Copenhagenize.com - Cykelkultur i design: April 2010

Jeg vendte endelig hjem sent i går aftes på endnu en uhyggelig flyvning fra Prag med kun 6 passagerer, med afgang fra en tom apokalyptisk lufthavn i den tjekkiske hovedstad, ligesom lufthavnen i Bruxelles. Underlige tider.

Jeg endte med at få en af de første fly ud af Barcelona. Destinationen var Bruxelles og derefter til Prag, hvor jeg skulle tale på den første National Bicycle Conference i Ministry of Transport, sammen med Jan Gehl, der desværre ikke kunne tage turen fra København på grund af asken.

Det er vidunderligt at være hjemme, selvom min tid i Barcelona var fantastisk. Jeg talte på det 3. catalonske cykelkongres i byen Lleida, før asken tvang mig til at søge ly på et firestjernet hotel overfor katedralen i Barcelona. Tak være velassorterede minibarer og et par tusinde caféer/restauranter inden for gåafstand/cykelafstand.

Barcelona overraskede mig. Byen er gået fra at være uden nogen cykler til at være en cykelmetropol på kun 5 korte år. Paris blegner endda i sammenligning. Cykler er overalt, ikke mindst Bicing bike share cyklerne, som jeg udforskede byen sammen med venner. Txell fra Barcelona Cycle Chic lånte mig hendes kort.

Jeg vender tilbage til Barcelona - fordi jeg bliver nødt til det - i kommende indlæg. I mellemtiden en morsom anekdote fra i morges. Vågnede træt, men begejstret for at se børnene. Gaver blev uddelt og morgenmad blev spist. Vi steg på Bullitt’en og drog afsted til skole/børnehave. Der er ofte en politibetjent ved rundkørslen på hjørnet, hvor skolen ligger. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvorfor og har antaget, at de holder øje med krydsende vagter eller biler, der stopper for at aflevere børn.

Vi var lidt tidligt ude, og krydsningsvagterne var ikke ude endnu. Vi rullede langsomt rundt om rundkørslen, med Lulu-Sophia i kassen og Felix siddende på tværstangen, som på det ovenstående foto, hvilket er den måde, vi foretrækker at køre på. Der er monteret en sæde på tværstangen, synlig på det øverste foto, til Felix at sidde på, hvis han er træt efter fodboldtræning eller lignende. Den kvindelige politibetjent spottede os halvvejs rundt og jeg kunne se, hvordan hun prøvede at skjule sin irritation. Vi nærmede os hende, og hun vinkede os hen. De første ord, der kom ud af hendes mund, havde en nasal, hysterisk tone.


“Det må være en utroligt farlig måde at køre på!"

“Nej, det er det ikke,” svarede den danske Cykelambassadør.

“Jo, det er det…"


“Nej, det er det ikke,” svarede jeg og blev irriteret.

Indtil videre var der ingen juridiske implikationer involveret. Det var kun denne enkeltpersons opfattelse af sikkerhed og rationalitet, der afveg fra min egen. Og det burde faktisk ikke engang være en del af samtalen. Hold dine personlige frygter for dig selv. Bange for at flyve? Ok. Lad være med at flyve. Men sig ikke til mig, at jeg ikke skal gøre det. Og stå ikke der og sælg din frygt i hørehøjde for mine børn. Hvad som helst, denne opstemte politikvinde ledte efter, var ikke inden for rækkevidde.

“Og…og…han må ikke køre sådan!”, udbrød hun og pegede på Felix.

“Selvfølgelig må han det. Denne cykel er designet til at have passagerer,” sagde jeg og pegede på cykelsædet monteret på tværstangen.

“Han skal være spændt fast!"

“Nej, det skal han ikke. Han er stor nok, og desuden kan man ikke spænde nogen fast på en cykelsæde."

På dette tidspunkt kunne jeg se, at hun fiskede og var langt fra land.

“Hvor gammel er han?”, spurgte hun anklagende og prøvede pludselig, men uden succes, at virke autoritativ.

“Jeg er otte”, svarede Felix.

“Åh…øh…oh….tidligere sagde hun ikke noget om alderen. Hun var enig i, at vi kunne fortsætte. Det var utroligt morsomt at se, hvordan hun mistede al tro på sin egen autoritet. Men det var også trist at se, hvordan nogle stadig har så begrænsede opfattelser af cykling som transportmiddel. Hvordan nogle forsøger at påtvinge deres bange, begrænsninger og manglende indsigt på os andre. Men hey, de sidder i kasernen - vi sidder på vores cykler.

så er han kun lige over grænsen…”, stammede hun, hvilket betød at han er lige akkurat over den lovlige alder for at skulle “sikres” til en cykel som passager, hvilket fik det til at lyde som om, at vi lige var ved at blive erklæret skyldige.

