Noget af det indendørs cykelparkering på Rådhuset i København. Så en ven stillede mig et spørgsmål den anden dag. “Hvis der var en ‘cykliststemme’ i København, hvilke partier ville have flest stemmer?” Han spurgte, fordi vi skal til valg den 17. november ved de kommunale og regionale valg her i Danmark. Godt spørgsmål. Har aldrig rigtigt tænkt over det før. Personligt ser jeg på en række problemstillinger, når jeg overvejer, hvem jeg skal stemme på, ikke kun cykelrelaterede ting. Men for at være med på dupperne, er jeg villig til at give det et forsøg. Ikke mindst fordi jeg lige har været i USA, hvor alle er ivrige efter at give politiske anbefalinger, så her kommer det. Cykelinfrastruktur er et hot emne i disse dage. Det er en slags tilbageslagseffekt. Hele verden har haft øjnene rettet mod København i de sidste 18 måneder og har set, hvad vi har opnået her. Det er kommet tilbage til os og har gjort [nogle - ikke alle] politikere og pressen opmærksomme på vigtigheden af at bevare vores cykelkultur. Dette er et lokalvalg, så jeg vil holde mig til mine kvarterer. Først og fremmest bor jeg i Frederiksberg. Det er en selvstændig by omgivet af København. Den er lille med cirka 90.000 borgere. Byen har været styret af Det Konservative Folkeparti i 100 år. Uafbrudt. Det er en fantastisk lille by med masser af cykelinfrastruktur, primært fordi de har været nødt til at følge efter Onkel Københavns eksempel i de sidste 30 år. Borgmesteren trådte tilbage tidligere på året, og viceborgmesteren tog over. For første gang i lang tid ser det ud til, at Det Konservative dominans vakler. Det er tæt løb i øjeblikket, og Socialdemokraterne er lige i hælene på de højreorienterede. Her er det sjove. Selvom mange af de andre partier nævner cykler, infrastruktur og sikrere ruter til skole osv., kører borgmester Jørgen Glenthøj disse annoncer rundt omkring i byen:
“Hun tjekkede sin sms-besked og døde i processen”. Vi nævnte det i indlægget om The Sacred Bull in Society’s China Shop.
Så basalt set er han næppe en kandidat til Københavner-afstemningen. Hans konkurrence er en ung kvinde fra Socialdemokraterne, Katrine Lester:
Nogle af hendes annoncer siger: “Flere cykelbaner i Frederiksberg” og hun taler også om sikrere skoleveje. Med tanke på at hendes parti er stort nok til at udfordre de Konservative, er jeg med hende med på den. Og hvis hendes parti formår at besejre 100 års konservativt styre, vil jeg være en del af DEN handling. Et parti, der ikke vil tiltrække min stemme, set fra et cykelperspektiv, er Socialistisk Folkeparti - SF. De laver meget støj omkring cykler, men efter deres latterlige - og mislykkede - forsøg på at få en hjelmlov vedtaget i det nationale parlament - og efter jeg talte med dem om det og opdagede deres mangel på forskning - vil jeg ikke støtte deres kandidater.
Hvis vi ser på Onkel København, er det det samme, men alligevel anderledes. Socialdemokraterne har besat tronen i millioner af år, og det ser ud til, at de vil blive ved med det. Borgmesteren træder tilbage, så en anden kandidat, Frank Jensen, stiller op til posten. Her er et citat fra manden om et af hans mål: “Mindre ‘fuck dig’-attitude, mere fællesskabsfølelse”. Cool. De er ikke rigtig truede, men det interessante er, hvem de skal regere med. Her er det førnævnte Socialistiske Folkeparti, der ser ud til at få en masse stemmer. De cool kaldte Radikale Venstre [De Radikale] var prins til tronen sidste valg, men nu er de langt efter, hvilket er ærgerligt.
Set fra et cykelperspektiv, i hvert fald. Klaus Bondam har profileret sig som cykelborgmester, og mange af de fantastiske initiativer, vi har set i København, skyldes ham. Nørrebrogade lukket for biler, den grønne bølge for cyklister, 117 kryds med stoplinjen trukket 5 meter tilbage for bilerne osv. Uanset hvad du måtte mene om ham, er han den visionære, vi har ventet på, når det gælder bycykling. Han risikerer at miste sin stilling som transportborgmester, hvilket ikke ville være godt.
De Radikale, i min mening, kører en cool og frisk kampagne, og de virker til at tale fornuft om alle miljømæssige spørgsmål. Det ville være en skam at se Klaus Bondam miste transportministerjobbet.
Så. I København, stem på De Radikale Venstre [De Radikale] eller Socialdemokraterne. Sidstnævnte fordi jeg tror, Frank Jensen gerne vil profilere sig med nogle gode projekter, herunder cykelinfrastruktur. Jeg så ham og Klaus Bondam ud at cykle rundt i byen for ikke så længe siden, så det er et positivt tegn.
For danskere er der en interessant meningsmåling på DR’s hjemmeside, hvor du besvarer de samme 15 spørgsmål, som alle politikere har besvaret, og du kan se, hvilket parti/person du er mest enig i - eller fjernest fra. Et af spørgsmålene handler faktisk om cykler. “Vi skal investere i flere cykelstier i stedet for at udvikle vejnettet”. Unødvendigt at sige, at jeg “fuldstændig er enig” med den.
Imens tilbage i Frederiksberg, som de fleste steder i Danmark, er cykelkampagner en selvfølge.
Så. Vi er færdige. Lokal dansk politik er nok ikke det mest spændende for de fleste af jer derude, men tak for at være tålmodige.
