Sidste uge, mens Biomega-teamet nød livet ved Eurobike, gik jeg ind på deres kontor og lånte en kopi af deres nye Mopion lastrumscykel til PUMA. Første indtryk? “Fedt!” Andet indtryk (fordi jeg skulle bære den ned af trappen): “Let!” Når man er vant til at køre på tohjulede lastrumscykler, er der ingen usikre 50 meter drama, når man begynder at køre. Jeg havde eftermiddagen fri, så jeg kørte bare rundt i centrum af København i solskinnet. Når man ikke rigtig bekymrer sig om specifikationer og tekniske detaljer, er det at prøvekøre cykler en fin æstetisk oplevelse. Man kører bare rundt, accelererer, bremser, ser på hvordan sollyset falder på havnen, følger med i den svanelignende cyklende pige, der krydser broen i den modsatte retning, sukker lykkeligt osv. Det er den bedste måde at finde ud af, om den nye cykel under dig er “det hele” eller ej. Hvis maskinen distraherer - negativt - fra at følge med i en svaneglidende pige eller det lys der danser på havnen, så er den ikke “det hele”. Denne cykel er bestemt “det hele”. Og dette var blot en prototype. Der findes kun tre af dem, hvilket er en øjeblikkelig cool faktor. Det er en avanceret prototype, så cyklen der vil komme på gaderne næste forår er ikke meget anderledes end den under min bagdel. Jeg kørte over Knippelsbro og overhalede nogle andre københavnere på cykler. En anden cyklist fulgte bag mig i overhalingssporet, så jeg accelererede for at komme af vejen. Til min overraskelse fløj jeg op og over broen uden anstrengelse og efterlod cyklisten bag mig. Så: Acceleration? Topkarakter. Håndteringen var ikke noget, jeg tænkte over, før den tredje dag med lån af cyklen. Den var fuldstændig naturlig og næsten identisk med almindelige cykler. Så det er rart. Kurven er en interessant del af designet. Enkelte linjer og elegant hældning, jeg kørte rundt med en fodbold, der hoppede rundt i den, og mistede aldrig bolden. Ikke en standard testkørselsfunktion, jeg ved det, men det er også vigtigt med disse dagligdags detaljer. Min eneste kritik af designet handler om denne kurv. Jeg købte en dåse Cola en af dagene og havde ingen steder at sætte den. Den var for lille til at ligge på kurvens stænger, så jeg måtte putte den i min baglomme til turen hjem. Jeg tænkte på andre ting, jeg måske engang ville have med mig og mange små genstande ville ikke virke. Poser med dagligvarer, en kasse øl, en taske - ja. Men i min personlige oplevelse manglede jeg en bund til bæreren. Heldigvis er en barnes bagende bredere end en sodavandsdåse. Den vigtige test i København er, om man kan transportere sit afkom på en cykel, og Mopion - der er opkaldt efter en tropeø i Caribien, iøvrigt - opfyldte bestemt mine behov for børnetransport. Jeg lagde en tæppe ned til Lulu-Sophia og Felix sad på sin rygsæk, men de nød turen. Selv med 25 kg Felix blev håndteringen ikke i særlig grad påvirket. Jeg havde undret mig over det højere tyngdepunkt i forhold til andre lastrumscykler, men der var intet af skrive hjem om. Jeg kunne stadig følge med i cykelpigen med svanestilstandens fremskridt med et barn på bagagebæreren, så at sige.
Jeg har talt med mange mennesker her i København om min hverdags-ladcykel, Bullitt fra Larry vs Harry, og den betragtes generelt som utrolig cool, men jeg hører ofte folk sige, at de ikke har børn eller ikke har ting, de skal transportere, så selvom de elsker cyklen, har de ikke altid brug for en.
Jeg kan ikke se Mopion konkurrere direkte med den imponerende flåde af ladcykler, der bruges over hele byen. Jeg kan ikke transportere to børn og dagligvarer på denne her. Men uden egentlig at have nogen anelse om, hvad Biomega havde i tankerne, da de designede denne cykel, kan jeg se den appellere til en helt ny demografisk. Den unge, urbane professionelle, der ønsker en køligere tur med nogle flere praktiske fordele end en bagagebærer. Den cykelturist, der glædeligt træder rundt i fremmede landområder med alt udstyret, som cykelturismen indebærer. Cykelbud med lidt mere at bære end dokumenter. Enkeltbørnsfamilier i byer eller byer. Der er helt sikkert et marked for denne cykel.
Mopion er den nyeste gren på samarbejdet mellem PUMA og Biomega. Du kan se de andre cykler på www.puma-bikes.com, men tjek også designer Jens Martin Skibsted’s hjemmeside for hans design supergruppe KiBiSi. Fantastiske billeder af alle cyklerne.
Jeg kan ikke ignorer den symbolske og ikoniske værdi af Mopion. Biomega har endnu engang skabt en byikon. Hvis du tænker på moderne cykeldesign (om at genoverveje cyklen i stedet for bare at gøre cyklerne lettere og hurtigere), er der to steder, hvor spændende ting sker. Det ene er Danmark med sin stolte designtradition. Det andet er Amerika med dens hær af mikro-cykelsmede, der sveder over deres svejseudstyr, mens de prøver at gøre den beskedne cykel lidt pænere og køligere.
Når jeg skriver om cykelmærker på Cycle Chic, tager jeg altid hensyn til opmærksomhedsfaktoren. At cykle på en cykel, der får folk til at kigge efter en på gaden, er altid lige så cool som at bære en jakke eller sko, som folk lægger mærke til. Almindelige mennesker, ikke din ven i cykelklubben, der ved alt om cykler. Mopion har en fantastisk opmærksomhedsfaktor. Meget ligesom når jeg cykler på min Bullitt. De mærkeligste mennesker lagde mærke til cyklen. Ældre damer, femårige, unge kvinder, gamle mænd - you name it. Man bliver bemærket på Mopion. I bylivet vil jeg hellere blive bemærket for at cykle på en skide sej cykel end at have den nyeste iPad. Jeg ventede på en ven uden for Hovedbanegården sidste mandag, da en gruppe unge japanere gik forbi. To af dem stoppede brat op, da de så Mopion. De spurgte venligt, om de måtte tage et billede. De lagde mærke til PUMA-logoet, og jeg forklarede, at det var Biomega, der havde lavet den til PUMA. Det havde de allerede regnet ud. Formen på rørene var “ikonisk”, sagde den ene, så den var genkendelig med det samme. De tog gladeligt imod tilbuddet om at prøvekøre den med brede smil, og de elskede den. Hvor fedt er det ikke? Design, der krydser grænser og skaber ikoner, men også dialog.
Jeg har dog bemærket, at de største roser høstes uden for Felix’ skole og til fodboldtræning. (Han tog i øvrigt det ovenstående billede)
Mopion’en - ligesom Bullitt’en - tiltrak opmærksomheden fra en meget vigtig gruppe. 5-8 årige. Seriøst. Hvis 5-8 årige - i Danmark - bemærker en cykel fordi den er anderledes, så er det fantastisk. Når du hører dem sige, “DET er en fed cykel! Se far/mor!”, ved du, at du har noget godt i gang.
