Jeg hader spørgsmål, der ikke kan besvares. Jeg vil komme til det. Først og fremmest er mine venner hos Baisikeli, som tog disse billeder, vant til at få fat i brugte danske cykler.
De lejer gamle danske cykler ud til turister for at finansiere forsendelsen af cykler til deres værksteder i Afrika. Vi har blogget om dem før. De får tidligere stjålne cykler fra forsikringsselskaber og de søger også landskabet igennem efter cykelauktioner i små byer eller politiauktioner for at skaffe flere cykler til Afrika.
På billederne ovenfor og nedenfor faldt de over en mand ude på landet et eller andet sted, der har brugt årevis på at samle gamle cykler. En masse gamle cykler. Det, du ser på det øverste billede, udgør kun cirka en tiendedel af, hvad han har. Han bruger sin tid på at istandsætte dem, men det er løbet løbsk.
400.000 cykler bliver skrottet hvert år i dette land. Danskerne køber i gennemsnit 500.000 nye cykler hvert år. Jeg er dårlig til matematik, men det er 100.000 cykler tilbage i et statistisk ingenmandsland - hvert år.
En million cykler hvert årti. Så har du alle de gamle cykler på steder som gården, ovenfor. Alle cyklerne i skurene i sommerhuse. Alle cyklerne i byerne. På bunden af mudrede søer og kanaler.Byen, hvor jeg bor, Frederiksberg, som ligger i midten af København, har lige samlet næsten 3000 efterladte cykler op fra cykelstativerne i byen under deres halvårlige oprydning. Der er kun 90.000 indbyggere i Frederiksberg.Tænk på alle de andre cykelstativer i alle de andre byer i Danmark. Hvor mange cykler i Danmark? Gamle og nye? I alt?Vi vil aldrig kende sandheden.
