Australsk cyklist går i retten for at bekæmpe bøde for at cykle uden hjelm. Cyklister har kæmpet for deres rettigheder i mere end et århundrede. Det har primært været en op ad bakke-kamp, men i visse lande som Danmark og Holland har politisk lobbyarbejde båret frugt, og cyklen er blevet en hovedattraktion i bylandskabet. Meget af kampen er blevet udkæmpet fra græsrøddernes synspunkt.
I Australien er der en kvinde ved navn Sue. Hun har altid cyklet, og da Australien indførte lovkrav om obligatorisk brug af cykelhjelme for alle aldre i 1990’erne, fortsatte Sue med at cykle, mens mange australiere parkerede deres cykler i garagen. Trods hjelmloven fortsatte Sue med at cykle uden hjelm, og hun har aldrig følt, at hun havde brug for en.
Det tog det meste af 15 år, før Sue endelig blev stoppet af politiet tidligere i år og fik en bøde for ikke at have haft hjelm på. Efter formelle procedurer indledte Sue en samtale med politibetjentene: “En af politibetjentene viste interesse for, hvorfor jeg ikke havde en hjelm på. Jeg nævnte, at jeg havde foretaget lidt research, der havde bekræftet min opfattelse af, at hjelme udsatte mig for risiko. Han blev noget overrasket, og så fortsatte jeg med, at der var yderligere oplysninger, som viste, at der er en sammenhæng mellem fede nationer og hjelmlove, og at der i visse dele af USA, store dele af Europa, Storbritannien og Asien ikke er sådanne love. Jeg nævnte, at nu, hvor jeg havde fået en bøde, havde jeg til hensigt at føre denne sag i retten. Både han og hans kollega blev virkelig overraskede over det, og han ønskede mig held og lykke med min søgen og håbede, at jeg ville nå et positivt resultat. Han erkendte, at han havde opgivet at cykle, da lovgivningen blev indført i begyndelsen af 90’erne, og
at hans cykel havde stået i hans garage siden dengang.”
Sue har for nylig haft sin foreløbige retsdag i Australien. Normalt er det at forsvare trafikforseelser en hurtig proces, men Sues advokat overraskede dommeren ved at bede om at få serveret et ’evt. bevis’ fra anklagemyndigheden på ’nødvendighedsgrundlag’ for at udsætte sagen til senere dato for en retssag. “Politiforanstalteren var ikke tilfreds med dette og rejste spørgsmålet for dommeren om, at forbrydelsen ‘ikke at have haft hjelm på’ normalt håndteres ved hjælp af en bøde, og at anklagemyndigheden derfor ikke nødvendigvis behøver at fremlægge et evt. bevis i henhold til § 187 i straffeprocessloven 1986 (NSW). Ufortrødent oplyste dommeren politiforanstalteren om, at anklagemyndigheden ville have vanskeligheder, hvis et evt. bevis ikke blev fremlagt.” “Så mandag den 28. september 2009 skal jeg igen i retten for at forsvare min strafferetlige handling med at køre på cykel uden hjelm. Jeg vil argumentere for, at min strafferetlige handling med at køre på cykel uden hjelm var et spørgsmål om nødvendighed, og derfor:- Jeg burde blive fritaget, hvis jeg kan vise, at jeg gjorde det for at undgå konsekvenserne af risikoen for alvorlige hjerneskader og/eller død, som ikke ellers kunne undgås, og som, hvis de var fulgt, ville have påført mig ‘uundgåelig og uoprettelig skade’.- Handlingen med at cykle uden hjelm var ikke mere end det, der var rimeligt nødvendigt for formålet, og at det ‘onde påført’ af forbrydelsen ved ikke at have haft hjelm på var ‘ikke uforholdsmæssigt i forhold til det onde undgået af konsekvenserne’ af risikoen for alvorlige hjerneskader (sag R v Davidson [1969] VR 667).“Alternativt vil jeg argumentere for, at min strafferetlige handling med at køre på cykel uden hjelm var et spørgsmål om selvforsvar, og derfor:- Jeg havde ret til at tage undvigende skridt, som jeg mente var rimeligt proportionerede med truslen om risikoen ved at bære en cykelhjelm (sag R v Viro (1978) CLR)
Derudover vil jeg gerne påpege, at ved at retsforfølge cykling, som har gavnlig effekt på sundheden, er stillesiddende livsstile blevet opmuntret, hvilket igen har ført til dårligere sundhedsmæssige resultater og større omkostninger for samfundet. Uden tvivl har Australien den ringeste offentlige deltagelsesprocent inden for cykling i verden og har i stedet ignoreret den største sundhedsrisiko af dem alle - inaktivitet. Jeg tror oprigtigt på, at mine holdninger er rimeligt funderede, som jeg opfatter dem, og at min adfærd var og er et spørgsmål om min overlevelse. Derfor vil jeg konkludere, at det var og er nødvendigt for mig at cykle og cykle uden hjelm for at undgå alvorlige hjerneskader og/eller død.
Det er virkelig Sue versus Goliat, og oddsene for en succesfuld retssag kan være små, men i sidste ende er dette en kvinde med en cykel, der kæmper for sin ret til at cykle, som hun selv finder passende. Det er præcis den samme kamp, som cyklister har kæmpet i over 120 år.
At fokusere på hjelmlovenes tåbelighed og de videnskabelige data, der viser, at cykelhjelme kan være farlige og føre til hjerneskader, er en bonus i et land, hvor pressen er tilbageholdende med at tage fat på spørgsmålet om hjelmlove.
Den nylige undersøgelse foretaget af professor Piet de Jong, der viser, at Australiens hjelmlove koster landet 519 millioner AUD om året, har skabt røre i hele verden. De store tal og de mislykkede hjelmlove tjener et godt formål i diskussionen om, hvordan promovering og lovgivning om hjelme er ødelæggende for cykling og folkesundheden.
Men én kvinde med en cykel i én lokal retssal, der kæmper for sin ret til at cykle, som hun finder passende, er for mig en inspiration for cyklister overalt. Og Copenhagenize.com ønsker hende al mulig held og lykke.
For flere australske vinkler:
- www.cycle-helmets.com - Hjemmeside, der udforsker de australske hjelmlove med fokus på Western Australia.
- Det britiske CTC har information om hjelmlove her.
[
]
Fra Yehuda Moon.
