Der er en spændende ny udvikling i gang på nordkanten af Københavns havn. En træpromenade, der strækker sig ud i vandet, designet af JDS Architects for Københavns Kommune. Projektet kaldes Kalvebod-bølgerne - opkaldt efter havnefrontstrækningen, Kalvebod Brygge. Da havnen blev nedlagt for kommerciel trafik for over et årti siden, ønskede kommunen at få udviklingen i gang. Desværre lukkede de øjnene for de projekter, som en række udviklere foreslog. Resultatet er en strækning af havnefronten, der mangler arkitektonisk kreativitet og byrum til mennesker så voldsomt, at man skulle tro, at vi var tilbage i midten af ​​tresserne. Det tog et par år, men kommunen indså, at de havde begået en fejl, og da et nyt Byarkitekt overtog jobbet, blev der mere fokus på design og arkitektur, i stedet for blot at bygge i hast.

Den eneste bygning, der faktisk er interessant, er den første nær broen Langebro. Nyredit-bygningen fra 2001, og designet af arkitekterne Schmidt Hammer Lassen. Bygningen er med på dette billede, og tågen i dette foto skjuler bekvemt de arkitektoniske brølere længere nede af havnen. Så Kalvebod-bølgerne er et velkommen tilskud til livet på havnefronten. Nordsiden er den mest solrige side - utrolig vigtigt i en nordisk by og får den første HURRY UP-arkitektur fra kommunen til at se endnu mere tåbelig ud.

Det hele bliver bedre nu. Tjek slideshows på JDS Architects' hjemmeside for alle de seje detaljer som integreret kajakparkering/-docking osv.

Men vent! Vent lidt. Jeg husker at have set de tidlige visualiseringer af projektet fra JDS Architects. Jeg opdagede sidste uge, at der manglede noget ret briljant. Noget ret vigtigt. Her er den originale visualisering:

Ser du det? Øverst til højre. To ramper, der fører op til Langebro-broen og ned igen. Cykel- og fodgængerramper, der skal give en meget tiltrængt adgang fra A til B for cykeltrafik på tværs af havnen.

Nedenfor kan du se den nuværende situation, hvis du kommer langs havnen og vil krydse broen. Det er den grønne linje. Håbløst besværligt. De orange linjer viser stejle trappeopgange, der forkorter rejsen, men øger besværligheden på ruten.

De oprindelige planer fra JDS Architects tilføjede en fantastisk mobilitetsfordel for mange af de 20.000+ cyklister, der bruger Langebro hver dag. Disse ramper blev dog droppet af Københavns Kommune. Så jeg spurgte rundt. Det viser sig, at ramperne blev droppet, fordi de ville påvirke broens arkitektoniske integritet negativt. Dette er en af ​​grundene, jeg har lært, som førte til eksklusionen af ​​ramperne. Der har været en broforbindelse her siden 1690. Den nuværende bro stammer fra 1954. Undskyld, men hvis du ser på den, er det en grim svingbro.

Den var fin i 1908, men den var grim i 1950'erne og stadig grim i 1975 og i dag. Det eneste arkitektonisk interessante er brofogedtårnet på den modsatte side:

Så personligt tror jeg ikke på den blah blah blah arkitektoniske integritet jamren. To ramper op til broen ville tilføje æstetik og, hvad der er vigtigere, det ville give en prioriteret cykelrute for tusinder af borgere. Broen åbner ikke så ofte mere sammenlignet med, da havnen var travl. Kun 3-4 gange om ugen. Så... begejstret bifald til JDS Architects for hele Kalvebod Wave-projektet, men en skæv brystvorte til Københavns Kommune for deres fiasko inden for mobilitet ved at droppe cykel- og fodgængerforbindelsen, hvor det er meget nødvendigt.