Den Livsstørrelse By Blog: Søerne, Isen og Genindvundne Rum

‘Søerne’ i København er frosne, og københavnere nyder isen i stort antal. Sidste gang isen var tyk nok til at byen tillod folk at gå derpå var i 1996 - forbandet global opvarmning - så til alle tider på dagen er der folk ude på isen. Især i weekenden er der vidunderlige mængder af mennesker, der skøjter, går, cykler og kælker, ude på denne pludseligt frigjorte faste ejendom. Eller bare folk, der tager en genvej fra den ene side til den anden.

Søerne plejede at være en floddal uden for bymurene. I 1523 blev det besluttet at udnytte dem og dæmme dem for at skabe en ydre forsvarslinje i tilfælde af landangreb. De forandrede sig gradvist til deres nuværende form gennem århundrederne og er nu en integreret del af bylivet med stier langs alle bredder. Det der slår mig, når søerne er frosne, er hvor meget fast ejendom der pludselig bliver tilgængelig for borgerne. Jeg har ingen idé om, hvor mange kvadratmeter der er tale om, men man får virkelig fornemmelsen af, at byen pludselig er vokset. Når man står på isen midt i en af søerne, oplever man udsigter, der ellers ikke er tilgængelige. Indre og ydre havn samt strande omkring byen er meget mere tilgængelige for borgerne, hvad enten det er svømning, sejlads, kanalbåde eller private motorbåde eller sejlbåde. Søerne derimod er mere en æstetisk funktion. Du bruger sjældent vandet. På en sø er der pedalbåde til leje, men det er det.

Så det er forståeligt, at københavnere elsker muligheden for at bruge isen. Selvom det bare er for at sende tekstbeskeder mens man cykler.

Eller løbe langs og derefter glide. Bare for sjov skyld.

Med den stærke identitet af søerne på byens bylandskab er det fantastisk at tænke på, at de var meget tæt på at blive belagt, i hvert fald delvist. I 1958 blev Byplan Vest foreslået. Det involverede i bund og grund at bygge en motorvej - Søringen eller Søringen - langs strækningen og indsnævre søerne med 30 meter. Derudover ville den massive motorvej have haft et knudepunkt i Vesterbro-kvarteret. Faktisk krævede planen, at størstedelen af Vesterbro - et arbejderklassekvarter - skulle jævnes med jorden og erstattes af et moderne kvarter med skyskrabere, inspireret af London City. Politistationen på Halmtorvet er faktisk det første bygningsværk, der blev opført i henhold til planen. Så langt nåede City Plan West faktisk. Det er ret skræmmende, faktisk. Planen blev endelig afsluttet i 1973, og Gudskelov for det.

Søerne, selvom de er en smuk perle omkring byens kerne, lever ikke rigtig op til deres potentiale. Der er stadig for meget trafik på den ene side med alt for mange store lastbiler, der tager en genvej gennem byen.

Sent sidste år lancerede det danske arkitektfirma Christensen & Co et dristigt forslag for at give området omkring søerne mere liv.

Det indebærer at begrave de trafikerede veje og bygge underjordiske parkeringspladser for at frigøre den solrige side af søerne og skabe parkområder og stier, blandt andet.

De har en blog om projektet, på dansk, men med masser af illustrationer.

Indtil alle disse brillante, visionære idéer bliver realiseret, vil jeg gå på skøjter:

To børn (Felix elsker at stå op og sidde med overskægget mellem benene), to kælke (én på bagagebæreren, en i ladet med Lulu-Sophia på), to skøjter til mine fødder og en vidunderlig kone på sin egen cykel.

Læs mere