Det er sikkert at sige, at cyklen har været tilbage på mediernes radar i mange lande i cirka et år. Uundgåeligt er denne enkle transportform genstand for endeløse kritik på grund af misforståelser. Sikkerhedsfanatikere snakker løs, ønsker at vi alle var lige så bange som dem. Bilister klager over cyklister i læserbreve og kommentarspalter. Man får ofte følelsen af, at cykling er transportverdenens sorte får i mange menneskers øjne. Fire årtier med undertrykkelse... lad mit folk slippe fri... Generelt har journalisterne, der skriver om cyklen, tilsyneladende ingen anelse om, hvad de skriver om. De vælger ofte at fremstille cyklen som domænet for "entusiaster" eller "hobbycyklister", fordi det er det, de er vant til at se, når de kigger ud af deres vinduer. De voksende antal almindelige borgere, der bruger cyklen til at komme rundt i deres byer, kaldes ofte 'nybegyndere' eller 'amatører'. Hvor nedladende. Hvor latterligt. Det handler bare om at cykle. De dygtige atleter, der cykler i Tour de France i disse dage, er ikke bedre til at cykle end dig eller mig. De er bedre til at skubbe dem hurtigt afsted under løbsforhold, ja, men jeg kan ikke se, hvordan de er bedre til den enkle handling at cykle på en cykel.
Vi er alle lige. Jeg plejede at se den tidligere professionelle cykelrytter, Brian Holm, hver dag. Hans søn gik i samme børnehave som min dreng, og han kom enten på familiens Nihola ladcykel eller på sin egen almindelige bycykel, når han hentede sin søn. Selvom han også kørte drengen temmelig ofte. Nå, Brian Holm er nu direktør for Team Columbia, der i øjeblikket nyder succes i Tour'en.
Jeg ville tabe et løb mod en tidligere professionel, hvis vi var på racercykler :-) men det er også det. På cykelstierne eller gaderne er vi lige. Vi kan allesammen være opmærksomme på trafikken, vurdere risikoen, dreje til venstre og højre. Det er ikke en konkurrence, det er interaktion med vores by. Selvom en professionel måske ikke klarer sig så godt i en 'urban cykeltransport konkurrence' mod en københavnsk supermor - der cykler med et barn på bagsædet, to poser dagligvarer dinglende på styret og klædt i høje hæle og en mininederdel. Jeg elsker at se cykelsport, og en sommer uden Tour'en på fjernsynet er uforståelig. Jeg havde plakater af Bernard Hinault og Laurent Fignon på mine vægge som dreng og forsøgte at efterligne dem, da jeg kørte løb. Tour'en er verdens hårdeste sportsbegivenhed, og atletismen og dramaet er imponerende. Men det handler ikke om cyklen, det handler om sportsfolkene. En tømrer med dårlige værktøjer kan bygge lige så fantastisk et hus som en med en fuld arsenal af dyrt værktøj. Tour'en er menneskelig drama. Hverdagscykling er også menneskelig. Det er det offentlige rum. Det tilhører hver enkelt af os. Ligesom de byer, vi bor i, gør. At opfordre folk til at cykle i byen, til arbejde eller til supermarkedet, burde være en prioritet. Det sjove er, at det handler ikke kun om cyklen, hvis vi skal være ærlige. Gearhead'erne ønsker, at det skulle være sådan, men det er det ikke. Cyklen - og cykelinfrastrukturen - er bare et fantastisk værktøj til at skabe mere beboelige byer. Hvis du anlægger cykelstier, øges antallet af fodgængere på strækningen. Stierne gavner ikke kun borgere, der gerne vil cykle, men de fungerer også som trafikberoligende. Flere cyklister og fodgængere på en gade strækning øger tiltrækningskraften på strækningen. Ejendomsværdierne stiger. Virksomheder trives. Sikke et fantastisk værktøj. Jeg havde faktisk ikke planlagt at skrive alt dette. Pointen var, at efter at have læst negativ eller uinformerede mediedækninger om cyklen i over et år, var det forfriskende, chokerende og fantastisk at læse dette indlæg i The Irish Times af John Gibbons:
Cyclists Unite - You have nothing to lose but your chains.
Det var så overraskende et indlæg, at jeg måtte læse det to gange for at være sikker på, at der ikke var noget af den sædvanlige negativitet. Der var der ikke.”
Den tilsyneladende uafvendelige langsigtede nedgang for cyklen kan endelig være standset. Transportminister Noel Dempsey mener tydeligvis det. Hans ministerium udgav tidligere i år den første nogensinde National Cycle Framework Policy (NCFP). Dempsey sigter mod, at 10 procent af al pendling skal foregå på cykel i 2020. Det der er lige så klart er, at en mangfoldighed af faktorer har dræbt cyklen, og kun hvad NCFP kalder "stærke indgreb" kan vende dette. Et stort hinder er den vedvarende opfattelse, at cykling er farligt. British Medical Association beregner, at cyklens sundhedsmæssige fordele langt opvejer de farer, cyklister står over for på vejene.En dansk undersøgelse fandt 40 procent lavere dødelighed blandt voksne cyklister sammenlignet med deres bilbundne modparter.
”Læs det selv. Det er forfriskende. Det er sandt. Det er vejen frem.
