Det er altid interessant at læse om andre menneskers synspunkter på Copenhagenizing og grønne danske emner. Her er en artikel fra Climatewire, sendt ind af en af vores læsere.
ClimateWire - 18. februar 2009
BYER: Cykelvenlige København stræber efter at overgå sig selv (18/02/2009)KØBENHAVN - Mens den amerikanske Kongres debatterede, om der skulle inkluderes mindre end $1 milliard i finansiering til Amtrak i stimuleringspakken, har det danske parlament sat alle deres økonomiske stimuleringsæg i samme kurv: transport.Det lille nordiske land med 5,4 millioner mennesker vil bruge 94 milliarder kroner, svarende til ca. $16 milliarder, inden 2020 på at forbedre transporten.To tredjedele af disse penge vil blive brugt på at gøre offentlig transport endnu bedre end den er i forvejen.Regeringen vil investere milliarder i hurtigtog mellem Nordjylland og København, der vil skære rejsetiden med en tredjedel, installere letbanesystemer, udvide Københavns Metro og udvide og forlænge cykelstier i byen.“Vi gør offentlig transport meget mere attraktiv med massive investeringer for at øge kapaciteten, forbedre punktligheden og anlægge helt nye jernbaner.Vi gør også en stor indsats for at fremme cykling,” sagde transportminister Lars Barfoed.For København, der allerede er en af verdens mest cykelorienterede byer, er det en stor opgave.Oliekriserne i 1970’erne inspirerede Danmark til at bygge et omfattende netværk af cykelstier i håbet om, at danskerne ville begynde at køre mindre bil og cykle mere.Tre årtier senere har strategien båret frugt i København, hvor en tredjedel af indbyggerne, eller mere end 500.000 mennesker, cykler på arbejde hver dag.For amerikanske turister kan myldretiden i København være en øjenåbnende begivenhed.Der er mere trafik på cykelstierne i København end på vejene.Snarere end at blive mindre, vil der være mere trafik.Planen er nu at øge den daglige cykelkommute til 50 procent af arbejdsstyrken i 2015.For mange her er dette tilbage til fremtiden.Ifølge Dansk Cyklist Forbund er danskerne begyndt at slække på cyklen i de sidste 15 år.Det samlede antal cyklister i landet faldt med 30 procent, da flere skiftede til bilens komfort.Nu er regeringen fast besluttet på at bruge 1 milliard kroner ($171 millioner) for at opmuntre flere til at cykle ved at forbedre cykelstierne, tilføje cykelparkering og lave reklamekampagner.
“Vejen til København” kan meget vel være et spor
- CO2-udledninger fra transport bør mindske, og bilafgifter bør omdirigeres i overensstemmelse med miljømæssige prioriteter.
- De fleste af fremtidens vækst inden for transport bør ske i kollektiv trafik.
- Togtrafikken skal være pålidelig, sikker og state-of-the-art.
- Vejkapaciteten skal øges i områder med trafikpropper eller forudsete fremtidige flaskehalse.
- Cykling skal fremmes, hvor det er en realistisk mulighed.
- Danmark skal blive et grønt teknologilaboratorium for transport.
- Broer, veje og jernbaner må ikke forstyrre uerstattelig natur.
- Luftforureningen i byerne skal mindskes.
