Af Mia Riefkohl / Copenhagenize Design Company
Københavns Kommune tager højde for hullerne. I løbet af det sidste årti har vi været vidner til radikale ændringer i forbindelsen i København, en by delt op af en havn. Vi har set tretten broer skyde op (med yderligere fire på vej), der forbinder tidligere afgrænsede kvarterer og samtidig muliggør en 13 km fritidssti, Harbour Circle. Mobilitet og brugeroplevelse på cykel er begge høje prioriteter på byens dagsorden, og disse broer er kun en del af en større plan. Men mest bemærkelsesværdigt af alt er, at hver eneste af disse nye broer er lukket for biler, og erklærer dermed tydeligt, at dette er en by for mennesker. En livstilrettelagt by. For at vise hvor seriøst byen tager forbindelserne, har vi lavet et kort, der viser de nye og kommende cykelbroer i København.Kortet ovenfor er opdelt i tre kategorier: de eksisterende, de midlertidige og de planlagte. De ti, der allerede er bygget, er i brug af dem, der søger en hurtig A til B. Broer er linket i mobiliteten inden for byværktøjskassen, der ubesværet løser problemet med at krydse en forhindring. Udført korrekt er en bro A-til-Bism på sit fineste. Det betydelige antal broer er straks bemærkelsesværdigt på vores kort. Mens tretten nye broer for cyklister og gående er åbnet siden 2006, blev ni af dem bygget inden for de seneste to år alene.
Overvindelse af havnen og kanalerne
Færdiggjort i 2006 var Bryggebroen den første nye forbindelse bygget over Københavns havn i århundreder. Bryggebroen tjente til at forbinde Havneholmen til Islands Brygge og videre, og gav københavnerne en meget tiltrængt forbindelse over havnen. Dog blev cyklister, der krydsede broen ind i byen, tvunget til at vælge mellem to besværlige muligheder: enten at skubbe deres cykel op ad stejle trapper eller tage en omstændelig, indirekte omvej, der slingrer sig gennem fodgængere. Dette hul blev fyldt med tilføjelsen af Cykelslangen (Cykelslangen), i 2014. Cykelslangen er en forhøjet, orange cykelsti, der elegant forbinder Bryggebroen med nabodistrikterne langs en dedikeret, kun for cykler, pathway. Kort tid efter åbningen blev Cykelslangen øjeblikkeligt et ikon for København for dets praktiske, elegante og funktionelle danske design. Ved seneste tælling betjente de to broer henholdsvis 14.200 og 12.700 daglige cyklister, hvilket langt overstiger forudsigelserne for trafikstrøm. Disse to broer har sat en ny standard, cykelbroer er ikke kun populære blandt beboere og besøgende, men også en utrolig investering.
Bryggebroen (øverst) og Cykelslangen (nederst) forbinder kvarterer. Foto: Ole Malling.
Den nye Inderhavnsbro forbinder byens centrum med Holmen og derudover.
Trangravsbroen forbinder bekvemt tre hjørner af Holmen-distriktet.
Kortere broer over 1600-tallets kanaler, såsom Cirkelbroen og Frederiksholm Canal-broen, hjælper med at forbinde næsten hele havnen. Designet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, blev Cirkelbroen åbnet i 2015 og udfyldte et mindre, men vigtigt hul i Københavns mobilitetsnetværk. Denne smukke, men beskedne bro forbinder Christiansbro med Applebys Plads og rummer dagligt 2.200 cyklister. Selv mindre broer, mindre dekorerede broer som Dyssegravenbroen og Laboratoriegravenbroen i Christiania og Lersoparken-Ryparken-broen har også en stor, positiv indvirkning på transport. Dyssegraven og Laboratoriegraven-broerne er nye forbindelser fra Østamager til byen. Mens vi cyklede gennem Dyssegraven, stoppede vi og spurgte en lokal indbygger om hans tanker på broen: “Den er en del af noget stort. København gør meget for at cyklister og fodgængere kan komme rundt.” Vi kunne ikke være mere enige.
Olafur Eliassons Cirkelbroen, inspireret af en havn fuld af sejlbåde.
Laboratoriegravbroen i Christiania.
Broerne overvinder bymæssige skel
Det er let at se behovet for broer i en søfartsby som København, men byens bestræbelser på at forbinde byens væv stopper ikke ved havnekanten. Broer og tunneler forbinder også cyklister til områder, der tidligere var afskåret af trafikerede veje, jernbaner og byggepladser. Broen mellem Lersoparken og Ryparken blev færdiggjort i 2014, hvilket gør det muligt for fodgængere og cyklister at krydse mellem to parker og kvarterer samtidig med at man undgår indirekte og travle veje. Åbuen, der åbnede i 2008, fjernede udfordringen for cyklister, der nærmer sig og forlader vejen mellem Nørrebro og Frederiksberg. Folehaven Bridge vil forbinde og sikre en sikker passage mellem Vigerslev-parken og Folehave-området over resten af Valby. Denne bro vil hjælpe cyklister med at undgå den store trafikhindring, der er. Broen vil være placeret ved kommunegrænsen, og med sit design vil den fungere som en dramatisk velkomst til byen København, og minde bilister om, at cykler er over dem.
Åbuen, der går over Ågade
Den nyåbnede Østerbro tunnelBroer på horisonten
De fire foreslåede nye broer vil alle yderligere udvikle tilgængeligheden i byens centrale del og havnen. Langebrogadebro vil forbinde Vester Voldgade og Langebrogade på Amager og forventes at være færdig i 2018 som en del af Realdanias Blox-udvikling. Broen vil blive en del af green wave-netværket eller ‘Grøn Bølge’, der vil lette både bil- og cykeltrafik på Langebro og Knippelsbro.
Som en del af Realdanias BLOX-udvikling har fonden annonceret Langebrogadebroen, en ny gang- og cykelbro over havnen.
Og måske mest fantastisk af det hele er Nordhavnstårnbroen, der er en del af Copenhagen Gate-tårnudviklingen. Taget højden i betragtning er broen næppe en A til B-løsning. Selvom den oprindeligt var beregnet til fodgængere og cyklister, tyder de seneste planer på, at cyklister ikke bliver tilladt på broen. Broen vil føre fra det ene tårn til det andet, det ene ved Marmormolbyen og det andet på Langelinie. Hvert tårn vil bære sin egen skråkabelbro mellem de to pyloner, og på grund af stedets geografi vil disse broer mødes under en vinkel. Og vi troede, at ideen med kyssebroen var skør…
Det foreslåede Copenhagen Gate
.
