Selv i København er der eksempler på en vedvarende arrogant brug af plads. Bizarre men sandt. Selv her kæmper vi stadig for at vende årtiers destruktiv byplanlægning og de misforståelser, der fulgte med det.
I København ejer kun 22% af husstandene en bil. Ikke fordi det er dyrt, og der er høj bilafgift. Bønderne i provinserne køber dem hele tiden, og både biler og benzin er billigere end i 1970’erne under oliekrisen. Kun 10% af københavnerne bruger en bil til at komme rundt hver dag. 63% cykler. Resten tager offentlig transport eller går.
Der koster 50.000 DKK (ca. $8000) at lave en parkeringsplads og vedligeholde den. Men en parkeringstilladelse for beboere koster kun 720 DKK (ca. 110) om året. Det er dårlig forretning. Bilkørselens flertal subsidierer i bund og grund en destruktiv, forældet transportform, som kun bruges af en gammeldags mindretal. Alligevel er der stadig tre parkeringspladser for hver bil i København. På trods af logikken og tallene. Den nuværende overborgmester Frank Jensen - i et forsøg på at tilfredsstille højrefløjen, som kun har bilparkering at kæmpe for i Byen med Cyklister - insisterer på at genindføre parkeringspladser til fantombilister. På grafikken ovenfor kan du se, hvordan det ville se ud, hvis vi tog alle parkeringspladserne i København og Frederiksberg og satte dem sammen.
Lige nu føles det som om, at du er fanget i midten af 60’erne langs denne strækning, så denne forbedring er meget velkommen. Læs mere om projektet - på dansk - på byens hjemmeside.
Stort set er der konstante forbedringer af offentlige rum og cykelinfrastruktur i København. Manglende forbindelser bliver rettet, og små men effektive eksempler på at vende den arrogante brug af plads viser sig på byens gader.
Som vi kan se i grafikken øverst, er der dog mere presserende problemer, der kræver modig, politisk lederskab, hvis vi seriøst skal modernisere til næste århundredes transport.