Hun kiggede på Felix og sagde: “Så vil du køre din egen cykel næste år”, og prøvede nu at være munter.

“Jeg kører allerede på min cykel”, sagde drengen fornærmet - man fornærmer ikke en otteårig københavnisk dreng ved at antyde, at han ikke har lært at cykle - og jeg tilføjede: “Hvad snakker du om? Det her er Danmark. Han har kørt på cykelstierne siden han var tre og et halvt!"

“Nå… øh… så får du en high-five…” mumlede hun til Felix, mens hun fumlede rundt og prøvede at slippe væk. Hun glemte dog at strække sin hånd ud til high-five, og Felix løftede ikke sin hånd. Han kiggede bare på hende som om, hun var mærkelig. Hvilket hun var. Hun så ud som om, hun var ved at sige noget andet, men vendte sig bare om på hælene og gik væk, og prøvede desperat at se travl og betydningsfuld ud.

Lille Lulu-Sophia, i ladkassen, spurgte med den charmerende spørgende tone, som to-årige har: “Hva’ var det?"

“Det var en rolle i oplæsningen til Politiakademiet 4”, svarede jeg, selvom den kinematiske reference var fortabt på dem begge. Og så afsted til skole.

Hvad et kæmpestort spild af tid og energi, selvom det kun varede i to minutter. Jeg er virkelig træt af den slags skræmmekampagner, der er baseret på personlige følelser i stedet for andet. Når det kommer fra en politibetjent, der burde være afbalanceret og rationel, så bliver irritationen forstærket. Måske fordi de tilbringer deres dage i biler, er de blevet ubrugelige til at fremme cykling positivt. Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg trafiklovene for at være sikker. Afdelingsordre omkring cykelfittings og udstyr, hvilket er en dårlig oversættelse af “Bekendtgørelse af cyklers indretning og udstyr m.v.1)”. Bare for at se om jeg faktisk var en kriminel, der havde brug for en bøde og en fast endefuld. Kapitel 1 - Udstyr

§ 1.En cykel og trailer eller sidevogn skal være monteret og holdes i en stand, så den kan bruges uden fare eller gene.TJEK

§ 2.En cykel må ikke have plads til mere end tre personer. Selvom der kan være plads til ét eller to børn under otte år - ifølge § 10 TJEK

Punkt 2.En cykel må have maksimalt fire hjul. Trailere må have maksimalt to hjul.TJEK

Punkt 3.Hjulene skal være udstyret med dæk eller andre elastiske hjuldæksler med lignende egenskaber.NÅ…TJEK

Kapitel 2 - Vægt og Dimensioner

§3.En cykel må ikke - hverken fuldt læsset eller tom - have en bredde større end 1 m.TJEK

Punkt 2.På tohjulede cykler må styret ikke overstige 70 cm i bredde.TJEK

Kapitel 6 - Transport af Passagerer

§ 10.En cykel må ikke have flere personer med end den er beregnet til. Børn under otte år må medbringes på cyklen, når der medfølger specielt indrettet siddeplads.TJEK

Punkt 2.Specielt indrettede siddepladser til børn skal indrettes efter barnets højde og vægt, og egerne skal være dækket.TJEK - MEN IKKE RIGTIG ANVENDLIGT

Punkt 3.Børn, der transporteres på cykel, skal være forsvarligt fastspændt.TJEK - MEN IKKE RIGTIG ANVENDLIGT, DA HAN ER OVER 8

Punkt 4.Transport af børn som passagerer på cykel må ikke hindre cyklisten i at have fuld kontrol over cyklen eller i at kunne signalere.TJEK

Punkt 5.Cyklisten skal være mindst 15 år gammel.TJEK - I 27 ÅR

De danske trafiklove for cykler er både latterligt detaljerede med regler om tekniske specifikationer som reflekser, lys og størrelse. Interessant nok er der regler for længde og bredde af cykler, men ingen der dikterer højden - så frem med jeres Høje Cykler! Generelt er alle bøder, du modtager for en række overtrædelser, helt åbne for fortolkning af betjenten. Hvilket gør det nemt at gå i retten, hvis du mener, at bøden blev udstedt uretmæssigt.

Hans fra Larry vs Harry har en ven, der fik en bøde omstødt i retten. Han kørte på en Long John med sin datter siddende på en omvendt mælkekasse. Hun var fastspændt med en snor. Betjenten var af den hysteriske slags, og der blev udstedt en bøde sammen med en skideballe. Dommeren var dog mere rationel, og bøden blev annulleret.

Denne hele episode var måske en tand mere irriterende, da jeg netop er vendt tilbage fra den mest fantastiske cykelby Barcelona, hvor borgerne cykler frit og kreativt gennem gaderne, uforstyrret af de besættende og unødvendige nordiske lovgivning.


Læs mere