Den Livsstørrelse By Blog: Dublin Planlægger for Fremtiden

Vi er meget begejstrede for Dublin hos Copenhagenize Design Co., især fordi vi er involveret - sammen med lokale partnere - i tre cykelinfrastrukturprojekter i byen. Nu elsker vi dem bare en smule mere.Dublin har siden 1980’erne talt trafikken af mennesker, der krydser Cordon Canal mod byens centrum.Denne tælling foregår mellem kl. 07:00 og 10:00 om morgenen, og Dublin Transportation Office har indsamlet dataene siden 1997 og offentliggør resultaterne årligt.Hele udgangspunktet for denne analyse var at forudsige udviklingen af transportmiddelfordeling og derefter sammenligne det med den forventede befolkningstilvækst.Derfor ville jeg gerne korrelere befolkningstallenes udvikling med vækst eller reduktion af tre forskellige typer transport: gå, cykle og bil.Først og fremmest er dette den forventede befolkningstilvækst for Dublin i 2020.

Dublins forventede befolkningstilvækst 2002-2020.

I det øverste venstre hjørne kan vi se, at den forventede befolkning i 2020 næsten er 180.000 indbyggere, hvorimod befolkningen i 2002 var tæt på 100.000.Så der er to særligt vigtige datoer i disse data: 2002 og 2020.Hvis nysgerrighed dræber katten, så gjorde data analytikeren vanvittig… glad.Med andre ord havde jeg brug for flere fakta og havde spørgsmål, der skulle besvares.For eksempel, hvordan vil transportmidlernes fordeling udvikle sig, når befolkningen forventes at vokse med så meget som 80.000 på 18 år? Er det at øge antallet af veje mod byernes centrum en fremtidsorienteret løsning? Dublin er meget dygtig til at indsamle data, der har hjulpet med svarene.Måske ville nogle andre byer i verden prioritere mere bilinfrastruktur, hvis befolkningen forventes at vokse.I dette tilfælde valgte byen dog at implementere et fantastisk delecykelprogram - et af de mest succesfulde i verden - samt utallige andre tiltag for cykling.Men lad os holde roen og fortsætte med at grave i tallene.Når vi tager de to vigtige datoer - 2002 og 2020 - har jeg samlet tallene for antallet af gående, cyklister og biler, der kører ind i byens centrum, baseret på de eksisterende data. Så oprettede jeg en tendenslinje (også kendt som lineær regression) for at kunne forstå, hvor tallene bevæger sig hen efter 2012 (den sidste offentlige data).

Dublin’s modedel (kilder 1 & 2) og tendenslinjer.

De tykke solide linjer repræsenterer eksisterende data, og de stiplede linjer repræsenterer tendenslinjerne. Som du kan se, er antallet af biler, der kører ind i byens centrum, faldet i de seneste år. Derfor repræsenterer de stiplede linjer den kommende tendens, der vil være faldende gennem årene. Dog sker det samme for fodgængere, hvilket kan læses som en advarsel om fremtidige politikker.

Cykling derimod er blevet populært: ifølge Rapport om tendenser i modeandel for personer, der krydser Kanalkordonen 2006-2011 er antallet af cyklister, der kommer ind i Dublin City, steget med 42% mellem 2006 og 2011. Rapporten fortsætter med at præsentere dette tal som et resultat af implementeringen af flere cykelpolitikker og succesen af byens egen cykeldelingsordning, Dublinbike. En succesfuld og værdig case-studie.

Generelt er en af de mest almindelige handlinger, der tages for at håndtere befolkningstilvækst i byområder, en håbløst gammeldags. At bygge flere veje til biler, øge antallet af parkeringspladser og forbedre politikker for bilen. Den nye by har ikke penge til det, ej heller plads eller tid. Dublin viser alle, hvordan man bliver en fremtidsorienteret by ved at gøre det, mens du læser dette - og endda længe før denne artikel blev skrevet.

Og så har vi det aktuelle Københavns tilfælde. Københavns Kommune forventer også en hurtig befolkningstilvækst. 100.000 ekstra indbyggere inden 2025. Hvordan har København planlagt at håndtere denne befolkningstilvækst? Ved at aflyse en foreslået trængselsafgift - på trods af hård dokumentation fra mange byer for at det ville virke - og planlægge en monstrøs og dyr ny tunnel for motorkøretøjer, som vil øge antallet af biler der kommer ind i byens centrum. Derudover fortsætter de med at ignorere den 6-8 sporede motorvej - Hans Christian Andersens Boulevard - der skærer gennem byens centrum, og den nuværende borgmester, Frank Jensen, er begyndt at genetablere parkeringspladser efter mange års fjernelse af dem. Og sådan fortsætter det.

Det er mere end to skridt tilbage, taget i betragtning af at det er cyklernes by. Men som vi har sagt før… velkommen til det nye København. Derfor er det forfriskende og optimistisk at se på en moderne og visionær by som Dublin. For ikke at nævne inspirerende.

Jeg har endnu ikke haft mulighed for at besøge Dublin, men jeg elsker den allerede. Som en data-nørd, men også som en cyklist og bymenneske.

Læs mere