De fleste af os internationale københavnere ender med at bruge en stor del af vores aftener på at lære at udtale danske ord og navne som "Oehlenschlagersgade" og "rødspættefiletter". Ikke så meget for at komme rundt, men mere som en måde at vise taknemmelighed over for de meget imødekommende engelsktalende københavnere og en værdsættelse af dansk kultur. Her kommer en ensformig liste over bøger til voksne, der lærer dansk som andetsprog.
Et hurtigt læringspunkt med disse bøger er, at de fleste ikke har en god afslutning. Eller en god begyndelse for den sags skyld. Så meget for at opmuntre os nytilkomne til at forelske os i Danmark.
Men det er ikke pointen.
Pointen er, at mange af disse bøger har cykler med. En naturlig del af kulturen i København - hvorfor skulle den simple cykel ikke være nævnt i 90% af de bøger, jeg har taget fat i i løbet af to års danske lektioner? Den seneste havde dog en fantastisk tilføjelse til cyklens mange anvendelsesmuligheder. En vi ikke tidligere havde overvejet.
Hovedpersonen i bogen, Camilla, havner i en lidt akavet situation med en bejler en aften, efter at han har taget hende ud at spise. Han er sød, helt sikkert flot, politibetjent, og alligevel kan hun ikke lide ham nok til at han kan køre hende hjem. Vi springer til (groft oversat) Camillas strøm af bevidsthed, mens hun taler sig selv igennem de minutter, der følger efter deres forlader restauranten...
Derfor er jeg en cykelpige. Alt hvad jeg gør, er at hoppe på min cykel og tage afsted. Ingen akavet farvel, ingen ubehagelig 'hvem skal hjem med hvem'. Krisen undgået. Dyb indånding. Jeg hopper bare på min cykel, vinker og siger tak for middagen. Pludselig er jeg væk. Kører hjem alene. Gudskelov er jeg en cykelpige.
Gudskelov for cykelkulturen - der forhindrer akavede møder, en cykel ad gangen.
