Frygts kultur har et fast greb, selv i et ellers rationelt land som Danmark. Ifølge en nylig undersøgelse føler hver fjerde forælder i landet ikke, at det er sikkert nok at sende deres børn alene til skole til fods eller på cykel. Dette på trods af, at det aldrig har været sikrere at gå eller cykle i Danmark. Det danske Råd for Trafiksikkerhed stod for undersøgelsen. Det er ironisk, at udviklingen af denne frygtkultur i høj grad er deres egen skyld. Deres varme omfavnelse af en bestemt type frygtkampagne, især angående cykling, men også trafik generelt, siges at have forårsaget ændringen i opfattelsen i befolkningen. I Danmark cykler vi 30% mindre end i 1990. Dette er en national figur - tingene er helt anderledes i byer som København og Odense, hvor cykeltrafikken f.eks. er eksploderet i denne periode. Hvis vi stadig cyklede de 30%, ville vi redde 1500 liv om året - og det tal revideres i øjeblikket og ender med at blive meget højere. Siden starten af 1990’erne er Rådet for Trafiksikkerheds skræmmetaktik direkte ansvarlig for den triste kendsgerning, at antallet af børn, der bliver kørt i skole, er steget med 200%. Nu prøver de at få forældre til at ændre deres opfattelse tilbage til tiden før 1990, især angående at få børn til skole. De opmuntrer nu forældre til at lære deres børn bedre at gå eller cykle til skole og har udsendt erklæringer denne uge om, hvordan det er forældrenes skyld eller ansvar at lære deres børn bedre og øve sig på at gå eller cykle ruterne til skole. For at lære dem at være selvsikre i trafikken. Ironisk, ikke? Du bruger to årtier på at skræmme livet af forældre, og så er du nødt til at komme ud og sige, “Nej, nej… det er okay. Virkelig!” “Der er alt for mange forældre, der kører deres børn til skole og som er så travle om morgenen, at de bare speeder op for at aflevere deres børn. Sådan træner man ikke børn til at tage sikre ruter til skole”, siger Anders Rosbo fra Rådet for Trafiksikkerhed. Han siger, at det er forældrene selv, der skaber farlige trafiksituationer med flåden af biler uden for skolerne om morgenen. “De mange biler i områderne omkring skolerne skaber generel usikkerhed blandt nogle forældre, der ikke tør lade deres børn gå eller cykle alene til skole.” Én af politibetjentene, der arbejder for at få skoler og forældre til at samarbejde bedre, er Michael Bjørkman fra Københavns Politi. Også han mener, at det er forældrene selv, der gør skoleruterne usikre. “Når jeg taler med forældre, siger de, at de kører deres børn til skole, fordi det er for farligt at gå eller cykle. Men min erfaring er, at der er mange, mange skoleruter, hvor børn fra 3. klasse kan gå eller cykle alene. Alt, der kræves, er, at forældrene tager sig tid til at øve med deres børn og træne dem i at forstå, hvad de skal være opmærksomme på”, siger Michael Bjørkman. Det er ikke svært at se, hvordan Rådet for Trafiksikkerheds hårde hjelmekampagne det sidste halvandet år har bidraget til denne frygts kultur. For bare to år siden talte man ikke med folk om, hvor farligt det var at cykle til skole, arbejde eller andre steder. Siden den intense hjelmepromotion blev indledt af Rådet for Trafiksikkerhed og Dansk Cyklistforbund, er der sket et paradigmeskifte i måden, folk opfatter cykling. Nu har man samtaler ved middagsselskaber eller på arbejdspladser om, hvor ‘farlig’ cykling er. Jeg hører konstant fra venner og kolleger om samtaler, de har været en del af om disse ‘farer’. Det er ikke god markedsføring. Det er ret dumt. Men Rådet for Trafiksikkerhed og Dansk Cyklistforbund [tro det eller ej] har formået at brande cykling i en af de sikreste cykelnationer i verden som en ‘farlig’ aktivitet. På trods af manglen på statistikker til at bakke det op. De har skudt sig selv i foden. Jeg har nævnt før, hvordan jeg under et forældremøde sidste år, da min søn startede i skole, en af forældrene spurgte gruppen, om nogen “vovede” at lade deres børn cykle til skole. Spørgsmålet var mærkeligt for mig at høre. Heldigvis er cykeltrafikken til min søns skole travl og cykelparkeringen uden for bygningen kaotisk - hvilket er en god ting. Så mange børn cykler til skole enten på deres egne cykler eller i en ladcykel. Dette er typisk for mange skoler i København, men historien er ret anderledes rundt om i landet. Alligevel er der forældre, der bor inden for 500 meter fra vores skole og som arbejder inden for en kilometer eller to fra skolen, der stadig kører deres børn i bil
Der tales politisk om at skabe sikre zoner omkring skoler. Vi har skrevet om det før her på vores blog.
