Det er ikke længere den by, du måske tror det er. Den danske justitsminister, Morten Bødskov, er den seneste antagonist, der forsøger at begrænse væksten af Københavns cykelkultur. Han har foreslået, at danske kommuner skal have lov til at fjerne cykler, der er parkeret forkert. I øjeblikket er det kun politiet, der har tilladelse til at gøre det.
At der er mange cykler, der parkeres uden for cykelstativer, er helt sikkert en faktor og et interessant problem. Se på tegneserien øverst. Den er fra en legendarisk dansk satiriker, Storm P., der altid var ivrig efter at fremhæve cykelsituationen, da han selv brugte cykel. Vi har tidligere oversat hans parodi på modsætningen mellem cyklister i 1930’erne.
Tegneserien lyder, “Da de overvejer at bruge fortovene til cykelparkering, vil det være ret svært at gå på dem."
Der var mange flere cykler i brug i København i 1938 end der er nu. Parkering var et problem dengang, som det er nu. Det har grundlæggende været et problem siden de glade dage med Cykelkultur 1.0.Poenten er, at mange politikere og kommunale medarbejdere har forsøgt at løse problemet. Morton Bødskov og Copenhagen-borgmesteren for trafik og miljø, Ayfer Baikal - der støtter forslaget - er nybegyndere i dette spil. De tror, at blot at slå ned med den arkaiske lovs lange arm vil løse et problem, der har eksisteret i et århundrede. I en by, der angiveligt sigter mod at øge cykelniveauet. De kunne ikke tage mere fejl.
Deres mentalitet er simplistisk og gammeldags og passer ikke til en moderne by eller nation. Selvom cykling selvfølgelig er transport, behandler man stadig cykelrelaterede problemer med en trafikingeniørmentalitet. Data, spekulation, love. Moderne, progressive byer forkaster denne mentalitet fra sidste århundrede og søger i stedet nye løsninger. Man bruger ekspertise fra sociologer og antropologer til at forstå adfærden på arbejde. Man bruger disse felter til at inspirere løsninger på jorden. Som jeg ofte siger, er dårligt opførte cyklister som regel bare cyklister uden tilstrækkelig infrastruktur. Eller slet ingen, som det er tilfældet i mange opvoksende cykelkulturer. Cykelbrugere i København bliver oftere end ikke forsømt med mangel på passende cykelparkering på steder med stor tæthed. Ayfer Baykal - kendt som ikke-cykelbruger på trods af sit job - skulle i stedet investere i bedre cykelparkeringsfaciliteter i stedet for at klappe i hænderne, fordi Uncle Morton i Parlamentet traf en beslutning for hende og fik noget presseomtale.Bødskov siger i Copenhagen Post, “Desværre parkerer mange mennesker cykler lige foran indgangene til tog- og metrostationer, hvilket irriterer fodgængere, ældre og handicappede”, fortalte Bødskov Berlingske avis. “Samtidig kan cyklerne være til hinder for redningsaktioner og skabe problemer i nødstilfælde."
Hmm. Kan nogen fortælle ham om Cykel-Butlerne, tak? De er blevet tildelt til at løse netop dette problem og er blevet rost af Baykals trafikafdeling?
Som jeg sagde før, er brugen af originalitet og adfærdsbetraktninger kendetegnet for progressive byer. Og der er mange sind at beskæftige sig med i Danmark på dette område. Forstå adfærd og tilbyde bedre faciliteter. Følg desire lines og underbevidst demokrati og tilpas derefter.
Ironisk nok har både Bødker’s og Baykal’s arbejdspladser - Folketinget (til venstre) og Rådhuset (til højre) - fremragende cykelparkeringsfaciliteter - så måske er det ikke overraskende, at de har svært ved at forstå situationen for resten af os.Endnu mere ironisk, så siger byens egen hjemmeside dette om cykelparkering: :
Cykelstativer
Byen placerer og vedligeholder tusindvis af cykelstativer på togstationer, i indkøbsområder og andre steder, hvor der er mange cyklister. Det kan nogle gange være lidt trangt i de mange cykelstativer, men ved at tænke på nye måder har vi været i stand til at udnytte mulighederne bedre ved f.eks. at udvide gadehjørner for bedre at placere cykelstativer der. Danmarks Cyklist Forbund opfordrede også til bedre faciliteter - men gik derefter med på Bødskov’s forslag. Så du kan forstå, at borgercyklister føler sig jaget, når der ikke er nogen til at tale for dem. Det er værd at nævne, at en del af forslaget var at give kommunen ret til at kontrollere stelnumre for at finde stjålne cykler, noget byen gerne vil gøre, men denne artikel handler om hovedparten af forslaget.
Nogle gange føles det som 1952 i dette land, med den gamle skole-politiske mentalitet og iveren efter at gå efter cyklister ved at fordoble bøder, forslå hjelmlove og samtidig ingenting gøre for lavere hastighedsgrænser eller begrænsning af biltrafikken i denne by.
Bilen er stadig konge, og folk som Bødskov og Baykal er hofnarrene.
I samme blogindlæg er det værd at nævne en anden situation her i København. Som en regel imødekommer byen cyklister under vejprojekter. Men kør forbi Svanemøllen Station, og du vil se noget usædvanligt. Ole tog dette billede, ovenfor, og forklarer i Cykelrazzia FB-gruppen:
“Hvilken fremragende trafikplanlægning på en af byens hovedcykelruter - Strandvejen / Østerbrogade. Cyklister, der kører mod nord, skal stige af og gå med deres cykel to gange inden for 100 meter. Latterlighed og ren chikanering af cyklister, bare så de kan bygge en bil-tunnel til 1,8 milliarder kroner. Dette bliver sikkert et hotspot for politiet efter sommerferien. Vær advaret! “
Det skete længe før sommerferien. Politiet håndterede det som fluer på lort og udstedte bøder for at opfylde deres mål.
Igen en sag om at gøre tingene vanskelige for cyklende borgere - som bidrager med 1,7 milliarder kroner i sundhedsfordel for byen hvert år - og derefter straffe dem. Det er som om din udlejer sætter tyggegummi i din lås og derefter får dig til at betale for en låsesmed. Velkommen til det nye København.