Konceptet “hygge” er, efter sigende, meget populært i år. Der er en række bøger om “hvordan man hygger sig” på markedet alene i Storbritannien dette år.The Guardian har endda forsøgt at lave en god, lang artikel om det hele.Alt til fornøjelse for os danskere, for hvem ordet er mere en indgroet følelse end et koncept, der kræver en instruktionsbog.
Rigtig hygge. Hygge. Hyggelig. Dette enkle danske ord har fanget mange menneskers fantasi. Andre sprog har et lignende ord - gemütlichkeit på tysk eller gezellig på hollandsk, men på dansk bliver betydningen taget til det næste niveau. Det bliver ofte oversat som “hyggeligt”, men det er desværre utilstrækkeligt. Jeg vil komme ind på, hvordan eller om hygge har noget med transport at gøre, men jeg skal først forklare det grundlæggende.
Et eksempel jeg altid bruger, når jeg skal forklare konceptet til udlændinge, fandt sted, da jeg var i 20’erne. En gruppe af mandlige venner og jeg mødtes hos en af vennerne en mørk novemberaften med pizza og øl for at se en Champions League-kamp. Som sædvanlig var der drengevittigheder og drillerier. Indtil en af fyrene kiggede rundt og sagde: “Lars … har du ingen stearinlys?” Lars havde glemt det. Han hoppede prompte op for at hente dem og tændte fem eller seks af dem, mens han undskyldte, da han satte sig tilbage ned. En rolig stemning sænkede sig over gruppen, og fodboldaftenen fortsatte. I vintermånederne er stearinlys det obligatoriske hygge-tilbehør. Faktisk brænder danskere flere stearinlys end nogen andre i verden. Fokusset på hygge i den internationale presse og en række glossy kvindemagasiner ser dog ud til at være rettet mod at bage kager og hygge sig under en dyne på sofaen, iført sutsko/uldne sokker og svedbukser som en afvist figur fra Sex and the City. Hvis det er det billede, vi skal associeres med i Danmark, er vi nødt til at gøre noget alvorligt negativt for vores image. Jeg har i et par årtier spurgt andre danskere, hvordan de definerer hygge, og jeg gik ud for at spørge andre, før jeg skrev denne artikel. Mens den generelle idé om hygge er forsigtigt indgroet i vores DNA, er der en lille opdeling i fortolkningen, der måske er en nylig udvikling. Debatten handler om, hvorvidt man kan hygge sig alene, eller om man skal være mindst to personer. Hvis du spørger den ældre generation, er de fleste fast besluttede på, at der skal være mindst to for at hygge sig. Mange medlemmer af den yngre generation er dog okay med tanken om at kunne hygge sig alene. Hvis du fortalte mig, at du var alene hjemme i går aftes og nød en god bog på sofaen med en kop te, ville jeg ikke spørge, om det var hyggeligt, selvom du måtte kommentere, at du hyggede dig med dig selv. Ja. Det er lidt forvirrende. Personligt finder jeg det mest hyggeligt, når jeg tilbringer tid med en eller flere venner. Til sidst kan I erklære over for hinanden “dejligt at se dig! Det var hyggeligt!” Når du er alene hjemme på sofaen, er der ingen at sige det til.
For at være ærlig, i de hundredvis og hundredvis af interviews, jeg har lavet om cykling i København, har ingen journalist nogensinde spurgt, om der var en form for hygge ved det. Før sidste uge … takket være den nuværende “hyggepocalypse”, der raser. Mange, mange journalister har dog spurgt om korrelationen mellem at blive konsekvent rangeret som verdens “lykkeligste” nation og vores cykelvaner. Først og fremmest er det faktiske spørgsmål stillet i undersøgelsen “er du tilfreds med dit liv?” Ikke helt det samme som “er du lykkelig”, vel? Det bliver ændret til det mere slagkraftige “lykkelig” efter faktum. Se på de 10 lykkeligste nationer for 2016. Syv af dem - herunder alle de nordiske lande - er lande med en høj levestandard, sundhedspleje fra vugge til grav, seks ugers årlig ferie og stærke sekulære kulturer. Cykling har ikke meget med det at gøre.
Hygge er ikke eksklusivt for danskerne. Det er blot en udvidelse af bålpladsen. Ud over at tjene en vigtig rolle for sikkerhed, varme og tilberedning af mad var bålpladsen den klæbemiddel, der samlede en stamme. Efter en lang dag med jagt og indsamling eller krigsførelse var det omkring bålpladsen, at stammen ville samle sig. For at spise, tale, fortælle historier. Jeg antager, at fjernsynet har erstattet bålpladsen på mange måder. Ikke desto mindre bliver danskerne ved med at “bålpladse” på deres egen måde. De søger enkelheden i samhørighed.
“Samtalecykling” Så cykling i sig selv kan måske ikke betragtes som hyggeligt, men der er stadig rigelige muligheder for at nyde selskabet med en ven, mens du cykler, med Best Practice-infrastruktur og hvad vi kalder “samtalebaner” i København. Uanset årstiden.
Der kan bestemt være cykelrelateret hygge, men cyklen er blot en rekvisit, der gør det muligt. Ligesom at chatte uden for en bar i en ladcykel.
Københavns berømte Cykelkokken - Morten - serverer gourmetmad fra sin ladcykel, og hold nu op, det er hyggeligt. At holde i hånd med en du elsker mens du cykler er også hyggeligt, men igen … cyklen er blot en rekvisit.
Jeg vil argumentere for, at cykling på et eller andet niveau er transportens bålplads. Mennesker samles ved rødt lys. Ikke at spise, tale eller fortælle historier med hinanden, men de er albue ved albue med andre medlemmer af den urbane stamme.
En lang række bålmomenter i morgenmyldretiden. De varmer sig op med det tæt vævede urbane stof på et dybt men vigtigt underbevidst niveau.
