Min søn Felix til dagens cykeltest for 6. klasse i Danmark, i Frederiksberg, København. I dag var en sjov dag i min søn Felix’ unge liv. Sammen med de andre elever i 6. klasse på La Cour Vej Skole deltog han i den danske “cyklistprøve”. Testen har været der siden 1947. Den er ikke obligatorisk, men mange skoler vælger at gøre det. Når børnene er i 1. klasse, får de en uge med introduktion til cykling og trafikregler, osv. Derefter, i 6. klasse, gør de det som i dag. Efter min mening er testen fantastisk, men den er også ret symbolsk. De fleste af disse børn har cyklet i byen siden de var små. Felix har cyklet på cykelstierne, siden han var tre og et halvt år gammel. Forældrene lærer dem reglerne og, hvad der er vigtigst, giver dem den træning, de har brug for. Når de når 6. klasse, har flertallet af dem en stor erfaring med at cykle på vejen. Vores skole vælger at bestå testen som en forudsætning for at tage på cykelture, når de bliver ældre. Dagens test skulle næsten ikke have fundet sted. Politiet er normalt involveret, men på grund af skyderierne i København tidligere i år siger de, at de ikke har ressourcerne. De brugte mange ressourcer på at undersøge og anholde andre potentielle terrorister, det er sikkert. Men de har også brugt en bunke penge på at positionere politifolk bevæbnet med tunge våben rundt om i byen. Et symbolsk gestus for at “få os til at føle os sikre”. En dyr, symbolsk gestus, der havde lidt effekt på københavnerne. DER kunne de have sparet nogle penge og stadig have hjulpet med cykeltesten. Normalt er politiet til stede under testen. De kontrollerer cyklerne for at sikre, at de er lovlige, og tilbringer morgenen sammen med eleverne. I dag var det anderledes. Nogle skoler tog dog sagen i egen hånd. Rektoren på La Cour Vej Skole, hvor begge mine børn går, sagde i dag, at de valgte at finde ressourcerne i DERES budget for at gennemføre testen alligevel, fordi det er meget vigtigt for børnene og for trafiksikkerheden, at de tager testen. Så kl. 7:40 dukkede jeg og fem andre forældre op og fik udleveret klipboards med karakterarkene. Vi hver især valgte en af seks poster at stå ved, og så gik vi i gang. Jeg havde en solrig bænk ved rundkørslen uden for skolen, da børnene var på vej hjem. Der er fire 6. klasse- klasser på skolen, og hver klasse tog det på skift. De sendes afsted alene med 2-3 minutters mellemrum på en 4,4 km lang tur gennem vores kvarter. De har en orange vest med et nummer på begge sider, så vi kan genkende dem og bedømme dem derefter. Her er ruten: Ruten har lidt af det hele. Alle former for cykelinfrastruktur, alle niveauer af trafik. Travle gader, stille boligblokke og masser af sving. Tidligere på ugen havde børnene en teoretisk test, og de gik alle turen med deres lærer. Børnene starter med 300 point, og hver fejl trækker fra. Her er listen:
Orientering
Undlod at kigge sig over skulderen før et sving: -30 point Undlod at kigge sig over skulderen før en stop: -30 Undlod at kigge sig over skulderen før de positionerede sig selv på cykelstien: -30Signalering
Glemte at signalere et sving: -30 Signalerede ikke et sving i god tid: -30 Glemte at signalere et stop: -30 Signalerede ikke et stop i god tid: -30Vigepligt (afhængig af situationen)
Overholdt ikke vigepligten: -30 Glemte at vige for andre i samme retning: -30 Glemte at vige for andre i modsatte retning: -30 Glemte at vige for fodgængere: -30Positionering
Forkert positionering før et sving: -30(f.eks. på venstre side af cykelstien, men dreje til højre. Forkert placering ved venstresving i en venstresving)
Brugte ikke cykelstien: -30 Kørte på fortovet: -30 Kørte i fodgængerovergangen: -30Trafiklys/skilte