Det største enkeltstående element i transportpakken er 22 milliarder kroner til nye signalsystemer til at bringe det danske jernbanenetværk op på moderne europæiske standarder, hvilket muliggør bedre sikkerhed og højere togfart og endda fuld automatisering af S-togslinjerne i Københavnsområdet. I øjeblikket bliver S-togene kørt af mekanikere, men det nyere, automatiserede metrosystem kører uden pilot i byen. En tredjedel af de der pendler i København cykler på arbejde. Byen vil gerne øge det tal til 50 procent. Yderligere 13 milliarder kroner vil blive brugt til at lægge ekstra jernbaner for at fordoble kapaciteten på visse strækninger og øge toghastighederne fra 120 km/t til 160 km/t, hvilket vil forkorte rejsetiden mellem København og Odense, fødestedet for eventyrdigteren Hans Christian Andersen, med 25 procent til kun en time. Linje- og signalforbedringerne vil også forkorte rejsetiden mellem Odense og Aarhus fra 1 1/2 time til 1 time og mellem Aarhus og Aalborg, landets fjerdestørste by i det nordlige Jylland, fra 1 time og 20 minutter til 1 time. Regeringens ambition er at forkorte rejsetiden med tog fra København til Aalborg, en strækning på 260 miles, til kun 3 timer i forhold til de nuværende 4 timer og 30 minutter. Aarhus, Danmarks næststørste by med 300.000 indbyggere, vil også få et nyt letbane-system, der vil betjene stationer i byen hvert 5. minut fra 2015. Den centrale regering vil bidrage med 500 millioner kroner til projektet, og der vil være yderligere investeringer fra Aarhus’ byråd. “Et letbane-system vil hjælpe miljøet og kollektiv trafik i byen og vil have samme effekt for Aarhus som metroen har haft for København,” sagde Aarhus borgmester Nikolai Wammen.
Hastigheden og moderniseringen af jernbanen
Den topmoderne Københavns Metro åbnede i 2002 og betjener i øjeblikket 22 stationer på to linjer. En metro-passager kan nå ind til centrum af København fra lufthavnen på kun 15 minutter. I henhold til den nye lovgivning vil metroen bygge en tredje linje, der kredser omkring byen til en pris af 1,5 milliarder kroner. “Vi taler om en vigtig ændring i dansk transportpolitik,” sagde Johs Poulsen, medlem af parlamentet fra oppositionspartiet Det Radikale Venstre. “Vi satser virkelig på at øge den kollektive trafik. Samtidig er der gennembrud inden for individuel trafik med indførelsen af vejafgift.” I henhold til lovgivningen vil regeringen udarbejde regler for at gøre det billigere at købe en ny, miljøvenlig bil, men dyrere at bruge den. De endelige regler vil ikke blive frigivet før næste år, men det forventes, at de vil omfatte vejafgift med forskellige takster afhængigt af den forureningsmængde, hver bil udsender. Bilisternes lobby FDM var utilfreds med lovgivningen og sagde, at der var brug for flere penge for at mindske myldretidstrafikken på vejene i et land, hvor køb af en ny bil i øjeblikket udløser en skat på 180 procent. Den topmoderne Københavns Metro åbnede i 2002 med to linjer. Byggeriet af en tredje linje har fået grønt lys. FDM’s klager er hidtil blevet ignoreret, og regeringen har faktisk tilføjet flere udgifter for visse bilister i den nye lov. Partikelfiltre på lastbiler blev gjort obligatoriske fra 2011. Nye taxaer skal være mere energieffektive og udlede 20 procent mindre CO2 per bil sammenlignet med den nuværende flåde, der hovedsageligt består af Mercedes-Benz sedans.
Dem der insisterer på at køre får ‘vejafgift’
Nogle bilister har fået opfyldt ét ønske: Danmark vil bygge en 12 mil lang bro til Tyskland over Østersøens Femern Bælt. Broen vil koste 32 milliarder kroner, svarende til omkring $6 milliarder, og den vil blive finansieret og ejet fuldstændig af Danmark. Konstruktionen vil begynde i 2012, og omkostningerne vil blive dækket via vejafgifter, så teknisk set er finansieringen af denne bro ikke inkluderet i den samlede regning for stimuleringpakken. Broen vil have en fire-sporet motorvej og en to-sporet jernbane, der forbinder Rødby i Danmark og Puttgarden i Tyskland. Den vil forkorte den 4 1/2 timers tur mellem København og Hamborg med 1 time, når den åbner i 2018. Nogle tyske miljøgrupper er imod broen, men Danmark siger, at forbindelsen vil reducere CO2-udledningen sammenlignet med færgerne, der krydser strædet nu. Det vil være det tredje store transportprojekt, der er blevet bygget i Danmark i de seneste år. Storebæltsbroen, der forbinder de danske øer Sjælland, som er hjemsted for København, og Fyn, åbnede i 1998. To år senere blev Sverige og Danmark forbundet af Øresundsbroen mellem Malmø og København.
Trøst til bilisterne: en 12 mil lang bro til Tyskland
