Der er i øjeblikket en konstant strøm af diskussion om de foreslåede trængselsafgifter i København - en af de initiativer, den nuværende regering havde på deres valgplatform.
Ligesom i Stockholm og i London før implementeringen af deres trængselsafgifter, er debatten hed og ofte ret ensidig.
Copenhagenize er glad for at præsentere denne gæsteartikel skrevet af Natalie Mossin og Jane Sandberg. Jane er administrerende direktør for Dansk Arkitektforening og Natalie er formand for bestyrelsen.
Dansk Arkitektforening blev grundlagt i 1879 og arbejder for at fremme kvaliteten af planlægning og design af vores fysiske miljø og forbedre og udvikle vilkårene for arkitektprofessionen.Vi syntes det var passende at offentliggøre nogle rationelle tanker om trængselsafgifterne. Her kommer de.
Fremtidens by kræver plads til liv
Trængselsafgifter handler om, hvordan byer vil være i fremtiden og hvilke behov de vil opfylde.
Trængselsafgifterne er blevet kraftigt kritiseret, og de har skabt splid. Allerede navnet - ‘betalingsringen’ - genererer associationer af den værst tænkelige slags. Lad os for et øjeblik se bort fra debattens ensidige argumenter om hvad vi vil miste, og i stedet se på hvad vi vil opnå, hvis Transportminister Henrik Dam Kristensen tør formulere et visionært mål for fremtidens København og prioritere billigere og bedre offentlig transport. Danske byer er gamle, og de er bestemt ikke bygget til vores moderne mængder af transport. Der er en naturlig grænse for, hvor mange motorkøretøjer der kan køre gennem vores eksisterende byområder. Det at tilføje flere bilbaner er ikke en levedygtig løsning. Derfor er vi nødt til at udvikle betingelserne for andre transportformer. Kausaliteten bag trængselsafgifterne er simpel: Hvis det koster penge at køre ind i København, vil mange mennesker lade bilen stå derhjemme og i stedet vælge tog, bus eller cykel. Resultatet er færre biler, lavere forurening, mere flydende trafik og et bedre bymiljø. Ønsket om færre biler på vejen er ikke en krig mod biler. Det er en nødvendig regulering af det voksende antal biler i hovedstadsområdet, så byens logistik - også i fremtiden - kan fungere. Hvis trængselsafgifterne i København skal forbedre trafikmiljøet i København, skal der først tages en række vigtige skridt. Det første skridt er at definere en vision for, hvilken slags by vi ønsker at have om 10, 20 og 50 år. Vi må ikke diskutere trængselsafgifterne baseret på hvordan København er i dag, men derimod hvordan vi ønsker, at byen skal være i fremtiden, samt hvilke behov den skal opfylde. Vi ser allerede massive ændringer i mange menneskers arbejdsliv og hverdagsliv. Det er blevet mere fleksibelt og mindre bundet til en enkelt placering, på den måde vi har møder på Skype og er online overalt hvor vi går. Disse nye muligheder for bevægelse og interaktion stiller krav til byens rum, som ikke længere kun er et terminalpunkt for indlæsning og aflæsning af varer samt transport. Det er et centrum for menneskelige møder - et sted for oplevelser og rekreation med en travl gadeaktivitet, der også har plads til det endnu uopdagede. Dette kræver plads.
Natalie og Janes artikel blev offentliggjort i Politiken, den danske avis, sidste uge. Her er linket til den danske version.
