Placering af ansvar, hvor det betyder noget. Der er noget, jeg har undret mig over. Jeg har bemærket, at flertallet af trafiksikkerhedskampagner synes at fokusere på alt undtagen elefanten i glasbutikken - bilen. Det er en global tendens, der stammer fra bilers og lastbilers tilsyneladende uundgåelige tilstedeværelse. Jeg synes, det er mærkeligt, at så få kampagner rent faktisk fokuserer på problemet: de store, tunge, farlige maskiner, der rumler rundt på vores gader, og de mennesker, der har svært ved at styre dem. Det ovenstående billboard-prototype er en logisk illustration af, hvordan trafiksikkerhedskampagner bør have fokus.
I Frederiksberg, byen hvor jeg bor - ikke overraskende er det stærkt konservativt/højreorienteret - blev disse plakater for nylig hængt op. Det rimer på dansk, men oversat betyder det “Hun tjekkede sine tekster og døde på grund af det."Hvad en dum pige. Biler er overalt, og de forsvinder ikke foreløbig. Det er hendes egen skyld for at forsinke deres rute. Tænk på den stakkels bilist, der ikke havde noget valg end at køre hende ned. Han/hun var bare almindelige borgere på vej til eller fra arbejde. Ikke blot skulle de lide det mentale traume ved at dræbe en gående, der tekster [chokerende uden gåhjelm], men de blev også nødt til at vente ved ulykkesstedet, blive afhørt af politiet, og de var sandsynligvis for sent til middag/arbejde.
Så nogen har lukket en tyr ind i samfundets glasbutik. Vi er alle klar over det, og det ser ikke ud til, at tyren har tænkt sig at gå nogen steder hen. Al det fine og skrøbelige porcelæn på hylderne bliver konstant væltet og smadret. [Ca. 1,2 millioner mennesker bliver dræbt i trafikulykker hvert år over hele verden].
Det virker helt latterligt, at ingen taler om tyren. I stedet er der konstant snak om at pakke alle porcelænsstykkerne ind i tynd bobleplast og ryste på hovedet over, hvor farligt det er at overveje at placere fint porcelæn på hylderne i en glasbutik, nu hvor der er en tyr, der styrter omkring. I mellemtiden har tyren lige skidt på gulvet i gang 9 og væltet en anden hylde. Crash bang boom. Her er en radikal idé. Hvis det viser sig at være for svært at fjerne tyren helt fra glasbutikken, hvad med at lægge et lasso om den og binde den fast til et fast objekt? Begrænse dens bevægelser og forhindre den i at løbe rundt? Kastrere den og berolige den? Hvis nødvendigt, skabe en indhegning inden i glasbutikken, hvor den kan græsse, uden for rækkevidde af porcelænet? Bilindustrien vil have os til at glemme tyren.
Og den stolte hingst, vildsvinet, rovfuglene, de store katte, de mytiske drager. Disse stakkels uskyldige skabninger. Det er en skam, at de ikke bare kan strejfe frit omkring uden alle disse bløde, klodsede forhindringer, der kommer i vejen for dem. Deres marketing har haft succes, og det er ikke overraskende, at industrien er blandt de mest ivrige fortalere for at gøre cykling til at virke farligere end det er. Samfundet har vendt det blinde øje til tyren. Selv i trafiksikkerhedskampagner, der bruger skræmmetaktik om bilulykker, er fokus ofte på DIN sikkerhed og andres passagerers sikkerhed. Sjældent er det eksterne problem med at dræbe uskyldige mennesker. Jeg har prøvet at tænke på eksempler på reklamer, der fokuserer på det faktiske problem og placerer ansvaret hos de store spillere i trafikligningen, i stedet for “blødt trafik”, som vi kalder fodgængere og cyklister i Danmark. Et eksempel eller snarere en undtagelse er den årlige kampagne ovenfor. Den blev vist i mange år, når skolen startede, med forskellige børn. “Pas på Laura. Hun er ny i trafikken.” Men det har været svært at finde andre eksempler. Ved nogen om der er nogen derude?
En nylig public service-kampagne fra Wales, ovenfor, er en anden undtagelse. Den fokuserer på den seneste sag for at vække opsigt - farerne ved at sende sms’er under kørsel, men den viser grafisk, hvor farlig kørsel er. Den er også den største public service-kampagne for at promovere kørehjelme. Tag et kig og se, på trods af sikkerhedssele og airbags, hvorfor kørehjelme er blevet udviklet først af et australsk firma i 1980’erne og senere på University of Adelaide i Australien. [efter en australsk regeringsundersøgelse viste, at 25% af alle dødsfald i bil kunne undgås, hvis bilisterne havde haft hjelme på - på trods af sikkerhedssele og airbags. Det svarer til over 250.000 liv reddet hvert år globalt og 10.000 alene i USA] Stort set alle involverede i ulykkerne har hovedskader af en art.
Som vores tidligere indlæg om at anvende logik i sagen og placere advarselsmærker om sundhed på alle biler og lastbiler, ville en ændring af fokusset på den meget reelle mulighed for at dræbe uskyldige mennesker under kørsel være en effektiv måde at placere ansvaret det rette sted og opfordre bilister til at vælge alternative transportformer. Der er talrige måder at tamme den altid tilstedeværende tyr i samfundets Kina-butik. Der er trængselsafgifter i mange byer, der afskrækker biler og opmuntrer folk til at tage offentlig transport eller cykle. Snesevis af byer i hele Europa implementerer aktivt lavere hastighedsgrænser. Ned til 20 eller 30 km/t i bebyggede områder, og effekten på antallet af ulykker er positiv. Desværre bliver denne meget enkle idé ikke overvejet i København. En nylig artikel fra BBC ignorerer helt tyren, hvorimod i Danmark og Holland bliver chauffører af store lastbiler tvunget til at forbedre deres spejle, installere kameraer og advarselsensorer, og der er andre teknologiske fremskridt, der vil forbedre sikkerheden for fodgængere og cyklister. Der er ændringer i lovene, som i Danmark og Holland placerer skylden klart på bilen i ulykker, medmindre det kan bevises anderledes. Tanken er simpelthen, at personen i det farligste køretøj har det største ansvar. Hvad der startede som en “hvad nu hvis” idé hos den hollandske cyklistføderation - Fietsersbond, udvikler sig hurtigt til et reelt projekt. Eksterne airbags på biler i tilfælde af kollision med fodgængere eller cyklister. Projektet har modtaget en stor mængde finansiering, og der er blevet produceret simulationer. En simulering med en crash-test dummy er planlagt til senere på året.Alt i alt er det på høje tid, at vi vender os om, ser på tyren og gør noget ved det. Jo hurtigere, desto bedre. Det er ikke raketvidenskab, det handler blot om at ændre vores markedsføringsstrategi.
.
