisation i Danmark - Rådet for Sikker Trafik - at placere disse skabeloner på cykelstier i byen. De siger “Pas på fra sidegaderne”, og vi har tidligere skrevet om denne bilvenlige kampagne. Bilerne, der kommer fra sidegaderne, skal være opmærksomme på trafikken, men byen erklærede modigt, at de ikke ville gøre noget ved noget.
Dette er ikke den første by, der bruger penge på at annoncere deres inkompetence, og deres latterlige bilcentrerede kampagner matcher ikke de fantastisk åndssvage “Pedestrian Flag” programmer i USA, hvor visse byer erklærer deres uduelighed for hele verden.
Naturligvis er det større og bedre i New York. Byen bruger avancerede marketingteknikker til at sende budskabet om, at de er hjælpeløse.
Det handler ikke kun om cykler/fodgængere. En dyr kampagne i USA fokuserer på den høje dødsrate blandt unge mennesker i biler. Ingen nævner at fjerne trafikingeniører fra deres stillinger og starte et gruppesøgsmål imod dem - nej, nej… bare start en funky kampagne - Alive at 25.
Desværre er at ignorere tyren stadig udbredt.
.