Kørte over for rødt lys: Diskvalificeret Kørte igennem gult lys: -30 Så ikke en trafikskilt: -10Andet
Kørte for hurtigt: -10(Tosset regel og svært at vurdere.Cykler skal følge den angivne hastighedsgrænse)
Kørte for usikkert: -10 Kørte sammen med andre elever under prøven: -10(Lidt som snyd.Prøven handler også om at kunne orientere sig i byen)
Gik med cyklen: -10 Passerede ikke overvågningsposten: -75 Andre fejl: -30 Her var min overvågningspost: Jeg skulle se dem køre ind i rundkørslen og køre ud igen. Tjekke om de kiggede over skulderen, gav vej og signalerede. Så efter at have tilbragt fire timer på et gadehjørne og ventet på over firs 12- og 13-årige elever, hvordan gik det? Jeg var imponeret. De knækkede den. Størstedelen cyklede som en boss, med selvsikkerhed på trods af nervøsiteten ved at skulle gennemføre en prøve og gøre alt rigtigt. Som sagt har de fleste af disse børn cyklet i byen i flere år, så det var ikke rigtig en udfordring for dem. Mere en sjov opfriskningskursus. Nogle var mindre selvsikre på cyklen, men ingen var farlige i deres kørsel. En stakkels dreng blev helt væk på ruten og endte i Nørrebro-kvarteret. Han deltog ikke i den dag, hvor eleverne gik ruten, og selvom han havde en kort, fik han alligevel en længere cykeltur end forventet. Nogle børn samlede sig lidt, selvom de ikke skulle. Den 2-3 minutters afstand mellem dem spredte dem generelt ud, så de var på egen hånd og fandt vej i bylandskabet. Jeg har ikke set de endelige resultater, men da vi seks forældre mødtes bagefter, snakkede vi lidt. Der var få dramatiske episoder derude. Endnu en dag i en cykelvenlig by. Jeg kan ikke se, hvordan nogen af børnene ville dumpe prøven, bortset fra drengen, der blev væk. Jeg håber, han får en ny chance. Normalt, når politiet er involveret, hvis et barn dumpe, sender de et brev til forældrene og informerer dem om, at deres barn har brug for mere øvelse. Hvad angår mit barn, Felix, fortalte jeg ham på forhånd, at jeg som MIN søn ville drille ham for evigt, hvis han dumpede. Det gjorde han ikke, og jeg vidste, at han ikke ville. Du kan dog se, hvordan frygtkulturen har påvirket tingene, selv her i Danmark. I e-mails op til dagen blev det sagt, at hjelme skulle bæres. Jeg informerede den ansvarlige lærer om, at Felix ikke bruger hjelm, og der opstod en længere diskussion. Det er klart, at Vejdirektoratet har påvirket mange mennesker med deres skøre ideologi. Jeg blev informeret om, at skolens trafikpolitik kræver hjelme. Jeg undersøgte det - det gør den ikke. De “opfordrer” blot eleverne til at bruge dem. Jeg fik at vide, at han kunne låne en hjelm. Jeg spurgte, om de blev vasket og desinficeret. Det blev de ikke. Derefter fik jeg at vide, at det ikke var op til skolen, men at jeg skulle tale med Vejdirektoratet eller politiet. Jeg svarede, at Vejdirektoratet kun er en NGO og ikke har nogen magt, og politiet blot henviser til den danske færdselslovgivning, som ikke kræver hjelme. På dagen blev jeg fortalt, at jeg kunne underskrive en formular, der fritager Felix for at bære hjelm. Fint. Bortset fra at der ikke er nogen formular, og Felix gjorde bare som han havde lyst til. Dette er ikke Amerika, men nogle gange undrer man sig over, om det er det. Kampen for rationalitet og respekt for forskning fortsætter. Den vigtigste lektie for mig i dag var at se firs børn cykle som en boss. Tage ejerskab. Knække den gamle cykelprøve og have det sjovt imens. Heppe på deres kammerater, når de forlod startområdet. Heppe, når de kom tilbage. Det var fantastisk. Felix er helt prædrenget i øjeblikket, men han var tydeligt stolt over at fuldføre prøven. Og jeg er en stolt far.