Jeg frygter, at vi er godt på vej til langsomt at afmontere vores århundredgamle opfattelse af cykling som en normal, sikker og acceptabel transportform. Det er ikke kun den bilcentrerede Vejdirektoratet for Sicherhet, der baner vejen for en mere bilcentreret samfund. Vi risikerer at miste en vigtig del af vores nationale identitet. Den del der tidligere betragtede cyklen som en uadskillelig femte lem, med alle de individuelle og samfundsmæssige fordele, der er involveret. Selv Danmark har brug for at “blive mere som København” ser det ud til.Jeg spekulerer ofte på, om vi bevæger os i samme retning som andre lande. Denne type projekt i Storbritannien kan være vores fremtid, medmindre vi begynder at give cykling et positivt image. Der er tegn på, at det måske er for sent. Den Danske Cyklistforbundet har kørt kampagnen “Alle Børn Cykler” i årevis. Skoleklasser konkurrerer rundt om i landet for at se, hvem der kan cykle mest, baseret på et pointsystem. I år var cyklistforbundets kampagne fyldt med ideologi. Hjelme var en central del og gav ekstra point. Farvel til valgfrihed. Farvel til at sælge cykling positivt og opmuntre folk til at cykle. Farvel til at fokusere på de positive aspekter af cykling. Hvor de fleste cyklistforbund i Europa har deres egne trafikkonsulenter, der har fingeren på pulsen af forskningen, får det Danske Cyklistforbund kun deres information fra Vejdirektoratet for Sicherhet. Det forklarer en del.
Måske er vi ikke så langt fra det britiske projekt, som tidligere nævnt.
Som en interessant note er her de nuværende retningslinjer i Danmark for børn i trafikken, hvis forældrene har trænet børnene nok til, at begge parter føler sig trygge. Jeg brugte meget tid på at træne min søn, nu 7, i cykling til dagpleje, børnehave og skole. Han var selvsikker nok til at cykle til dagpleje fra en alder af 3 og et halvt år, med støttehjul, og fra omkring 4-årsalderen uden. 3-4 år: Børn kan lære simple fodgængerregler, men de er let distraherede og reagerer impulsivt, hvis noget fanger deres opmærksomhed. Hold barnets hånd og hold barnet så langt væk fra trafikken som muligt. 4-5 år: Start cykeltræning, hvor der ikke er trafik. Det er for tidligt at lade børnene gå eller cykle alene. De er ikke i stand til at bedømme farlige situationer. 5-7 år: Børn kan koncentrere sig om trafikken i korte perioder og gå alene på stille gader. De fleste kan bedømme en åbenlys fare og krydse gaderne med et godt overblik over trafikken, men krydsninger er stadig vanskelige. Begynd med cykelture på gader med ikke alt for meget trafik, hvis barnet kan cykle i en lige linje og er god til at bremse. 6-7 år: Børn kan gå alene til skole på sikre ruter. I henhold til loven skal de være seks år gamle for at cykle alene i trafikken, men det er stadig svært for dem at bedømme afstand og hastighed, så de bør være ledsaget af en voksen, når de cykler til skole. 8-10 år: De fleste børn kan nu bedømme trafiksituationen og gå alene til skole. De kan også tage bus eller tog, hvis turen er simpel. Hvis ruten til skolen er kendt og sikker med let, langsom trafik, kan de cykle alene til skolen. 10-12 år: På denne alder kan de fleste børn klare en mere kompliceret rute til skole alene på en cykel og bruge offentlig transport, der kræver skift af bus eller tog. 12 år: Børn, der har haft træning og erfaring, kan bedømme trafikken næsten lige så godt som en voksen og kan nu transportere sig frit alene. Hvis de er uerfarne på en cykel, har de brug for den samme slags træning som små børn.Via: Politiken.
.
