Jeg lagde mærke til denne lille detalje på bybilledet forleden dag. Uden for de nye universitetsbygninger på Karen Blixens Vej. Jeg bemærkede det, fordi jeg var på vej op på fortovet for at parkere. At scanne kantstenen efter det laveste punkt, mens man cykler, er en af de små detaljer ved vejfinding, som vi sjældent tænker over. På visse strækninger på mine sædvanlige ruter ved jeg præcis, hvor det laveste punkt er, så jeg kan løfte forhjulet og hoppe op på fortovet. Uden for vores hjørnebutik, for eksempel.Men nå, min underbevidsthed opdagede denne skråtte åbning, og jeg brugte den. Sekunder senere, mens jeg stadig rullede mod cykelstativerne, gik det op for mig, at det ikke var en fejl. Gaderne er ret nye uden for disse ret nye bygninger. Ja, vi dækker stadig med brosten, hvor det er muligt. Charme, karakter, tradition.Jeg parkerede og gik tilbage til åbningen. Den var bare designet på denne måde for at gøre det lettere for cykler at komme op på fortovet. Endnu engang er det detaljerne, der betyder noget. Overordnet planlægning er godt. At designe nye tiltag for cykler er godt. Men denne lille kloakdæksel på denne lille gade. Den var skrå for at passe til cykelhjul.Det fik mig til at undre mig. Var dette en detalje, der blev videregivet hele vejen fra planlæggerne, eller var det mændene, der lagde brostenene og fliserne og kantstenen, der traf en inspireret impromptu beslutning? Fliserne måtte skæres til for at passe, og det plejer normalt at blive gjort på stedet. Byens mysterier.Lad os ikke udelukke muligheden for, at det var sløjt håndværk, der blev til en tilfældig bonus for cyklende borgere.
Tilbage til kloakdækslerne, hvornår får jeg dog nogensinde chancen for at jonglere med et passende indlæg om kloakdæksler og få en undskyldning for at blogge om mine kloakdæksel-fotos?! Det sker ikke hver dag.
Ligesom dette. Der fortælles historien om Den Standhaftige Tinsoldat, Hans Christian Andersen’s eventyr. Set ved Amager Strand.
