Jeg købte den nye roman af Ben Elton - Meltdown - i lufthavnen sidste uge. Det har intet at gøre med cykling, men der er en fantastisk passage, der beskriver frygtkulturen og manglen på rationalitet, der er iboende i moderne samfund, ikke mindst i London.
“Monica […] overvejede den ægte mareridt, der ventede enhver bilist, der vovede sig ud på gaderne i London mellem kl. 7 og 9:30 om morgenen, hvor den sædvanlige tunge trafik i en af verdens travleste byer blev suppleret med omkring en ekstra halv million biler (ofte STORE biler), hver indeholdende én mor eller barnepige og ét lille barn. Nu da både Jimmy og Monica kendte til rædslerne ved skoleafbringelsen, kunne Jimmy ikke lade være med at tænke på, hvorfor de ikke bare gik. Det var kun anderthalv mil, og det ville sandsynligvis være hurtigere til fods. Han havde faktisk foreslået idéen til Monica, men hun havde nægtet at overveje det. ‘Gaderne er bare ikke sikre,’ insisterede hun. ‘Hvad hvis Toby løb ud på vejen? Han kunne blive påkørt.’ ‘Af en forælder, der kører med barn i en stor firehjulstrækker?’ spurgte Jimmy. ‘Ja, faktisk,’ svarede Monica vredt. ‘Nogle af de mødre kører som om, de er på erobringstogt i Polen. Det er utroligt. Jeg så en cyklist vælte forrige uge. Frygteligt.’ ‘Så vi beskytter Toby mod at blive påkørt af en stresset, rasende forælder i en Range Rover ved SELV at være den stressede forælder i en Range Rover?’ ‘Hør, det er ligemeget,’ sagde Monica, og hendes øjne lyste op i kampens tegn. ‘Det eneste, jeg ved, er, at hvis Toby er inde i Discovery’en, er han helt sikker, og hvis han er udenfor den, er han ikke. Det kan du ikke argumentere imod, Jimmy! Undskyld, men der er ingen diskussion. Vi er måske fattige, men vi lader ikke fattigdommen tage livet af vores børn. Han bliver kørt i bil til skole. Man går ikke på kompromis med sikkerheden. Aldrig.’ Monica, ligesom alle andre forældre i samme situation, fremlagde dette synspunkt med næsten fanatisk ildhu, hendes øjne brændende af moralsk sikkerhed, som om hun blot ved at nævne ordet ‘sikkerhed’ havde overtrumfet enhver anden argumentation. ‘Monica!’ protesterede Jimmy. ‘Det er det argument, politiet bruger, når de lukker en hel motorvej, fordi nogen tager en tissepause ved vejkanten. Du skal vurdere risikoen!’ Men Monica var ikke villig til at vurdere risikoen, så Jimmy endte med at deltage i skoleafbringelsen sammen med alle de andre forældre og barnepiger i London.
De skreg ad taxa- og buschaufførerne. Taxachauffører og buschauffører skreg tilbage. Tatoverede og rasta-klædte anarko-cyklister bankede på motorhjelme. Læderbeklædte motorcykelbud forfulgte hoppende fodgængere gennem små sprækker i den dampende, rygende masse af metal. Luften dirrede af frustration og vrede, da londonerne, unge og gamle, begyndte deres arbejdsdag i den værst mulige stemning for at gøre god forretning."
